Sammen om en grønnere fremtid

Regeringens mål er klart. Der skal ikke sælges flere nye traditionelle benzin- og dieselbiler efter 2030 i Danmark, og fra 2035 skal der heller ikke sælges nye plug-in hybridbiler.

Alle nye personbiler skal være lavemissionsbiler fra 2030, og målet skal skærpes yderligere, så alle nye biler fra 2035 er nulemissionsbiler.

Regeringen sender dermed et klart signal til den globale bilindustri om, at teknologiudviklingen er nødt til at gå stærkt, så de nye, grønne biler kan blive et reelt alternativ til benzin- og dieselbiler, og så de kommer ned i et prisleje, som almindelige danskere og europæere kan betale.

Det kræver en velforberedt og gennemtænkt indsats at nå regeringens grønne transportmål. Regeringen vil nedsætte en kommission, der får til opgave at analysere tiltag til udbredelse af grønne biler i stor skala i Danmark.

Kommissionen skal også se på, hvordan vi fjerner barrierer, udbygger og omstiller infrastrukturen til de nye biltyper og forbereder samfundet økonomisk til en storskalaudrulning af grønne biler.

På den korte bane, mens teknologierne stadig er under udvikling, kan det være hensigtsmæssigt at give de nye, grønne biler visse afgiftslempelser. Det gælder særligt for de små og mellemstore biler, som udgør langt hovedparten af danskernes bilkøb.

Regeringen vil hæve bundfradraget i registreringsafgiften for el- og plug-in hybridbiler, så det i 2019 udgør 40.000 kr. og 77.500 kr. i 2020. Regeringen vil samtidig udskyde indfasningen af registreringsafgiften med ét år.

Til sammen vil lempelserne betyde, at elbiler med en værdi på op til 400.000 kr. (inkl. moms), der er på det danske marked i dag, vil betale 0 kr. i registreringsafgift i 2019 og 2020. Dertil vil den del af registreringsafgiften, der indfases for plug-in hybridbiler, være 0 kr. i 2019 og 2020 for størstedelen af de plug-in hybridbiler, der er på det danske marked i dag.

For at gøre grønne biler (fx el- eller plug-in hybridbiler) mere attraktive som firmabil og styrke markedet for brugte biler vil regeringen i en periode indføre et fradrag i beskatningsgrundlaget for de grønne biler på 30.000 kr.

Det betyder, at en medarbejder med en grøn firmabil skal betale mindre i skat af bilens værdi.

Jo kortere opladningstid, jo mere anvendelige er el- og plug-in hybridbiler. Regeringen vil afsætte en pulje på i alt 80 mio. kr. til hurtigladestandere, hvoraf 20 mio. kr. øremærkes hurtigladestandere på statsvejnettet, og 60 mio. kr. øremærkes til det kommunale vejnet med særligt fokus på trafikale knudepunkter.

Billigere parkering i byerne kan gøre lav- og nulemissionsbiler mere attraktive. Regeringen vil give kommunerne friere rammer til selv at give rabat til nul- og lavemissionsbiler.

Hvis man bor i etagebyggeri, køber man kun en elbil eller plug-in hybridbil, hvis man har sikkerhed for, at man kan oplade bilen i løbet af natten.

Kommunerne skal sikre tilstrækkeligt mange parkeringspladser med lademuligheder, efterhånden som flere danskere køber en grøn bil.

Regeringen vil indgå aftale med kommunerne om at sikre areal til, at private aktører kan opsætte tilstrækkeligt med ladestandere i byerne.

Regeringen vil give kommunerne mulighed for at tillade, at lav- og nulemissionsbiler kan køre i busbaner.

Det kan gøre det grønne transportvalg mere attraktivt i bybilledet.

Regeringen vil igangsætte forsknings- og udviklingsaktiviteter målrettet elbilers samspil med energisystemet. Det skal forberede systemet til et stort antal elbiler i fremtiden.

Regeringen går efter at gennemføre en grøn omstilling af rutebusserne.

Det skal ske i tre trin:

• Første trin er i 2020, hvor nye busser skal være CO2-neutrale.

• Næste trin er i 2025, hvor nye busser i byerne hverken må udlede luftforurening eller CO2.

• Tredje trin er fra 2030, hvor ingen busser i byerne må udlede luftforurening eller CO2.

Regeringen vil invitere kommuner og regioner til en drøftelse om at gennemføre denne omstilling.

Omstillingen af busdriften kan på lang sigt frem mod 2050 potentielt have sparet atmosfæren for over 6 mio. ton CO2, set i forhold til dagens niveau.

For at skabe renere luft til danskerne vil regeringen give de fem største danske byer mulighed for at indføre miljøzoner med skærpede krav til lastbiler, busser og varebiler. Vi skal fortsat kunne køre og drive forretning i vores største byer. 

Derfor indføres reglerne smidigt og trinvist frem til 2025.

Regeringen vil samtidig stramme håndhævelsen af miljøzonereglerne gennem en digitalisering af ordningen. Det betyder samtidig, at erhvervet undgår besværet med de fysiske miljøzonemærker.

Taxier kører mange kilometer hver dag, og de kører ofte der, hvor der bor mange mennesker. Det er derfor naturligt, at taxierhvervet ligesom den offentlige bustrafik går foran i den grønne omstilling.

Senest i 2030 skal alle taxier i Danmark derfor være nulemissionsbiler. Regeringen vil stramme energikravene til nye taxier i 2019, 2022 og 2025, så ingen nye taxier udleder CO2 eller luftforurening fra 2025. Omsætningen i taxiflåden ventes at sikre, at den grønne omstilling er fuldt gennemført inden 2030.

Regeringen vil gøre det nemmere for passagererne at vælge en grøn taxi frem for en konventionel taxi ved holdepladserne på stationer og andre lignende trafikknudepunkter ved at reservere plads til de grønne taxier forrest i køen.

Regeringen vil dertil støtte den grønne omstilling af taxierhvervet gennem initiativet om at etablere flere og hurtigere ladestandere, hvor der ved placeringen af standerne bliver taget særlige hensyn til taxierhvervets behov.

De ældste dieselbiler bidrager uforholdsmæssigt meget til luftforureningen i byerne og har samtidig en højere CO2-udledning end nyere dieselbiler.

Regeringen afsætter derfor en pulje på 100 mio. kr. til midlertidigt at hæve skrotpræmien for ældre dieselbiler. Ejere af gamle dieselbiler fra før 2006 vil således kunne få en skrotpræmie på 5000 kr.

Der er i dag skrappe miljøkrav i EU til nye køretøjer. Men dieselskandalen og NOx-snyd med lastbiler har desværre betydet, at luftforureningen ikke er faldet så meget som forventet.

Regeringen ser med alvor på dette snyderi, som skader miljøet og den lige konkurrence.

Regeringen har skærpet bødestraffen fra 1. januar 2018, og med en intensiveret udviklings- og håndhævelsesindsats vil regeringen gøre det lettere at opdage snyderiet.

Klimavenlig asfalt er en danskudviklet ny teknisk løsning, der mindsker rullemodstanden på vejene og reducerer CO2-udledningen og støjen.

Regeringen vil fra 2020 udrulle klimavenlig asfalt på alle strækninger af statsvejnettet, som står til at skulle have ny belægning, hvis et igangværende pilotprojekt kan bekræfte de forventede effekter og holdbarheden af asfalten.

Biobrændstoffer kan sænke CO2-udledningen for både personbiler, busser og anden tung transport i en overgangsperiode.

Regeringen vil forhøje kravet for iblanding af biobrændstoffer i benzin og diesel til 8 pct. Det bidrager også til, at Danmark kan opfylde sit EU-mål for vedvarende energi i transportsektoren i 2020.

Regeringen vil tage initiativ til et internationalt samarbejdsprojekt for at fremme mere miljøvenlig krydstogtturisme i Østersøregionen i samarbejde med erhvervet, myndigheder, turistorganisationer m.v.

I det arbejde skal også overvejes muligheder for at udbrede anvendelsen af landstrøm i havne, så skibene kan slukke deres egne motorer. Regeringen vil samtidig undersøge mulighederne for at fremme fælles tiltag i internationale fora for nye krydstogtskibe for

Der er i dag internationale krav til udledningen af NOx fra skibsmotorer og til svovlindholdet i skibsbrændstoffer, men ikke alle overholder kravene.

Derfor vil regeringen fortsat prioritere en effektiv håndhævelse af svovlreglerne. Regeringen vil fortsætte med at overvåge og kontrollere skibes udledninger af svovl i de danske farvande.

Regeringen har samtidig fremsat lovforslag om at offentliggøre navne på de rederier, som overtræder reglerne.

For at styrke indsatsen mod ammoniak i luften vil regeringen nedsætte et udvalg, som skal vurdere mulige tiltag, der kan bidrage til opfyldelse af målene om reduktion af ammoniak i NECdirektivet.

Blandt andet skal udvalget undersøge, hvordan ammoniakreducerende teknologi kan fremmes via støttemodeller, pilotordninger eller lignende. Allerede nu afsættes en pulje til konkrete tiltag, der skal anvendes til at følge op på udvalgets arbejde.

I alt afsættes 160 mio. kr. til indsatsen.

Der er gode drivhusgasgevinster at hente ved at gøre biogasanlæg tættere.

I samarbejde med biogasbranchen igangsætter regeringen derfor en målrettet indsats for at mindske metanudslippet fra danske biogasanlæg.

Det vil kræve en indsats for at udbrede teknik og procedurer, der kan mindske udslippet.

Ny teknologi i svinestaldene kan både gavne luft og klima. Regeringen vil derfor etablere en tilskudsordning til investeringer i nye slagtesvinestalde, der skal være med til at udbrede ammoniak- og drivhusgasreducerende teknologier som fx anlæg til gylleforsuring.

Regeringen vil styrke klimaforskningen på landbrugsområdet. Der er behov for nye løsninger og ny teknologi, så vi i fremtiden kan producere endnu mere klimavenlige fødevarer.

Samtidig skal vi vide mere om, hvordan vi bedst kan nedbringe drivhusgasudledningerne med den teknologi, vi allerede har til rådighed i dag.

Derfor vil regeringen afsætte 90 mio. kr. til klimaforskning i landbruget.

Præcisionslandbrug kan både give højere udbytte og lavere drivhusgasudledninger.

Regeringen vil derfor fremme præcisionslandbrug, hvor man med højteknologiske løsninger som sensorer og GPSdata kan optimere dyrkningen.

Regeringen har sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i forbindelse med hjælpepakken til landbruget etableret en jordfordelingsfond på 150 mio. kr.

Jordfordelingsfondens formål er, primært gennem køb og salg af jorder, at gennemføre multifunktionel jordfordeling.

Jordfordelingsfonden sammentænker landbrugsproduktion med blandt andet biodiversitet, klimagasreduktion, klimatilpasning, ammoniakudfordring, kvælstofreduktion, friluftsliv samt landdistriktsudvikling.

Det kræver tæt samarbejde mellem alle parter, hvis viden skal omsættes til ændringer i driften på de danske gårde.

Regeringen vil etablere et partnerskab med landbruget, der skal sigte efter fortsat at udvikle et klimavenligt dansk landbrug i verdensklasse.

En gammel brændeovn forurener op til fem gange så meget som en moderne brændeovn og har samtidig en dårligere brændeøkonomi.

Regeringen vil derfor indføre en ordning, hvor vi – når vi køber ny bolig eller sommerhus – tager et tjek af, om den gamle brændeovn er så effektiv og miljørigtig, som den bør være.

Er brændeovnen fra før 2000, skal den skrottes eller udskiftes til en ny brændeovn.

Regeringen ønsker at gøre det attraktivt at udskifte de ældste brændeovne, der udleder de fleste partikler og samtidig har dårlig brændeøkonomi.

Regeringen afsætter derfor 46 mio. kr. til en midlertidig national skrotningsordning for gamle brændeovne for at accelerere udskiftningen af de ældste brændeovne. Ejere af de ældste brændeovne vil derfor kunne få ca. 2000 kr. i tilskud, hvis de skrotter eller udskifter deres gamle brændeovn.

Nogle af de allermest skadelige drivhusgasser er de såkaldte ’F-gasser’, der blandt andet bruges som kølemidler i detailhandelen.

Regeringen vil stramme kravene til anvendelse af kølemidlerne for at fremme mere klimavenlige alternativer, som findes på markedet.

Regeringen vil i henhold til energiaftalen formulere en gasstrategi, som skal skabe det nødvendige grundlag for et markedsbaseret og kommercielt udnyttet gassystem.

Strategien skal blandt andet forholde sig til potentialet i biogas og andre grønne gasser og dermed bidrage til et klimaneutralt Danmark senest i 2050.

Regeringen vil igangsætte en kampagne, der skal gøre det lettere at vælge klimaet til, selv i en travl hverdag. Med udgangspunkt i et klimamærke skal kampagnen gøre det lettere for danskerne at træffe grønne valg.

Indsatsen vil blive tilrettelagt med rådgivning fra et panel af adfærds- og forbrugereksperter og i dialog med erhvervslivet.

Jo flere danskere, der kender til og forstår klimaudfordringen, desto nemmere bliver det at gennemføre den grønne omstilling.

Regeringen vil brede klimaengagementet ud til danskere i alle aldersgrupper gennem undervisningsinitiativer og folkelige aktiviteter. Regeringen vil lancere KLIMAETS PRIS, der årligt skal gives til det bedste danske klimainitiativ.

Regeringen vil afsætte 100 mio. kr. til en dedikeret dansk forsknings- og udviklingsindsats inden for CO2-optag og -lagring.

Indsatsen vil omfatte både teknologiske tiltag, og tiltag der retter sig mod biologisk optag i skove og jorden. Der forventes en stigende global efterspørgsel på effektive og dokumenterbare metoder.

Indsatsen forventes at være med til at give danske forskningsinstitutioner og virksomheder fodfæste på et nyt globalt vækstområde. 

Optag af CO2 i jord og skove (også omtalt som LULUCF; Land Use, Land Use Change and Forestry) vil spille en betydelig rolle i klimaindsatsen.

Frem mod 2030 har Danmark mulighed for at medregne forbedringer af kulstofbalancen i form af de såkaldte LULUCF-kreditter. Det er et vigtigt klimatiltag, som regeringen vil gøre brug af.

Opgørelsen af CO2-optag i jord og skov er yderst kompleks. Regeringen vil derfor igangsætte en analyse, der skal forbedre opgørelsesmetoderne, så man mere målrettet kan øge optaget af CO2.

Danmark har fået et højt klimamål i EU i 2030. Derfor har vi fået mulighed for at anvende annullering af CO2-kvoter til opfyldelse af målet. Kvoteannullering er et virkningsfuldt værktøj til at sænke CO2-udledningerne, der hvor det bedst kan betale sig i EU.

CO2-udledningerne fra energisektoren og den tunge industri er reguleret gennem EU’s kvotehandelssystem, hvor en CO2-kvote giver tilladelse til at udlede ét ton CO2.

Kvoteannullering foregår ved, at staten annullerer de kvoter, som er tildelt staten af EU, og som ellers kunne have været solgt på auktion til kvoteomfattede virksomheder. De annullerede kvoter kan herefter modregnes i opfyldelsen af Danmarks klimamål i EU i 2030.

Regeringen har sammen med aftalekredsen bag energiaftalen fra juni 2018 besluttet at tilvejebringe 250 mio. kr. årligt i 2026-2030 til klimainitiativer.

Det skal medvirke til, at vi kan komme helt i mål med opfyldelsen af vores klimaforpligtelse.

Initiativerne i dette udspil bidrager markant til opfyldelse af klimamålet i 2030. Og der forventes endnu flere klimagevinster med den teknologiudvikling, vi står over for, blandt andet når benzin- og dieselbilerne forsvinder ud af bilparken.

Meget kan ske inden 2030. Derfor vil regeringen foretage en løbende opfølgning på klimaindsatsen i 2022, 2024 og 2027. Det vil give mulighed for løbende at vurdere behovet for at tilpasse indsatsen på klimaområdet.

”Danmark skal fortsat være et grønt foregangsland. Ved at sætte nye standarder for klima og miljø inspirerer vi andre til handling og præger udviklingen i Europa og globalt. Med klima- og luftudspillet ”Sammen om en grønnere fremtid” tager regeringen det næste skridt på vejen mod et Danmark, hvor luften er ren, og vi på sigt ikke belaster klimaet overhovedet.”

”Vi sætter nu ind mod røg, støj og møg i Danmarks større byer for at beskytte danskernes helbred. Vi vil skabe renere luft i de store byer med skærpede miljøzoner, så vi undgår gamle forurenende lastbiler, busser og varebiler i gaderne. Vi indfører skrotningspræmie på gamle dieselbiler og på brændeovne, så vi kan få nye og mindre forurenede modeller på markedet. Til havs vil vi jagte skibe, der snyder med brændstoffet, for at hindre svovlforurening i luften over Danmark.”

”Det skal være lettere for danskerne at køre mere grønt. Og busser og taxier skal gå foran, så det allerede i 2030 er helt slut med forurening fra busser og taxier i byerne. Samtidig skal det være nemmere at eje en grøn bil i Danmark. Derfor vil vi give kommunerne friere rammer til at give grønne biler rabat på parkering, ligesom vi vil gøre det lettere at finde en p-plads til din elbil.”

”Vi skal have flere elbiler på vejene og gjort dem mere tilgængelige for den almindelige dansker og erhvervslivet. Regeringen foreslår derfor, at elbiler under 400.000 kr. skal være afgiftsfrie de næste to år. Derudover vil regeringen gøre det billigere at vælge elbiler som firmabil.”