Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen III (2016-2019)
Fremtidens hovedstad

Aktiv, levende og grøn hovedstad

Mindre støj- og luftforurening, klimasikring og natur og grønne områder

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Erhvervsministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet
COLOURBOX11169847.jpg
Foto: Colourbox

Ren luft og begrænset trafikstøj er blandt flere parametre væsentligt for oplevelsen af en attraktiv by. I Danmark har vi renere luft end de fleste andre europæiske lande, og luftforureningen har været faldende de sidste 30 år. Antallet af for tidlige dødsfald relateret til luftforurening i Danmark er næsten halveret fra 1990 til i dag, og Danmark overholder i dag alle EU’s fastsatte grænseværdier for luftkvalitet. Men luftforurening kender ikke landegrænser.

Ca. 75 pct. af luftforureningen i Danmark blæser hertil fra andre lande og fra den internationale skibsfart, ligesom luftforurening fra Danmark påvirker vores nabolande. For kvælstofilter (NOX) er billedet dog lidt anderledes, idet transportsektoren i dag udgør 45 pct. af NOx-udledningen i Danmark. Heraf står vejtrafikken for ca. 30 pct. I en trafikeret gade er transportsektoren typisk den dominerende kilde til luftforurening – særligt i myldretiden. Også trafikstøj er en stor gene for mange mennesker både i den tætte by, i forstæderne og langs hovedfærdselsårene i hovedstaden.

Støj fra trafikken er den største støjkilde i vores samfund. På landsplan er over 700.000 boliger belastet med vejstøj over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 58 decibel (dB), og ikke mindst i hovedstaden er problemet omfattende. Trafikstøj over de vejledende grænseværdier er til stor gene for mange mennesker og øger risikoen for en række alvorlige sygdomme.

Støj- og luftforurening koster derfor mennesker og samfund dyrt.

For at afhjælpe problemet med vejstøj har staten de senere år opsat støjskærme flere steder i hovedstaden, blandt andet langs Helsingørmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen, Motorring 3 og Hillerødmotorvejen. Siden 2006 har staten anvendt støjreducerende asfalt på en række statslige veje gennem bynære områder, blandt andet på Motorring 3 og dele af Helsingørmotorvejen.

I 2030 ventes endnu flere statslige veje i hovedstaden at være udlagt med støjreducerende asfalt, blandt andet Holbækmotorvejen ved Høje-Taastrup og Hillerødmotorvejen ved Bagsværd. En omstilling til elbiler vil samtidig medføre reduktion af støj fra motorer og dermed give mindre støj. En større udbredelse af elbiler indeholder derfor et stort potentiale for støjreduktion.

REGERINGENS INITIATIVER

Regeringen har i alt 52 initiativer til styrkelse af hovedstadsområdet. Herunder finder du initiativerne 38 og 39 om mindre luftforurening og støjvolde.

  • 38. Mindre luftforurening, drivhusgasudledning og trafikstøj

    Regeringen vil sikre en grøn omstilling af transportsektoren og vil iværksætte tiltag, som vil bidrage til at nedsætte støj- og luftforureningen i hovedstaden.

    Som en del af regeringens klima- og luftudspil Sammen om en grønnere fremtid, 2018, har regeringen fremlagt en række initiativer, der vil modvirke støj- og luftforureningen i hele Danmark, herunder i hovedstaden, hvor udfordringerne er særligt omfattende.Som en del af udspillet indgår bl.a.:

    • At regeringen har som mål, at alle nye personbiler fra 2030 skal være lavemissionsbiler og alle nye biler fra 2035 nulemissionsbiler. Det betyder, at der i 2030 kan være over én million elbiler, plug-in hybridbiler eller tilsvarende grønne biler i Danmark med mindre støj- og luftforurening til følge, herunder i hovedstaden. For at understøtte realiseringen af målet på den korte bane har regeringen ændret afgiften på elbiler, så elbiler med en værdi op til 400.000 kroner er fritaget for registreringsafgift.Regeringen vil samtidig støtte en grøn omstilling af den danske taxiflåde – ikke mindst i hovedstaden – gennem skærpede miljøkrav og ved at give grønne taxier fordelsret ved stationsholdepladser og lignende trafikknudepunkter.Regeringen vil herudover give kommunerne mulighed for at tillade, at lav- og nulemissionsbiler kan køre i busbaner samt indgå aftale med kommunerne om at sikre areal til, at private aktører kan opsætte et tilstrækkeligt antal ladestandere i byerne.Endelig vil regeringen nedsætte en kommission, der bl.a. får til opgave at analysere tiltag til udbredelsen af grønne biler i stor skala.
    • At regeringen vil give bl.a. Københavns og Frederiksberg kommuner mulighed for at skærpe miljøkravene til tunge lastbiler og busser og inkludere varebiler i miljøzoner. Det skal fortsat være muligt at køre og drive forretning i København og på Frederiksberg, og derfor indføres reglerne trinvist fra 2020 frem til 2025. Derudover er det besluttet at stramme op på håndhævelsen af miljøzonereglerne ved at digitalisere ordningen og automatisere håndhævelsen. Der afsættes 3,5 mio. kr. i 2019, 9,5 mio. kr. i 2020 og 12 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 til en ramme til opdatering og håndhævelse af regler mv
    • At regeringen går efter at gennemføre en grøn omstilling af rutebusserne i Danmark, herunder i hovedstaden. Det skal ske i tre trin: I 2020 skal nye busser være CO₂- neutrale, i 2025 må nye busser i byerne hverken udlede CO₂ eller luftforurening, og fra 2030 må ingen busser i byerne udlede luftforurening eller CO₂.
    • At regeringen og Dansk Folkeparti er enige om midlertidigt at hæve skrotningspræmien for ældre dieselbiler. Der afsættes derfor en pulje til at øge skrotningspræmien for gamle dieselbiler i 2019 til 2020.Ejere af dieselbiler fra før 2006 vil således kunne få en præmie på i alt 5.000 kr. ved skrotning af deres bil.
    • At regeringen har afsat 45 mio. kr. i 2019- 2020 til en national skrotningsordning for gamle brændeovne.Samtidig har regeringen i klima- og luftudspillet foreslået en ordning, hvor der ved boligkøb skal ske en udskiftning af ældre brændeovne.
    • At regeringen fra 2020 vil udrulle klimavenlig asfalt på alle strækninger af statsvejnettet, som står til at have ny belægning, hvis et igangværende pilotprojekt kan bekræfte de forventede effekter og holdbarheden af asfalten. Klimavenlig asfalt har mindre rullemodsatand og reducerer derfor både brændstofforbrug og støj
  • 39. Etablering af støjvolde langs motorvejene

    Regeringen vil ændre Fingerplanen, således at der i højere grad gives mulighed for etablering af støjvolde i de grønne kiler langs motorvejene.

Klimasikring

Klimaforandringerne medfører nye udfordringer for hele landet, herunder hele hovedstadsområdet. Flere steder i hovedstaden er der således risiko for oversvømmelser i forbindelse med stormflod, bl.a. i Køge Bugt-området, ved Roskilde Fjord og i København, som er store sammenhængende og tæt ­bebyggede områder.

Højvandshændelser, der er sjældne i dag, forventes at forekomme hyppigere de næste 100 år, og kan forårsage ganske betydelige oversvømmelser. Hvis hovedstaden ikke sikres tilstrækkeligt, kan en stormflod medføre store konsekvenser for både borgere, virksomheder samt forsyning og infrastruktur, ikke mindst i København.

 

oversvømmelse.png
­Oversvømmelsesrisiko i den centrale del af hovedstaden samt vision for kystbeskyttelse ved Københavns Kommune og Hvidovre Kommune.

Dele af anlæggene hos HOFOR (fjernvarme), BIOFOS (renseanlæg) og metroen kan sættes ud af drift i længere perioder til meget stor gene for borgere og erhverv. Af en analyse fra Københavns Kommune, som COWI har lavet, fremgår det, at København vil opleve tab på mellem 7,3 og 11,8 mia. kr. over de næste 100 år, hvis byen ikke beskyttes mod stormfloder.

Det er op til den enkelte grundejer at foretage kystbeskyttelse, men kommunerne kan igangsætte fællesprojekter, beslutte en finansieringsmodel, gennemføre myndighedsprocessen og opkræve grundejerbidrag til finansiering af projektet. Kommunerne i hovedstaden har allerede igennem en årrække arbejdet med kystbeskyttelse, men de efterspørger bistand og vejledning fra staten.

REGERINGENS INITIATIVER

Regeringen har i alt 52 initiativer til styrkelse af hovedstadsområdet. Herunder finder du initiativerne 40-42 om klimasikring af hovedstadsområdet.

  • 40. Stormflodssikring af København mod nord

    Regeringen vil som følge af principaftalen med Københavns Kommune anlægge Lynetteholmen i Københavns Havn, og dette vil bidrage til stormflodssikring af hovedstaden fra nord.

    Dermed bidrages der til at løfte en af de betydeligste udfordringer med at beskytte hovedstaden mod oversvømmelser.

  • 41. Etablering af dialogforum for stormflodssikring

    Regeringen vil etablere et dialogforum for stormflodssikring bl.a. mellem relevante kommuner og staten, herunder repræsentanter for statslige grundejere, som repræsenterer store samfundsmæssige beskyttelsesinteresser (fx By & Havn, DSB, Københavns Lufthavn og Vejdirektoratet).

  • 42. Arbejdsgruppe om øget brug af grønne kiler ifm. klimasikring

    Regeringen vil nedsætte en arbejdsgruppe med eksperter og repræsentanter for relevante organisationer og kommuner, der inden udgangen af 2019 skal udarbejde en analyse af muligheder og udfordringer ved at bruge eksisterende og fremtidige grønne kiler til at øge hovedstadsområdets modstandsdygtighed over for øget nedbør, oversvømmelser fra havet og andre konsekvenser af klimaforandringer.

COLOURBOX19514664.jpg

Natur og grønne områder

God tilgængelighed til grønne områder er i stigende grad et parameter i storbyområders indbyrdes konkurrence om at tiltrække borgere og skabe vækst. I et internationalt perspektiv har hovedstadsområdet en god tilgængelighed til grønne områder.

Fingerplanen har i særdeleshed været med til at bidrage til denne tilstræbte balance imellem urbane og grønne rekreative arealer igennem dens 70-årige virke. Fingerplanens grønne kiler sikrer hovedstadsområdets befolkning nem adgang til større sammenhængende grønne rekreative områder, og strækker sig helt ind i de tættest befolkede dele af storbyområdet. De grønne kiler skaber samtidig plads til natur og biodiversitet. Undersøgelser af betydningen af de grønne kiler viser således:

  • At hovedstadsområdet i sammenligning med 10 europæiske storbyområder indtager en tredjeplads i tilgængelighed til grønne områder kun overgået af Stockholm og Helsinki.
  • At de grønne områders nærhed til boliger har afgørende betydning for, om de bliver anvendt.
  • At friluftsanvendelsen af de grønne områder generelt er stigende, og at en række nye anvendelser (mountainbiking, rulleskøjter, geocaching, overnatning i shelters, naturlegepladser etc.) er i særlig vækst.
  • At nem og fri adgang til grønne områder i stigende grad er et parameter i storbyområders indbyrdes konkurrence om at tiltrække borgere og skabe vækst.

Der er i de seneste år taget en række initiativer med henblik på at fastholde hovedstadens førerposition som et grønt og attraktivt område. Regeringen har bl.a. igangsat genetableringen af Søborg Sø, som tidligere var Nordsjællands fjerdestørste sø, men som blev tørlagt i 1870’erne. Søen genetableres fra 2018 og vil have positive natur- og miljømæssige effekter blandt andet som fugleområde.

Tilsvarende er der i hovedstadsområdet, som en del af Naturpakken, udpeget yderligere 8.360 ha urørt skov og anden biodiversitetsskov, hvoraf et areal på godt 2.900 hektar i Gribskov er den største enkeltudpegning i Danmark.

Samtidig udvides Natura 2000-områderne i Region Hovedstaden med ca. 7-8.000 hektar, ligesom kommunerne i hovedstadsområdet er pålagt at reducere antallet af overløb for at forbedre den økologiske tilstand i vandløb med henblik på at forbedre badevandskvaliteten i hovedstadsområdet.

REGERINGENS INITIATIVER

Regeringen har i alt 52 initiativer til styrkelse af hovedstadsområdet. Herunder finder du initiativerne 43-45 om natur og grønne området.

  • 43. Øget rekreativ værdi i grønne kiler

    Regeringen vil fastholde de grønne kiler og styrke kilernes rekreative værdi ved:

    • At der åbnes mulighed for at bytte en række konkrete kilearealer med beskeden rekreativ værdi (fx arealer mellem jernbane og motorvej) til nye og mere attraktive kilearealer af samme omfang og kvalitet ud fra et 1:1-princip.
    • At der igangsættes partnerskabsprojekter med kommuner og relevante organisationer om frivillig etablering af nye grønne kiler, der kan åbne nye rekreative muligheder og evt. indgå i klimatilpasningstiltag. Der vil i den forbindelse især være fokus på de dele af hovedstadsområdet, hvor der er udlagt færrest arealer til grøn kile.
    • At der åbnes mulighed for at ændre anvendelsen af eksisterende større bygninger i grøn kile forudsat, at kilerne ikke påvirkes negativt. Det vil bl.a. muliggøre en fremtidssikring og bedre anvendelse af flere bygninger i grønne kiler, fx gamle herregårde, nedlagte skoler mv. 
  • 44. Udvikling af Køge Bugt Strandpark

    Regeringen vil i Fingerplanen give mulighed for udvikling af Køge Bugt Strandpark, så der bliver bedre adgang og faciliteter for besøgende, hvis det kan ske inden for øvrig lovgivning.

    Fx bliver der mulighed for at skjule infrastruktur, forhøje diger og klitter som led i kystsikringen, etablere spisesteder, legepladser og toiletter, og at etablere nye faciliteter for besøgende i Brøndby Havn, Vallensbæk Havn, Ishøj Havn og Greve Marina. 

  • 45. Mere end 400 hektar nye grønne kiler

    Regeringen vil udpege mere end 400 hektar nye grønne kiler i hovedstadsområdet. Grønne kiler er grønne arealer forbeholdt natur og friluftsliv.Arealerne udpeges parallelt med udvidelse af byudviklingsområder ved Herfølge, Køge, Solrød, Roskilde, Hillerød og Helsingør.

    Samtidig med udpegningen af de nye grønne kiler igangsætter regeringen et strategisk udviklingsprojekt om fremtidens grønne kiler, med fokus på udpegningen af yderligere grønne kiler og styrket brug af de eksisterende grønne kiler til friluftsformål mv.

COLOURBOX36085644.jpg
Foto: Colourbox

Byliv, kultur og turisme

Bylivskvalitet har stigende betydning for storbyers evne til at tiltrække og fastholde investeringer, virksomheder, forskning, arbejdskraft, talenter og turister. I de senere år har hovedstaden placeret sig helt i toppen på internationale ranglister over trivsel (“liveability”) og bylivskvalitet – og i 2019 er København udnævnt af Lonely Planet til verdens bedste storby at besøge.

Hovedstadens parker er sammen med de grønne områder, rekreative rum og uddannelsessteder med til at skabe attraktive byrum og liveability for borgere og turister. Frem mod 2030 vil der komme øget publikumspres på områderne som følge af tilvæksten i befolkning og turisme. Samtidig har hovedstaden som andre storbyer den udfordring, at der er væsentligt færre idrætsfaciliteter pr. borger end i resten af landet. Det er en udfordring, der øges i takt med befolkningstilvæksten.

Den massive efterspørgsel efter boliger og det afledte øgede boligbyggeri indebærer desuden en risiko for, at særlige arkitektoniske kvaliteter og helheder i bybilledet og den særlige arkitektoniske kvalitet, som i dag tiltrækker mange borgere og turister, går tabt. Et aktivt, attraktivt og grønt hovedstadsområde har også værdi for turisterne.

Hovedstaden er et attraktivt besøgsmål for danske og internationale rejsende, og turismen skaber årligt ca. 49.000 jobs og 41 mia. kr. i omsætning i hovedstadsregionen. Der skal derfor arbejdes på, at hovedstaden fortsætter med at være en stærk og attraktiv destination med en tæt kobling mellem land og by, og som kan tiltrække turister fra både nær- og fjernmarkeder.

REGERINGENS INITIATIVER

Regeringen har i alt 52 initiativer til styrkelse af hovedstadsområdet. Herunder finder du initiativerne 46-51 om byliv, kultur og turisme

  • 46. Styrkelse af hovedstadsparkerne

    Regeringen vil i samarbejde med relevante parter styrke hovedstadsparkernes funktion som byens grønne åndehuller ved at udarbejde en samlet strategi for alle hovedstadens parker for at sikre optimal udnyttelse, sammenhæng og samspil med bevaringsforpligtelserne. 

  • 47. Bedre planlægning af fremtidens idrætsfaciliteter

    Regeringen vil sammen med en række aktører, herunder fx Lokale og Anlægsfonden, Idrættens Analyseinstitut, kommuner, idrætsorganisationer, eventuelle fonde mv., analysere behovet for nye idrætsfaciliteter frem mod 2030.Analysen skal hjælpe kommunerne med at planlægge og prioritere idrætsfaciliteter ud fra fremtidige behov i forbindelse med byudvikling

  • 48. Styrkelse af samarbejde om by- og kulturmiljøer

    Regeringen vil etablere et samarbejde med kommunerne i hovedstaden om at udvikle stærke by- og kulturmiljøer og en fælles tilgang til arkitektur i hovedstadskommunerne.

    Der skal lægges vægt på at skabe sammenhæng mellem hensyn til bl.a. turisme, udvikling og lokal identitet med udgangspunkt i historiske kvaliteter. 

  • 49. Plan for historiske bygninger på Nyholm

    Regeringen vil på baggrund af den politiske aftale om forsvarsområdet 2018 – 2023 udarbejde en helhedsplan for den nordlige del af Nyholm, der bevares i Forsvarsministeriets regi, herunder de historiske bygninger og monumenter på Nyholm. 

  • 50. Udvikling af byrum omkring Slotsholmen

    Regeringen vil indgå i et fortsat partnerskab med Realdania og kulturelle institutioner i området ved Slotsholmen om fælles skiltning, større sammenhæng, fælles markedsføring og events med henblik på at skabe et levende og aktivt byrum i hjertet af hovedstaden til glæde for borgerne og for at stå stærkere i kampen om tiltrækning af den stigende storbyturisme. 

  • 51. Fortsat stærk turismeudvikling i hovedstaden

    Regeringen vil understøtte den fortsatte udvikling af hovedstaden som en international attraktiv storbydestination med et turismeprodukt af høj kvalitet og en tæt kobling til nærliggende geografiers kyst- og naturoplevelser.

    Regeringen viderefører derfor finansieringen af hovedstadens destinationsselskab Wonderful Copenhagen på finansloven for 2019. 

  • 52. Tiltrækning af sportsbegivenheder til hovedstaden

    Regeringen ønsker at tiltrække store internationale sportsbegivenheder til Danmark og vil fortsat arbejde for, at København bliver vært for en åbningsetape af Tour de France.

forside Danmarks hovedstad.PNG
pdf (15,63 Mb)