De ældste folkeskoleelever skal bruge hænderne
Et bredt flertal af Folketingets partier er med en ny politisk aftale enige om at styrke de praktiske og musiske fag i de ældste klasser i Folkeskolen.
Eleverne i de ældste klasser i folkeskolen skal fremover have flere praktiske eller musiske fag på skoleskemaet. Det bliver blandt andet obligatorisk for elever i 7. og 8. klasse at have enten håndværk/design, musik, billedkunst eller madkundskab, og faget kan afsluttes med en prøve. Der bliver ret for eleverne til erhvervspraktik, og så skal den praktiske faglighed fylde mere i den obligatoriske projektopgave i 9. klasse for samlet at styrke elevernes evner inden for de håndværksmæssige og praktiske fag.
Det er resultatet af en ny politisk aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og resten af folkeskoleforligskredsen (Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), som skal styrke praksisfaglighed i folkeskolen.
Med aftalen understreger forligspartierne, at undervisningen af de ældste elever i folkeskolen skal afspejle, at praksisfaglige evner vægter højt. Aftalen sikrer, at alle elever i udskolingen fremover får konkrete erfaringer med, hvad det vil sige at kunne et håndværk.
Aftalen indeholder fem initiativer, som til sammen skal sikre, at alle elever får mulighed for at arbejde med deres praksisfaglige kompetencer i alle de år, de går i folkeskole:
- Obligatorisk praktisk/musisk valgfag i 7. og 8. klasse
- Prøve i praktisk/musisk valgfag i 8. klasse
- Styrket praksisfaglighed i den obligatoriske projektopgave i 9. klasse
- Ret til erhvervspraktik i 8. og 9. klasse
- Udviklingsprojekt Praksisfaglighed i skolen
”Boglige og praktiske evner er ikke hinandens modsætninger. Tværtimod. De skal gå hånd i hånd i folkeskolen, og med aftalens initiativer vil eleverne fremover blive udfordret uanset om de er gode med hovedet, hænderne eller begge dele. Mere konstruktion, teknik, service og materialer skal tænde elevernes håndværker- og skaberdrømme, og give dem vigtig viden og stærke erfaringer med fra folkeskolen, så der forhåbentlig er flere elever som får øjnene op for erhvervsuddannelserne,” siger undervisningsminister Merete Riisager.
”Dansk Folkeparti er meget tilfreds med, at vi styrker den praktiske del i folkeskolen, så de boglige og praktiske kompetencer hos eleverne bliver imødekommet. Det har længe været en drøm for os at styrke både de praktiske og musiske fag. Det er en smuk aftale, som vi håber, eleverne vil blive glade for,” siger Alex Ahrendtsen, folkeskoleordfører for Dansk Folkeparti.
“Det er ikke nok at kunne analysere et billede på væggen. Man skal også kunne hænge det op. Med denne aftale er vi nået et stort skridt nærmere Socialdemokratiets har ønske om, at skolen ikke kun skal fokusere på kvikke hoveder, men også på kloge hænder,” siger Annette Lind, undervisningsordfører for Socialdemokratiet
”Det er et vigtigt skridt i folkeskolen, at de praktiske og musiske fag får en central plads i hele skoleforløbet. Derfor er Radikale Venstre bag aftalen med kravet om, at de ældste elever skal vælge et praktisk/musisk valgfag, og at projektopgaven i 9. klasse skal indeholde praktisk faglighed, ”siger Marianne Jelved, undervisningsordfører for Radikale Venstre.
“Det vigtigste ved, at vi nu gør folkeskolen mere praksisfaglig er, at det bliver endnu mere spændende for Danmarks børn at gå i skole. Børnene får bedre ret til erhvervspraktik, vi styrker de praktisk musiske fag og fremover bliver projektopgaven også mere praktisk. Det er allesammen forslag, som SF har kæmpet for at få igennem, fordi vi tror det giver børnene en bedre skoledag, og nu lykkes det. Det er jeg glad for,” siger Jacob Mark, undervisningsordfører for Socialistisk Folkeparti.
”Vi skal dyrke alle børns talenter. Derfor giver det også rigtig god mening for Venstre, at man nu får mere fokus på de praktiske færdigheder ved at give eleverne flere muligheder for valgfag i det praktiske og musiske i udskolingen. Desuden vil retten til erhvervspraktik i både 8. og 9. klasse bevirke, at flere unge vil få smag for erhvervsuddannelserne,” siger Anni Matthiesen, undervisningsordfører for Venstre.
”Vi har et problem med, at for få søger ind på erhvervsuddannelserne – det kan retten til praktik samt fag som håndværk og design forhåbentligt hjælpe med at komme til livs. For det er vigtigt, at vi tænker den erhvervsfaglige del ind i folkeskolen, så de unge får større kendskab til de praktiske fag og bliver bedre rustet til at vælge uddannelse,” siger Brigitte Jerkel, undervisningsordfører for Det Konservative Folkeparti.
Aftalen bygger blandt andet videre på, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti allerede sidste år lancerede en praksisfaglig dimension i uddannelsesparathedsvurderingen. Den er nu vedtaget af Folketinget og vil blive gennemført første gang i landets 8. klasser i efteråret 2018.
Aftalepartierne er enige om, at en styrkelse af praksisfagligheden i folkeskolen kan være en af løsningerne på udfordringerne vedrørende den utilstrækkelige søgning til erhvervsuddannelserne. Aftaleparterne anser denne aftale som første fase i forhold til at understøtte større praksisfaglighed i folkeskolen og dermed i forhold til at få flere unge til at søge og gennemføre en erhvervsuddannelse.
Læs mere på Undervisningsministeriets hjemmeside.
Herunder kan du downloade aftalen.
