Nyhed

Hjælp på vej til højskoler og folkeoplysningen

Kulturministeriet

Danmark er lukket ned og landets folkehøjskoler står tomme uden kursister. Med en pulje på 54 mio. kr. er der nu ekstra hjælp på vej.

Regeringen har sammen med Venstre, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet besluttet at udvide den økonomiske hjælp til folkehøjskolerne. Samtidig er partierne enige om, hvordan hjælpen til aftenskoler, daghøjskoler og Folkeuniversitet skal fungere i den kommende tid. 

”Folkehøjskolerne ligger øde hen og mister derved en stor del af deres indtægtsgrundlag fra eleverne. Det stiller folkehøjskolerne i en yderst skrøbelig position, og vi vil ikke efterlade dem tilbage på perronen. Derfor kan de beholde deres statstilskud og kan nu også få kompensation for det økonomiske tab, de manglende kursister medfører," siger kulturminister Joy Mogensen.

Læs mere om den ekstra pulje på Kulturministeriets hjemmeside.