Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen III (2016-2019)
Nyhed

Universitetsudvalgets anbefalinger

37 anbefalinger: Bla. bedre undervisning, mere feedback, bedre mulighed for at veksle mellem uddannelse og job og nye kompetencer til fremtiden

Uddannelses- og Forskningsministeriet
På pressemødet mandag den 12.marts kom Uddannelses- og forskningsministeren blandt andet ind på, hvilken type studerende han mener, vi skal have i fremtiden.

Rapport fra universitetsudvalget.

Vi har gode universitetsuddannelser i Danmark. Universiteterne tilbyder undervisning, som udspringer af stærke forskningsmiljøer, og der er stigende efterspørgsel efter universitetsuddannede.

Men der er også udfordringer: På nogle uddannelser er der for lidt fokus på at give studerende god undervisning, nyuddannede fra en række uddannelser går længe uden job, og de mange forskellige uddannelser gør det svært for unge at overskue deres valg af uddannelse.

Udvalg om bedre universitetsuddannelser præsenterer 37 anbefalinger til, hvordan Danmark kan få endnu bedre universitetsuddannelser i fremtiden.

"I Danmark skal vi leve af vores klogskab. Derfor skal vi have nogle af verdens bedste universitetsuddannelser, som klæder studerende på til en fremtid med ny teknologi og stor omstillingshastighed. Jeg synes, at udvalgets arbejde er et godt indspil til den udvikling, og ser frem til at nærstudere anbefalingerne og den viden, der ligger bag", siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind.

 

Sammenfatning til download (48 sider):

Forside Universitetsuddannelser til fremtiden.PNG
pdf (8,90 Mb)

 

Fuld rapport til download (446 sider):

Hovedrapport.PNG
pdf (45,63 Mb)

Universitetsvalget anbefaler blandt andet, at universiteterne løbende tilpasser antallet af studiepladser til efterspørgslen på arbejdsmarkedet. At universiteterne gennemgår uddannelsesudbuddet for at gøre uddannelseslandskabet mere overskueligt. Og at det såkaldte retskrav forlænges, så de studerende får bedre mulighed for at prøve arbejdsmarkedet af mellem bachelor- og kandidatuddannelsen. Universiteterne skal også kunne tilbyde en ny 1-årig overbygningsuddannelse til de akademiske bachelorer.

Udvalget anbefaler også, at universiteterne indarbejder digitale kompetencer og teknologiforståelse i uddannelserne, tilbyder mere undervisning og vejledning på de uddannelser, hvor niveauet i dag er lavt, at undervisning anerkendes og belønnes på lige fod med forskning, og at underviserne løbende udvikler deres pædagogiske kompetencer.

 

HER ER DE 37 ANBEFALINGER:

Universitetsuddannelser med høj værdi for den enkelte og for samfundet

  • 1. At universiteterne løbende tilpasser antallet af studiepladser til efterspørgslen på arbejdsmarkedet

    Udvalget anbefaler, at universiteterne løbende tilpasser antallet af studiepladser til efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Formålet er at øge antallet af studiepladser på uddannelser, der er efterspurgte på arbejdsmarkedet, særligt i den private sektor, og reducere tilgangen til uddannelser, hvor den aktuelle ledighed er høj, eller hvor den fremtidige efterspørgsel forventes at være lav. Tilpasningen skal således på den ene side gøre det muligt for kommende studerende i højere grad at vælge uddannelser, som er efterspurgte på arbejdsmarkedet, og på den anden side begrænse optaget på uddannelser, som er mindre efterspurgte. Det er en forudsætning, at universiteterne fastholder et højt fagligt niveau og optager højt kvalificerede ansøgere, hvorfor et øget optag på relevante uddannelser forudsætter, at der er et tilstrækkeligt antal kvalificerede ansøgere. Anbefalingen skal ses i sammenhæng med den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel og det nye bevillingssystem, der giver øget incitament til universiteterne til at styrke sammenhængen mellem optag og beskæftigelse. Den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel er under indfasning og evalueres i øjeblikket. Udvalget finder, at det i forlængelse af evalueringens resultater vil kunne være relevant at justere dimensioneringsmodellen.

  • 2. At universiteterne udvikler flere tværgående kandidatuddannelser, der er særligt efterspurgte på arbejdsmarkedet

    Udvalget anbefaler, at universiteterne udvikler flere tværgående kandidatuddannelser, som er rettet mod bachelorer fra forskellige fagområder, og som giver de studerende kompetencer, der er særligt efterspurgte på arbejdsmarkedet, herunder i den private sektor. Det skal give studerende fra flere områder mulighed for at foretage et fagligt sporskifte og starte på en kandidatuddannelse, som er særligt efterspurgt af aftagere og afspejler fremtidens kompetencebehov.

    Det kan for eksempel være en studerende med en bachelor fra humaniora, der vælger en kandidatuddannelse inden for it eller erhvervsøkonomi. Der kan både være tale om helt nye uddannelser, og der kan være tale om tilpasninger af eksisterende kandidatuddannelser.

  • 3. At Uddannelses- og Forskningsministeriet styrker vejledningsindsatsen med fokus på arbejdsmarkedet behov og et godt match mellem ansøger og uddannelse

    Udvalget anbefaler, at uddannelsesvejledningen til de videregående uddannelser i højere grad tilskynder uddannelsessøgende til at vælge uddannelser, der er efterspurgte på arbejdsmarkedet. Blandt andet er der brug for, at flere unge spores ind på uddannelser inden for it og teknologi i overensstemmelse med målsætningerne for Teknologipagten. Konkret kan det ske ved at styrke vejledningsværktøjet Uddannelseszoom, så det bliver lettere at anvende. Fokus på lav ledighed, høj løn mv. kan ligeledes intensiveres i forbindelse med oplysningsindsatser fra Uddannelses- og Forskningsministeriets side i forbindelse med de årlige ansøgningsrunder. Endelig er det centralt, at vejledningsindsatsen udformes, så den i endnu højere grad understøtter et godt match mellem ansøgerens faglige forudsætninger og motivation og indholdet af uddannelsen.

  • 4. At universiteterne offentliggør standardiserede oplysninger om løn, beskæftigelse mv.

    Der indgår allerede informationer om blandt andet studerendes overgang til arbejdsmarkedet på universiteternes hjemmesider, men oplysningerne kan være forskelligartede og have forskellige opgørelsesmetoder, så kommende studerende reelt ikke kan sammenligne vigtige oplysninger om uddannelserne.

    Udvalget anbefaler, at Uddannelses- og Forskningsministeriet i samarbejde med universiteterne fastlægger en fælles standard for offentliggørelse af information vedrørende eksempelvis ledighed, frafald og beskæftigelse. Det skal understøtte, at kommende studerende får bedre mulighed for at sammenligne uddannelser og orientere sig på tværs af universiteter og uddannelser på et sammenligneligt grundlag. Samtidig vil det gøre, at de kommende studerende vil finde de samme typer oplysninger, når de konsulterer universiteternes hjemmesider og f.eks. Uddannelseszoom. Det er afgørende, at data er valide.

    Arbejdet med at standardisere de data, som offentliggøres på universiteternes hjemmesider kan være ressourcekrævende og tage tid.

    Udvalget anbefaler også, at universiteterne formidler kontakten mellem uddannelsessøgende og studerende, og at universiteterne synliggør, hvordan unge får kontakt til relevante personer fra uddannelsen, hvis de ønsker mere information om uddannelserne.

Universitetsuddannelser, der imødekommer kompetencebehov på arbejdsmarkedet nu og i fremtiden

  • 5. At universiteterne indarbejder digitale kompetencer og teknologiforståelse i uddannelserne

    Udvalget anbefaler, at alle studerende rustes til en digitaliseret verden og en fremtid præget af ny teknologi. Udvalget anbefaler derfor, at universiteterne indarbejder digitale kompetencer og teknologiforståelse i alle uddannelser, med mindre der i enkeltstående tilfælde er særlige faglige grunde til at fravige princippet. Det gælder kompetencer som kodning og dataanalyse, hvor det er relevant. Det gælder også, at studerende trænes i at reflektere og forholde sig kritisk til etiske og samfundsmæssige konsekvenser af den teknologiske udvikling og opnår forståelse for uddannelsens digitale teknologier og muligheder. Det er vigtigt, at de nye elementer integreres i uddannelserne på en hensigtsmæssig måde.

  • 6. At universiteterne styrker koblingen mellem teori og praksis i uddannelserne

    Udvalget anbefaler, at universiteterne understøtter en passende kobling til praksis i undervisningen og anvender arbejdsmarkedsrelevante undervisningsformer, f.eks. som integrerede forløb i undervisningen, projekt- og case-arbejde eller øget brug af projektorienterede forløb.

  • 7. At Uddannelses- og Forskningsministeriet etablerer et nationalt kompetencepanel

    Udvalget anbefaler, at Uddannelses- og Forskningsministeriet etablerer et nationalt kompetencepanel, som kan rådgive uddannelses- og forskningsministeren og universiteterne om udviklingen i efterspørgslen på arbejdsmarkedet.

    Kompetencepanelet kan have til formål at analysere og belyse udviklingstendenser i ind- og udland og vurdere betydningen heraf for den fremtidige efterspørgsel efter kompetencer på tværs af de videregående uddannelser.

    Kompetencepanelet kan med fordel omfatte både faglige eksperter og centrale interessenter og kan sekretariatsbetjenes af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

    Sammenhængen med resten af uddannelsessystemet kan med fordel også indgå i panelets arbejde.

    Udvalget lægger vægt på, at kompetencepanelet alene er rådgivende og har et andet formål og sigte end f.eks. Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU), der vurderer behov og relevans af specifikke

    uddannelser, herunder i relation til det eksisterende uddannelseslandskab.

    Udvalget lægger afgørende vægt på, at der bliver en klar arbejdsdeling mellem

    kompetencepanelet og øvrige aktører og initiativer, således at der undgås overlap

    med eksisterende tiltag.

  • 8. At Uddannelses- og Forskningsministeriet, universiteterne og aftagere i fællesskab udarbejder best practice for aftagerpanaler

    Udvalget anbefaler, at Uddannelses- og Forskningsministeriet i samarbejde med universiteterne og aftagerorganisationer indsamler og udbreder best practice for arbejdet med aftagerpaneler. Det kan eksempelvis være erfaringsopsamling og videndeling vedrørende aftagerpanelernes sammensætning, organisering og mødeformer samt bidrag til udvikling af uddannelserne. Som led i arbejdet kan det undersøges, om det nogle steder kan være relevant at etablerenationale aftagerpaneler med henblik på videndeling og koordination på tværsaf store uddannelser eller uddannelsesområder.

  • 9. At universiteterne styrker udbuddet af forskningsbaseret efter- og videreuddannelse til universitetsuddannede inden for særligt efterspurgte fagområder

    Udvalget anbefaler, at udbuddet af forskningsbaseret efter- og videreuddannelse til universitetsuddannede styrkes inden for særligt efterspurgte fagområder.

    Tiltaget skal ses i tæt sammenhæng med den arbejdsgruppe, der skal rådgive om udviklingen af videregående efter- og videreuddannelse i forlængelse af trepartsaftalen fra 2017. Udvalget lægger vægt på, at et styrket udbud på universiteterne ikke forvrider konkurrencen i forhold til private udbydere.

Mere fleksibel uddannelsesstruktur og hurtigere veje til gode job

  • 10. At retskravet på en kandidatuddannelse forlænges til at gælde f.eks. 2-3 år

    I dag har akademiske bachelorer retskrav på en kandidatuddannelse, og de
    mister dette retskrav, hvis de vælger at træde ud på arbejdsmarkedet efter
    afsluttet bacheloruddannelse. Udvalget anbefaler, at reglerne ændres, så de
    studerende ikke mister deres retskrav ved at søge beskæftigelse, når de er
    blevet bachelorer. Udvalget anbefaler derfor, at retten til at blive optaget på en
    kandidatuddannelse fremover gælder f.eks. 2-3 år, så den enkelte nyuddannede
    bachelor har bedre mulighed for at vælge at påbegynde en erhvervskarriere og
    eventuelt vende tilbage til universitetet senere. Det giver den enkelte studerende
    mere fleksibilitet, og det giver arbejdsmarkedet bedre muligheder for at
    rekruttere arbejdskraft fra det akademiske bachelorniveau. Udvalget lægger i
    forbindelse med anbefalingen vægt på, at ændringerne af retskravet foretages,
    så der fortsat er et højt udbud af højtkvalificeret arbejdskraft. Det vurderes, at
    ændringen er neutral eller øger arbejdsudbuddet.

  • 11. At universiteterne får mulighed for at udbyde 1-årige ”overbygningsuddannelser” (60 ECTS) som ordinære heltidsuddannelser

    Udvalget anbefaler, at universiteterne også får mulighed for, i tillæg til kandidat- og masteruddannelser, at udbyde 1-årige forskningsbaserede selvstændigt afsluttede ”overbygningsuddannelser” (60 ECTS) som ordinær uddannelse for akademiske bachelorer (uden deltagerbetaling og med SU).

    Udvalget anbefaler, at de 2-årige kandidatuddannelser (120 ECTS) fortsat er hovedvejen for de akademiske bachelorer på universiteterne, men at universiteterne også udbyder de 1-årige overbygningsuddannelser på en række relevante fag. Akademiske bachelorer får dermed mulighed for at gennemføre en 1-årig forskningsbaseret overbygningsuddannelse som ordinær heltidsuddannelse uden deltagerbetaling. Derved kan disse uddannelser give en hurtigere vej til arbejdsmarkedet end den traditionelle 2-årige kandidatuddannelse. Uddannelsen kan også være attraktiv for akademiske bachelorer, der ønsker at fortsætte deres ordinære uddannelse på universitetet efter nogle år på arbejdsmarkedet.

    Udvalget anbefaler endvidere, at akademiske bachelorer kan optages både direkte efter afsluttet bacheloruddannelse eller efter nogle år i beskæftigelse.

    De 1-årige overbygningsuddannelsers målgruppe er udelukkende akademiske bachelorer, når de udbydes som ordinære forskningsbaserede uddannelser uden deltagerbetaling og med SU, og kan kun udbydes af universiteter. De 1-årige overbygningsuddannelser vil kunne afsluttes med en opgave, der er mindre omfattende end et kandidatspeciale. Overbygningsuddannelsen bliver et selvstændigt afsluttet forløb, der ikke giver adgang til den 2-årige kandidatuddannelse.

    Der vil i den endelig udformning af modellen skulle tages stilling til en række konkrete forhold.

    Udviklingen af nye 1-årige overbygningsuddannelser er særlig relevant for de fagområder, hvor der ikke allerede findes en hurtigere vej til arbejdsmarkedet, som det, f.eks. er tilfældet for diplomingeniøruddannelserne på universiteterne.

    Udvalget anbefaler endvidere, at de 1-årige ordinære overbygningsuddannelser også skal kunne udbydes på deltid (uden deltagerbetaling og SU), således at studerende får endnu mere fleksibilitet – på linje med erhvervskandidatordningen.

  • 12. At universiteterne tilrettelægger bacheloruddannelser, så de kan give umiddelbar erhvervskompetence

    I dag skal en bacheloruddannelse både kunne kvalificere til en kandidatuddannelse og til en erhvervskarriere. Mens bacheloruddannelser allerede i dag formelt skal være afrundede uddannelser, er der potentiale for, at universiteterne i højere grad har systematisk fokus på, at uddannelserne skal give umiddelbar erhvervskompetence. Med initiativet skal det først og fremmest synliggøres og belyses, at studerende reelt skal kunne vælge enten at fortsætte på en kandidatuddannelse eller træde ud på arbejdsmarkedet. Det vil særligt være relevant samtidig med en forlængelse af retskravet, så nyuddannede bachelorer får bedre forudsætninger for at kunne træde ud på arbejdsmarkedet. Udvalget forventer, at størstedelen af bacheloruddannelserne allerede er tilrettelagt, så de giver en umiddelbar erhvervskompetence. Udvalget anbefaler imidlertid, at universiteterne identificerer, om der er bacheloruddannelser, der skal tilrettelægges anderledes for at give umiddelbar erhvervskompetence. Det kan f.eks. ske ved, at fagpakkerne udgør et selvstændigt afsluttet forløb, og der kan i nogle tilfælde være potentiale for, at det afsluttende bachelorprojekt formuleres og udarbejdes i samarbejde med en virksomhed. Udvalget vil dog ikke udelukke, at der kan være relevante undtagelser.

    Endelig kan det med fordel undersøges, om der på udvalgte områder er potentiale for at udbyde særlige forskningsbaserede bacheloruddannelser målrettet konkrete kompetencebehov på især det private arbejdsmarked efter inspiration fra diplomingeniøruddannelserne.

  • 13. At erhvervskandidatordningen (ordinære kandidatuddannelser på deltid) udvides

    I dag eksisterer en forsøgsordning med maksimalt 20 kandidatuddannelser, der kan udbydes på deltid over fire år med sideløbende beskæftigelse. Udvalget anbefaler, at muligheden for at tage en 2-årig kandidatuddannelse på deltid udvides til flere fagområder. Erhvervskandidatordningen skal evalueres i 2023, og en udvidelse af ordningen kan eventuelt afvente evalueringens resultater.

  • 14. At Uddannelses- og Forskningsministeriet undersøger fordele og ulemper ved, at Universiteterne får større fleksibilitet i kandidatoptaget

    Adgang til en kandidatuddannelse forudsætter en relevant bacheloruddannelse. I dag kan universiteterne kun vurdere ansøgere til kandidatuddannelserne på baggrund af afsluttet bacheloruddannelse og eventuelle supplerende uddannelseskvalifikationer svarende til 30 ECTS-point. Universiteterne har ligeledes mulighed for at anvende optagelsesprøver, samtaler m.v. ved udvælgelsen af ansøgere, såfremt formålet er at dokumentere ansøgerens viden, færdigheder og kompetencer. Udvælgelseskriterierne kan således i dag ikke omfatte f.eks. erhvervserfaring.

    Udvalget anbefaler, at Uddannelses- og Forskningsministeriet undersøger fordele og ulemper ved, at der gives mulighed for, at universiteterne i udvælgelsen blandt kvalificerede ansøgere kan lægge ansøgernes samlede kvalifikationer og erfaring til grund for optag på kandidatuddannelsen. Det kan for eksempel være erhvervserfaring og andre relevante kvalifikationer. Det kan også være relevant i forbindelse med erhvervskandidatordningen at kunne udvælge ansøgere ud fra f.eks. erhvervserfaring. Muligheden omfatter kun bachelorer, der ikke har retskrav på optagelse på den pågældende kandidatuddannelse. Muligheden vil ikke ændre ved, at kvalificerede ansøgere i alle tilfælde skal have en relevant uddannelse på bachelorniveau.

Mere overskueligt uddannelseslandskab og styrket optagelsessystem

  • 15. At universiteterne gennemgår uddannelsesudbuddet for at gøre uddannelseslandskabet mere overskueligt

    Udvalget anbefaler, at universiteterne i tæt samarbejde med Uddannelses- og Forskningsministeriet gennemfører et tværgående eftersyn af uddannelsesudbuddet med henblik på at skabe et mere overskueligt uddannelseslandskab. I eftersynet kan blandt andet indgå vurdering af arbejdsdelingen mellem universiteterne, uddannelsernes størrelse og specialiseringsgrad. Titler på sammenlignelige uddannelser på forskellige universiteter kan ligeledes harmoniseres. Relevante aftagere kan inddrages for at få perspektiver på, om uddannelserne giver kompetencer, der er efterspurgte på arbejdsmarkedet. Ambitionen er, at der sker en forenkling til gavn for studerende og aftagere, og at det samtidig understøtter en effektiv ressourceudnyttelse på universiteterne. Hensigten er ikke at begrænse den faglige spændvidde blandt dimittenderne, men at skabe større overskuelighed og færre udbud af fagligt meget nært beslægtede uddannelser.

  • 16. At Uddannelses- og Forskningsministeriet belyser mulighederne for at forbedre optagelsessystemet

    Optagelsessystemet fordeler effektivt og gennemsigtigt mange studiepladser hvert år. Optagelsessystemet har samtidig den styrke, at det indeholder en fleksibilitet, som betyder, at det enkelte universitet kan indrette sit optag forskelligt efter lokale behov. Der er også indikationer på et forbedringspotentiale, f.eks. i forhold til kvoteopdelingen af studiepladser og det forhold, at decimaler i ansøgernes karaktergennemsnit har stor betydning for optag på de populære uddannelser. På den baggrund anbefaler udvalget, at Uddannelses- og Forskningsministeriet med inddragelse af uddannelsesinstitutionerne og andre interessenter igangsætter et arbejde, der belyser styrkerne ved det nuværende optagelsessystem og mulighederne for at forbedre optagelsessystemet.

  • 17. At universiteterne tilrettelægger bredere indgange til bacheloruddannelserne, hvor det vurderes fagligt relevant

    Et flertal i Udvalget anbefaler:

    Et flertal i udvalget (Uddannelses- og Forskningsministeriet, Finansministeriet, David Dreyer Lassen, Mads Bryde Andersen, Akademikerne, Dansk Industri og Dansk Erhverv) anbefaler, at universiteterne i et vist omfang tilrettelægger bredere indgange til bacheloruddannelserne, hvor det vurderes fagligt relevant. Ambitionen er, at de studerende på flere områder får bedre mulighed for at kunne starte på en bredere bacheloruddannelse, før en eventuel fagspecialisering finder sted – enten senere på bacheloruddannelsen eller i forbindelse med valg af en kandidatuddannelse.

    Anbefalingen skal ses i forlængelse af, at flere universiteter allerede har sammenlagt flere uddannelser i de senere år. Et flertal i udvalget vurderer samtidig, at der fortsat vil være behov for snævre bacheloruddannelser på mange områder.

    Et mindretal i udvalget (Danske Universiteter og Tina Bering Keiding) anbefaler ikke, at universiteterne skal tilrettelægge bredere indgange til bacheloruddannelserne. Det må bero på det enkeltes universitets faglige og suveræne vurdering, om bredere bacheloruddannelser er hensigtsmæssige på det enkelte universitet.

  • 18. At ordningen med bonus for hurtig studiestart (1,08-reglen) afskaffes

    Et flertal i Udvalget anbefaler:

    Et flertal i udvalget (Uddannelses- og Forskningsministeriet, Finansministeriet, Danske Universiteter, Tina Bering Keiding, David Dreyer Lassen, Mads Bryde Andersen, Dansk Industri og Dansk Erhverv) anbefaler, at bonusordningen for hurtig studiestart (1,08-reglen) afskaffes. Flertallet i udvalget lægger vægt på, at ansøgere til universiteterne og de øvrige videregående uddannelser udelukkende optages på baggrund af faglige kvalifikationer. En afskaffelse kan også understøtte, at adgangskvotienterne ikke presses unødigt op på de populære udannelser. Uddannelses- og Forskningsministeriet og Finansministeriet vurderer kke, at afskaffelse 1,08-reglen isoleret set vil påvirke arbejdsudbuddet.

    Et mindretal i udvalget (Akademikerne) anbefaler, at 1,08-reglen fastholdes da et vurderes, at reglen giver incitament til hurtig studiestart efter, den gymnasiale ksamen er afsluttet og dermed øger arbejdsudbuddet, hvorved en astholdelse af 1,08-reglen gør det unødvendigt med nye incitamenter til hurtig tudiestart i SU-systemet.

Høje ambitioner for uddannelse og undervisning

  • 19. At universiteterne tilrettelægger uddannelserne med styrket fokus på formativ feedback

    Udvalget anbefaler, at universiteterne i højere grad gør brug af løbende, formativ feedback. Formativ feedback er den feedback, der gives i løbet af en læreproces, g som kan bidrage til at justere og forbedre den studerendes indsats og produkt.

    Øget brug af formativ feedback omfatter også de digitalt understøttede redskaber, er er udviklet til at styrke dialogen mellem studerende og mellem underviser g studerende. Der foreligger allerede en betydelig viden om best practice for fedback, som blandt andet universiteternes pædagogiske centre har indsamlet.

  • 20. At universiteterne anvender relevante digitale teknologier i undervisningen

    Mange undervisere på universiteterne anvender kun it i undervisningen i mindre rad eller bruger det slet ikke. Tekniske kompetencer og pædagogisk/didaktisk viden i forhold til brug af it er en barriere for nogle undervisere. Udvalget nbefaler derfor, at universiteterne udbreder brugen af de digitale teknologier, er har dokumenteret effekt og kompetenceudvikler underviserne, så de kan udnytte nye undervisningsredskaber.

  • 21. At universiteterne tilbyder mere undervisnings- og vejledningstid til de studerende på de uddannelser, hvor niveauet i dag er lavt

    Udvalget anbefaler, at universiteterne fremover øger antallet af undervisnings og vejledningstiden på de områder, hvor der er et lavt niveau i dag. Udvalget ægger vægt på, at der er rum for forskelligheder på tværs af universiteter og uddannelser. Det er et ledelsesansvar at prioritere, hvordan uddannelsesbevillingerne bedst kan disponeres for at understøtte den enkelte uddannelses læringsmål, pædagogiske hensyn og bedst mulig interaktion mellem de studerende g underviser. Udvalget konstaterer, at antallet af tilbudte undervisnings- og vejledningstimer varierer betydeligt på tværs af universiteternes hovedområder g mellem uddannelser. Der er også betydelig variation i antallet af tilbudte timer både på tværs af takstgrupper og mellem uddannelser inden for samme takstgruppe. Det er det enkelte universitets opgave at identificere potentialer or at øge undervisningstiden. De tilbudte undervisnings- og vejledningstimer skal ses i sammenhæng med forskellige undervisningsformer og fordelingen af timer mellem store hold, små hold og vejledning samt de gældende takster. Udvalget anbefaler endvidere, at Uddannelses- og Forskningsministeriet og universiteterne ser nærmere på opgørelsen af undervisnings- og vejledningstimer.

  • 22. At best practice om studieintensitet undersøges og udbredes

    Studieintensiteten varierer på uddannelserne. Der er potentiale for at skabe bedre viden om best practice i forhold til at tilrettelægge virkningsfulde uddannelsesforløb, hvor de studerende engageres og motiveres i løbet af studietiden.

    Udvalget anbefaler, at der indsamles gode erfaringer på tværs af universiteterne.

    I indsamlingen kan der indgå en undersøgelse af brugen af studenterundervisere med henblik på at styrke studieintensiteten og læringsudbyttet.

  • 23. At der skabes bedre mulighed for løbende bedømmelse af studerende med henblik på øget læringsudbytte

    Muligheden for løbende bedømmelse af studerende kan forbedres med henblik på at øge læringsudbyttet. Udvalget anbefaler, at kendskabet til gældende regler på området udbredes. Det drejer sig bl.a. om muligheden for, at de studerendes deltagelse i undervisningen gøres til en forudsætning for deltagelse i prøver samt mulighederne for at anvende løbende bedømmelse i undervisningen.

    Udvalget anbefaler herudover at undersøge, om der er behov for et forbedret juridisk grundlag for blandt andet at anvende løbende karaktergivende prøver og for at lade forskellige former for løbende afleveringer tælle som en del af den samlede bedømmelse. Det kan eventuelt indebære en begrænsning af de studerendes prøveforsøg for delprøver og løbende prøver.

  • 24. At universiteterne får mulighed for at bruge studiestartsprøver på kandidatuddannelsen

    I dag må universiteterne tilrettelægge studiestartsprøver, hvis de finder det relevant, men alene på bacheloruddannelser. Udvalget anbefaler, at universiteterne får mulighed for at bruge studiestartsprøver på kandidatuddannelserne for at understøtte en øget studieintensitet på kandidatuddannelserne. Det giver samtidig universiteterne mulighed for hurtigt at identificere og udskrive inaktive studerende, så de kan nå at tilbyde studiepladsen til en anden kvalificeret studerende.

  • 25. At universitetsuddannelserne sammenholdes med højeste internationale niveau

    Universiteterne skal uddanne til højeste internationale niveau, og universiteternes kvalitetssystemer lever op til internationale stanarder. Der er imidlertid potentiale for i højere grad at vurdere de enkelte uddannelser i forhold til sammenlignelige uddannelser i udlandet. Udvalget anbefaler, at de danske universitetsuddannelser sammenholdes med højeste internationale niveau indenfor det pågældende fagområde. Dette kan ske som led i universiteternes regelmæssige uddannelsesevalueringer og kan eksempelvis understøttes af international repræsentation i vurderingspaneler. Når universitetsuddannelserne sammenholdes med højeste internationale niveau, er det relevant at være opmærksom på eventuelle forskelle i de økonomiske rammer. De bedste udenlandske universiteter har således ofte betydeligt flere ressourcer til rådighed til uddannelserne.

  • 26. At Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsætter en national indsats for at fremme de studerendes it-kompetencer og integration af digitale teknologier i de videregående uddannelser

    Udvalget anbefaler, at der igangsættes en national indsats for at fremme de studerendes it-kompetencer og brug af digitale teknologier i undervisning og uddannelse i fællesskab med den videregående uddannelsessektor og relevante interessenter. Med det øgede fokus og den stigende aktivitet på området er der behov for en samlende indsats, der dels kan synliggøre og sætte retning for regeringens og institutionernes aktiviteter på digitaliseringsområdet, og dels være base for et fælles udviklingsarbejde på tværs af institutionerne. Indsatsen kan således både adressere overordnede ambitioner for området, fælles tiltag på tværs af sektoren og løsninger på konkrete udfordringer eller barrierer, som institutionerne oplever på området.

  • 27. At universiteterne styrker videngrundlaget for effekten af teknologi i undervisningen

    Den teknologiske udvikling skaber nye muligheder for at tilrettelægge undervisningen fleksibelt og øge de studerendes læringsudbytte. Der er gode erfaringer med f.eks. digitalt understøttet peer feedback. Der er endnu ikke et stærkt videngrundlag for effekten ved at inddrage en række øvrige nye teknologiske redskaber i undervisningen. Udvalget anbefaler, at der inden for uddannelsesforskningen opbygges mere viden om, hvilke nye undervisningsteknologier der er mest virkningsfulde.

  • 28. At universiteterne i endnu højere grad videndeler om god undervisning mellem universiteterne

    Der er generelt en høj grad af videndeling om undervisning på tværs af universiteterne. Udvalget anbefaler, at universiteterne i forlængelse af igangværende initiativer mere systematisk indsamler og deler viden om brug af didaktiske redskaber, der understøtter god undervisning, herunder undervisningsformer, praksiskobling, arbejdsmarkedsparathed, it og internationale kompetencer.

  • 29. At universiteterne anerkender værdien af at skrive lærebøger

    Meritering af lærebøger kan fremme en god balance mellem forskning og uddannelse. Udvalget anbefaler, at universiteterne i højere grad anerkender værdien af lærebøger. Udvalget vurderer samtidig, at lærebøger kun kan meriteres på lige fod med forskning, hvis lærebøgerne rummer et forskningsbidrag. Muligheden for bedre meritering af lærebøger på universiteterne kan med fordel inddrages i det kommende meriteringsudvalg, som regeringen har besluttet at nedsætte.

    Udvalget skal inden udgangen af 2018 undersøge mulighederne for mere dækkende meriteringsstrukturer, som kan fremme både forskning, undervisning, videndeling mv. og komme med anbefalinger til universiteterne om eventuelle ændringer i gældende meriteringspraksis i det danske forskningssystem.

Stærke ledelsesmæssige rammer og anerkendelse af fremragende undervisning

  • 30. At der indføres ret og pligt til pædagogisk og didaktisk kompetenceudvikling for undervisere på alle karrieretrin

    I dag er der kun pligt til at give supervision og pædagogisk kompetenceudvikling

    til adjunkter og krav om bedømmelse af kvalifikationer i forbindelse med

    lektoransættelser. Udvalget anbefaler, at alle undervisere på alle karrieretrin

    skal have ret og pligt til pædagogisk og didaktisk kompetenceudvikling. Herudover

    kan fastsættes en forpligtelse til at give postdoc-ansatte på universitetet

    pædagogisk kompetenceudvikling, hvis de har undervisningsopgaver. Samtidig

    kan der indgå en vurdering af de undervisningsmæssige kvalifikationer i bedømmelserne

    også til professoransættelser på linje med bedømmelserne til lektorstillinger

    for at styrke den samlede incitamentsstruktur til at udvikle stærke

    underviserkompetencer. Kompetenceudvikling kan understøttes på flere måder,

    herunder også ved peer-review af undervisningen.

  • 31. At universiteterne anerkender undervisning på lige fod med forskning

    For at anerkende og belønne god undervisning på lige fod med god forskning

    anbefaler udvalget, at universiteterne fremover udvikler en praksis for systematisk

    at anerkende god undervisning. Udvalget lægger vægt på, at det enkelte

    universitet har frihed til den konkrete form for anerkendelse f.eks. via certificeringsordning,

    mere systematisk brug af undervisningsportfolier eller belønning

    af de dygtigste undervisere. For at underbygge denne udvikling kan der f.eks.

    oprettes en pulje med lettilgængelige midler, som den enkelte underviser eller

    det enkelte fagmiljø kan søge til at udvikle undervisningen og frigøre tid til udvikling

    af undervisningen.

  • 32. At universiteterne reducerer brugen af eksterne lektorer, som ikke har en hovedstilling uden for universitetet

    Udvalget anbefaler, at andelen af eksterne lektorer, der ikke har en hovedstilling

    uden for universitetet, og som samtidig er ansat ved universitetet i længere

    perioder, begrænses. Dette vil understøtte, at gruppen af eksterne lektorer

    samlet bidrager til uddannelserne med en stærkere praksiserfaring, ligesom det

    vil medvirke til færre eksterne lektorer, der kun har deltidsansættelser.

  • 33. At universiteterne systematisk bruger studerendes evalueringer af kurser og undervisere til at styrke uddannelserne

    Studenterevalueringer af undervisningen indgår i universiteternes kvalitetssikringssystemer

    og drøftes i studienævnene. Udvalget anbefaler, at universiteterne

    systematisk gennemfører studenterevalueringer af alle kurser og undervisere.

    Anvendelsen af studenterevalueringer i universiteternes kvalitetsarbejde

    er i dag og skal fremadrettet først og fremmest være omdrejningspunkt for

    en formativ dialog mellem undervisere, uddannelsesledere og studerende om

    forbedring og udvikling af undervisningen. Herudover anbefaler udvalget, at

    universiteterne i højere grad anvender resultaterne fra studerendes evalueringer

    af kurser og undervisere i det tværgående kvalitetsarbejde. Der kan være

    behov for at øge svarprocenten i studenterevalueringerne af undervisningen

    for at forbedre anvendeligheden af evalueringerne og resultaterne til at udvikle

    kvalitet og relevans af undervisningen. På den baggrund kan det overvejes, at

    universiteterne får mulighed for at stille krav om, at de studerende gennemfører

    studenterevalueringerne. Opfølgning på evalueringerne skal fortsat være forankret

    lokalt på universiteterne, hvor ledelsen har ansvaret for uddannelserne.

  • 34. At Uddannelses- og Forskningsministeriet etablerer en national pris for fremragende undervisning

    I dag er der forskellige former for underviserpriser på universiteterne, men der

    eksisterer ikke nationale initiativer. Udvalget anbefaler, at Uddannelses- og

    Forskningsministeriet etablerer et nationalt initiativ for anerkendelse af fremragende

    undervisere, som kan fungere som supplement til de universitetsforankrede

    initiativer, samt en parallel til de initiativer, der i dag hylder den gode

    forsker, såsom EliteForsk-prisen, Ph.d. Cup, m.fl. Prisen kan sætte fokus på og

    skabe debat om fremragende undervisning både i forbindelse med nomineringer

    og prisuddeling. Uddannelses- og forskningsministeren kan årligt uddele en

    række nationale underviserpriser inden for forskellige kategorier, herunder til

    enkeltpersoner og fagmiljøer.

  • 35. At universiteternes mulighed for at ansætte af fuldtidsundervisere udvides i forhold til i dag

    Et flertal i Udvalget anbefaler:

    I dag er der på enkelte uddannelser mulighed for at anvende fuldtidsundervisere

    i form af studielektorer/studieadjunkter, der kun har undervisningsforpligtelser.

    Det er således i dag forskellige vilkår for ansættelser mellem universiteterne,

    ligesom der er forskellige vilkår mellem uddannelserne inden for universiteterne.

    Et flertal i udvalget (Uddannelses- og Forskningsministeriet, Finansministeriet,

    David Dreyer Lassen, Mads Bryde Andersen, , Dansk Industri, Akademikerne

    og Dansk Erhverv) anbefaler, at universiteternes muligheder for at ansætte

    studielektorer og studieadjunkter harmoniseres og udvides i forhold til i dag.

    Muligheden kan blandt andet anvendes til at nedbringe andelen af eksterne lek

    torer uden hovedstilling uden for universitetet. Flertallet i udvalget lægger stor

    vægt på, at en øget mulighed for at ansætte fuldtidsundervisere ikke ændrer

    ved forskerdækningen af undervisningen. Det er afgørende, at den solide forskningsbasering

    af universitetsuddannelserne fastholdes og at fastansatte VIP’er

    med forskningsforpligtelse stadig udgør langt hovedparten af underviserne på

    universiteterne. Flertallet i udvalget anbefaler derfor, at Uddannelses- og Forskningsministeriet

    følger udviklingen i brug af fultidsundervisere i forhold til antal

    VIP’er, som er ansat i hovedstillinger på adjunkt, lektor- og professorniveau.

    Et mindretal i udvalget (Danske Universiteter og Tina Bering Keiding) anbefaler

    ikke at udvide mulighederne for at ansætte fuldtidsundervisere, da de er bekymrede

    for uddannelsernes kvalitet og forskningsbasering, hvis der ansættes

    flere fuldtidsundervisere på universiteterne.

  • 36. At ansvaret for at udpege studieledere forankres entydigt i den enstrengede ledelse

    Et flertal i Udvalget anbefaler:

    I dag udpeges studieledere efter indstilling fra studienævn. Et flertal i udvalget

    (Uddannelses- og Forskningsministeriet, Finansministeriet, Danske Universiteter,

    David Dreyer Lassen, Mads Bryde Andersen, Tina Bering Keiding, Dansk

    Industri og Dansk Erhverv) anbefaler, at studieledere fremover udpeges direkte

    af ledelsen. Det vil forankre studielederen tydeligere i den enstrengede ledelse

    med en klar funktion og kompetence og således tydeliggøre ansvars- og

    opgavefordeling mellem den enstrengede ledelse og studienævn i arbejdet med

    kvalitetssikring af uddannelserne.

    Et mindretal i udvalget (Akademikerne) anbefaler ikke, at studieledere fremover

    udpeges direkte af ledelsen. Akademikerne ønsker at fastholde, at studielederen

    udpeges af ledelsen efter indstilling fra studienævnet hvorved det understøttes,

    at studielederen har forankring og legitimitet i det lokale studiemiljø

    blandt studerende og videnskabelige medarbejdere.

  • 37. At ansvaret for uddannelsernes indhold og kvalitet forankres entydigt i den enstrengede ledelse

    Et flertal i Udvalget anbefaler:

    Der er i dag uklarhed om ansvarsfordelingen mellem studienævn og den enstrengede

    ledelse. Et flertal i udvalget (Uddannelses- og Forskningsministeriet,

    Finansministeriet, David Dreyer Lassen, Mads Bryde Andersen, Dansk Industri

    og Dansk Erhverv) anbefaler, at universitetsloven ændres, så ansvaret for uddannelsernes

    indhold og kvalitet forankres entydigt i den enstrengede ledelse.

    Det indebærer en ændring af kompetencefordelingen mellem studienævn og

    den enstrengede ledelse, således at det entydigt bliver ledelsens ansvar at

    tilrettelægge arbejdet med og udstikke rammerne for uddannelsernes indhold

    og kvalitet. Studienævnene vil fortsat skulle spille en vigtig rolle i arbejdet med

    at udarbejde studieordninger, følge op på uddannelsesevalueringer og merit m.v.

    inden for de rammer, som ledelsen fastsætter.

    For yderligere at understøtte det ledelsesmæssige ansvar for uddannelsernes

    indhold anbefaler flertallet i udvalget, at studielederen altid er formand for

    studienævnet.

Om udvalget

Udvalg om bedre universitetsuddannelser skal komme med bud på, hvordan universitetsuddannelserne bliver endnu bedre end de er i dag.

Udvalget skal opstille konkrete modeller for at styrke universitetsuddannelserne og belyse fordele og ulemper ved disse. Mere konkret skal udvalget:

  • Belyse best practice i forhold til tilrettelæggelse af universitetsuddannelserne.
  • Vurdere, hvordan mulige tilpasninger kan styrke universitetsuddannelserne.
  • Opstille konkrete modeller for mulige tilpasninger i rammerne for universitetsuddannelserne.

Udvalget skal bl.a. forholde sig til fire temaer:

  1. Uddannelseskvalitet og høje krav til de studerende
  2. Fleksible og hurtige veje til et godt job, der imødekommer samfundets behov
  3. Teknologi som værktøj til styrket kvalitet og relevans
  4. Relevant og overskueligt uddannelsesudbud.

Udvalget om bedre universitetsuddannelser blev nedsat i april 2017.

Udvalget har afholdt 20 møder herunder flere med eksterne input fra repræsentanter for studerende, undervisere og uddannelsesledere. Ved arbejdets afslutning bestod udvalget af følgende medlemmer:

- Agnete Gersing, formand, departementschef, Uddannelses- og Forskningsministeriet

- Anders Overgaard Bjarklev, rektor, Danmarks Tekniske Universitet, formand for rektorkollegiet

- Birgit Bangskjær, chefkonsulent, Akademikerne

- Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri

- David Dreyer Lassen, professor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet

- Hanne Meldgaard, direktør, Uddannelses- og Forskningsministeriet

- Mads Bryde Andersen, professor, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

- Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv

- Per Michael Johansen, rektor, Aalborg Universitet, næstformand for rektorkollegiet

- Stig Henneberg, afdelingschef, Finansministeriet

- Tina Bering Keiding, lektor og vicecenterleder, Center for Undervisning og Digitale Medier, Aarhus Universitet

Sekretariatet for Udvalg om bedre universitetsuddannelser har betjent udvalget i tilvejebringelse af fakta og udarbejdelse af udvalgets afrapportering. Sekretariatet er sammensat af medarbejdere fra Uddannelses- og Forskningsministeriet og Finansministeriet.

FaktaarkThumb.PNG
pdf (110 Kb)
Forelæsning.jpg (1)