Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen III (2016-2019)
Fremtidens hovedstad

Smart og effektiv mobilitet

Mere plads på vejene, forbedring af den offentlige transport i hovedstaden og udvikling af Københavns Lufthavn

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Erhvervsministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet
tæt-trafik.jpg

Hovedstadsområdet rummer nogle af de vejstrækninger i Danmark, hvor der er størst kapacitetsudfordringer. Bilisterne i hovedstadsområdet oplevede i 2010 en forsinkelse på ca. 29 mio. timer, svarede til et samfundsøkonomisk tab som følge af trængsel på ca. 8,5 mia. kr. – og tallet er stigende:

De seneste 10 år er trafikken på motorvejsnettet steget med 32 pct.

Der er derfor brug for, at infrastrukturen udbygges i takt med det stigende behov, så borgere og virksomheder oplever en effektiv infrastruktur, hvor det er let og sikkert at transportere sig rundt i hovedstaden.

De største fremkommeligheds- og kapacitetsproblemer på vejnettet er centreret om ringforbindelserne – Motorring 3, Ring 4, krydsforbindelserne samt Amagermotorvejen. For borgerne betyder det øget transporttid fx til og fra arbejde, og for virksomhederne bliver det dyrere at transportere varer, deres medarbejdere bruger tid i kø på vejene, og dette har betydning for virksomhedernes konkurrenceevne.

Udfordringerne i ringforbindelserne skal løses før eller samtidig med udbygning af indfaldskorridorerne. Regeringen vil derfor udarbejde beslutningsgrundlag og VVM-undersøgelser for en lang række projekter på ringvejene i hovedstadsområdet. Undersøgelserne tæller blandt andet øget kapacitet på Motorring 3, udbygning af Ring 4 og udvidelse af kapaciteten på forbindelserne imellem disse. På baggrund af undersøgelserne kan der træffes beslutning om at igangsætte projekterne, så kapaciteten på de trængselsramte veje kan ­forøges.

Udbygningsmulighederne for Motorring 3 og Ring 4 vil herefter være udtømte, så for at sikre yderligere kapacitet på vejnettet frem mod 2030 vil regeringen også igangsætte en undersøgelse af en motorvej i den sydlige del af Ring 5 til aflastning af det eksisterende vejnet – særligt Køge Bugt Motorvejen. Der gennemføres desuden en undersøgelse af Ring 5-korridoren i nord for at forbedre beslutningsgrundlaget for en evt. indsnævring af korridorens bredde under hensyn til korridorens formål om arealreservation til fremtidige transport- og energiforsyningsanlæg

Regeringen vil prioritere, at kommende investeringer i infrastruktur omfatter Frederikssundsmotorvejens 3. etape og Hillerødmotorvejens forlængelse fra Allerød til Hillerød, og har derfor besluttet at opdatere VVM-undersøgelsen af den resterende del af Frederikssundsmotorvejen. Regeringen vil ligeledes igangsætte en forundersøgelse af kapacitetsforbedringer af Amagermotorvejen, ligesom der igangsættes videre undersøgelser af udvidelse af Øresundsmotorvejen og tilslutningsanlægget ved Københavns Lufthavn. Det indgår desuden som en del af principaftalen om Lynetteholmen, at der skal etableres en Østlig Ringvej.

Regeringen har desuden nedsat et fremkommelighedsudvalg for hovedstadsområdet, der på tværs af stat og kommuner bl.a. skal undersøge mulighederne for optimering og samordning af trafiksignaler, ombygninger af kryds, koordinering af vejarbejder, omkørselsruter mv

vejudvidelser.png
Mulige vejudvidelser

REGERINGENS INITIATIVER

Regeringen har i alt 52 initiativer til styrkelse af hovedstadsområdet. Herunder finder du initiativerne 24-30 om mere plads på vejene i hovedstadsområdet

  • 24. Østlig Ringvej (havnetunnel) mellem Nordhavn og Amager

    Regeringen vil, inden for rammerne af principaftalen om Lynetteholmen, etablere en Østlig Ringvej, der skal forbinde Nordhavnstunnelen, Lynetteholmen og Refshaleøen med Amagermotorvejen eller Øresundsmotorvejen.

    Ringvejen vil binde det overordnede vejnet sammen øst om København og forbedre mobiliteten i hele hovedstadsområdet.Ringvejen vil aflaste de indre bydele og andre strækninger for biltrafik.Hele strækningen vil forløbe i tunnel med tilhørende til- og frakørsler.

  • 25. Undersøgelser af Motorring 3 og Ring 4

    Regeringen vil igangsætte beslutningsgrundlag og VVM-undersøgelser for i alt 6 projekter på ringvejene, herunder i forhold til øget kapacitet på Motorring 3, udbygning af Ring 4 og udvidelse af kapaciteten på forbindelserne imellem disse.

  • 26. Undersøgelse af Ring 5-korridoren

    Regeringen vil med igangsættelsen af en planlægningsundersøgelse af Ring 5-transportkorridoren dels undersøge linjeføringer for en fremtidig motorvej i den sydlige del af Ring 5, der vil kunne være med til at håndtere det stigende pres på Køge Bugt Motorvejen, som forventes at være kritisk belastet i 2030, dels forbedre beslutningsgrundlaget for en evt. indsnævring af korridorens bredde i nord, under hensyn til korridorens formål om arealreservation til fremtidige transport- og energiforsyningsanlæg. 

  • 27. Undersøgelse af udvidelse af Amager- og Øresundsmotorvejen

    Regeringen vil igangsætte en videre undersøgelse af udbygningen af Øresundsmotorvejen og tilslutningsanlægget ved Københavns Lufthavn, samt i forlængelse af finanslovsaftalen for 2019 iværksætte en forundersøgelse af kapacitetsforbedring på ­Amagermotorvejen. 

  • 28. Bedre trafikstyring og samordning af trafiksignaler

    Regeringen vil følge op på Fremkommelighedsudvalget for hovedstadens forslag til bl.a. optimering af trafikstyring mhp. mindskelse af kødannelse i hovedstaden, når disse foreligger primo 2019. 

  • 29. Opdateret VVM-undersøgelse af Frederikssundsmotorvejen

    Regeringen vil igangsætte en opdatering af VVM-undersøgelse for Frederikssundsmotorvejen (3. etape) som aftalt i finanslovsaftalen for 2019. 

  • 30. Fremlæggelse af samlet infrastrukturplan

    Regeringen er sammen med Dansk Folkeparti enige om at drøfte de langsigtede prioriteringer i infrastruktur fra starten af 2019 på baggrund af et oplæg fra regeringen.

Øget kapacitet i den kollektive trafik

Der foretages i disse år væsentlige investeringer i hovedstadsområdets kollektive infrastruktur, bl.a. Metrocityringen som åbner i 2019, og i 2020 følger Nordhavnsafgreningen og i 2024 Sydhavnsafgreningen. Letbanen langs Ring 3 fra Lyngby til Ishøj forbindes med S-togsnettet i 2025, og der skabes tæt sammenhæng og fleksibilitet mellem tog, S-tog, letbane og busser på tværs af hovedstaden.

Glostrup Station vil blive et knudepunkt mellem S-tog og letbanen, og stationen kan derfor eventuelt udvides i fremtiden med henblik på lettere adgang til lufthavnen uden om Københavns Hovedbanegård. Antallet af påstigere i den kollektive trafik i hovedstadsområdet forventes på sigt at være stagnerende – dog på nær for metroen, hvor Cityringen vil give helt nye muligheder for den kollektive trafik, og det forventes således, at antallet af passagerer i metroen vil stige med knap 50 pct. frem mod 2030.

Presset vil især være massivt på strækningen Kongens Nytorv – Christianshavn på tværs af havnen. Med et stigende befolkningstal og et større mobilitetsbehov vil kravene til den offentlige transport også stige. For at modgå øget trængsel skal det offentlige transportsystem derfor tilbyde effektive og fleksible løsninger, som samtidig rummer den digitale og teknologiske udvikling, hvor private og deleøkonomiske transporttilbud kobles til de offentlige, og grænserne mellem transportformer udviskes.

Med udspillet Nemmere kollektiv trafik fra september 2018 bliver det lettere at være passager i den kollektive trafik. Der lægges i udspillet op til at fremme udviklingen af digitale, smarte mobilitetstjenester, der kobler rejseplanlægning, betaling, billettering og trafikinformation på tværs af offentlige og private transportformer.

Med digitale mobilitetstjenester, hvor der tænkes på tværs af funktioner og på tværs af offentlige, deleøkonomiske og private former for transport, øges borgernes valgfrihed, og det bliver nemmere at komme hele vejen fra dør til dør på sin rejse. For tyndtbefolkede områder kan digitale mobilitetstjenester være med til at øge borgernes mobilitetstilbud, men særligt i de tætbefolkede områder vil mobilitetstjenester gøre gavn.

I hovedstadsområdet vil digitale mobilitetstjenester bidrage til et mere sammenhængende transportsystem for de rejsende og føre til en mere effektiv mobilitet.

kollektiv-trafik.png
Eksisterende og kommende tog-, metro-og letbaneforbindelser.

REGERINGENS INITIATIVER

Regeringen har i alt 52 initiativer til styrkelse af hovedstadsområdet. Herunder finder du initiativerne 31-34 om forbedring af den kollektive trafik.

  • 31. Udvidelse af metroen til Lynetteholmen

    Regeringen vil, inden for rammerne af principaftalen om Lynetteholmen, udvide metroen, så den også omfatter den nye bydel. I principaftalen er det aftalt, at der i første omgang gennemføres en forundersøgelse af metrobetjening af området.

    Forundersøgelsen kortlægger bl.a. netto-anlægsomkostninger for en forlængelse af Nordhavnsmetroen under Kronløbet og videre som højbane med stationer på Lynetteholmen. Det undersøges også, om man kan udvide kapaciteten på de eksisterende strækninger, fx ved at forlænge togene.

  • 32. Automatisering af S-togsdriften

    Regeringen vil omlægge S-togene til automatisk drift for at øge effektiviteten og kapaciteten på S-togsnettet.Omlægningen til automatisk drift vil inddrage relevante private kompetencer i et Offentligt Privat Partnerskab (OPP).

    S-togene spiller en helt central rolle for infrastruktur i hovedstaden. 

  • 33. Testområde for open data challenge

    Regeringen vil arbejde for, at hovedstaden bliver test- og forsøgsområde for udvikling af nye forretningsmodeller inden for mobilitetsområdet ved at gennemføre en open data challenge, der muliggøres med udspillet Nemmere kollektiv trafik.

  • 34. Ny organisering af den offentlige transport

    Regeringen vil etablere en ny, fælles og stærk transportorganisation – Hovedstadens Offentlige Transport – der har til formål at øge brugen af den kollektive trafik og sikre, at transporttilbuddet fremstår effektivt og attraktivt.

Udvikling af Københavns Lufthavn

Københavns Lufthavn har afgørende betydning for Danmarks nationale og internationale tilgængelighed til gavn for både forretnings-og ferierejsende. De mange flyruter ud i verden øger hovedstadens attraktivitet for internationale virksomheder, forskere, turister mv. Lufthavnen leverer omkring 74 pct. af Danmarks samlede internationale tilgængelighed fra luftfarten målt på antal passagerer og er på den baggrund helt central for Danmarks forbindelser til omverdenen.

En analyse fra Copenhagen Economics vurderer, at luftfartssektoren har skabt grundlag for en samfundsmæssig værdi på 30-57 mia. kr. over de seneste 20 år gennem bedre muligheder for handel, videndeling, investeringer og turisme fra udlandet.

Københavns Lufthavns status som internationalt knudepunkt er udfordret, fordi lufthavnene i Stockholm, Oslo, Helsinki, Frankfurt og Amsterdam også tilbyder mange direkte forbindelser ud i verden. Fortsat udvikling i passagerantal og udvidelse af rutenetværket er derfor væsentligt for, at Københavns Lufthavn fortsat kan tilbyde let adgang til Danmark fra hele verden.

Københavns Lufthavn har en målsætning om at være den førende internationale lufthavn i Norden med over 40 mio. passagerer årligt, centrale destinationer i alle verdensdele og let adgang til lufthavnen fra alle dele af hovedstaden uanset transportmiddel.

Det er en målsætning, som regeringen bakker op, jf. Luftfartsstrategi for Danmark fra juli 2017, og regeringen vil derfor understøtte tilvejebringelse af det plangrundlag, der skal muliggøre lufthavnens udvidelse. Lufthavnens mål om 40 mio. passagerer årligt vil medføre en stigning i brugen af tog, bus og metro til lufthavnen på 80 pct.

Samtidig forventes en samlet stigning på 48 pct. i antal personkilometer over Øresund frem til 2032 på grund af øget pendling og trafik til lufthavnen fra Sverige, ligesom der forventes en fordobling af godstogstrafikken, der passerer lufthavnen, når Femern Bælt-forbindelsen åbner. Det giver samlet en stor kapacitetsudfordring på banen omkring Københavns Lufthavn, der skal håndteres.

REGERINGENS INITIATIVER

Regeringen har i alt 52 initiativer til styrkelse af hovedstadsområdet. Herunder finder du initiativerne 35-37 om udvikling af Københavns Lufthavn

  • 35. Udvidelse af Københavns Lufthavns Station

    Regeringen vil igangsætte en udvidelse af Københavns Lufthavns Station med to nye perroner. Det vil forøge kapaciteten på Øresundsbanen og løfte punktligheden på strækningen markant.

    Det vil desuden give mulighed for at køre flere direkte tog til lufthavnen og dermed understøtte lufthavnens passagergrundlag og fortsatte vækst som beskrevet i regeringens luftfartsstrategi. For at sikre indtægter til stationsudvidelsen bygges to parkeringshuse med mere end 2.000 nye parkeringspladser i tilknytning til stationen, og driften af parkeringshusene udliciteres til en privat operatør.

    Ud over at betjene rejsende fra lufthavnen vil parkeringshusene understøtte metrostationen ved lufthavnen som Parkér og Rejs-anlæg og give billisterne mulighed for at fortsætte deres rejse med metro til centrum af København eller videre ud i Cityringen.

  • 36. Bedre rammevilkår for Københavns Lufthavn

    Regeringen vil i forlængelse af regeringens luftfartspolitiske strategi understøtte Københavns Lufthavns udbygningsplaner, herunder at udvide anvendelsen af arealer omkring Københavns Lufthavn, så de kan benyttes til kommercielle aktiviteter.

  • 37. Stærkere tilgængelighed med nye ruter

    Regeringen vil arbejde for en endnu stærkere tilgængelighed mellem Danmark og resten af verden ved at tiltrække nye ruter og direkte afgange.Regeringen har i finansloven for 2019 forlænget engagementet i ruteudviklingsprogrammet Greater Copenhagen Connected og vil undersøge mulighederne for, at Danmark kan indgå i USA’s grænsekontrolsprogram Global Entry, der kan give danske rejsende tidsbesparelser i told- og grænsekontrollen på op til to timer pr. ankomst til USA.

forside Danmarks hovedstad.PNG
pdf (15,63 Mb)