Praktiske evner skal indgå i vurdering af unges muligheder for uddannelse
Ny aftale sender et tydeligt signal, siger undervisningsministeren.
Alle elever i 8. klasse får vurderet deres uddannelsesparathed for at sikre den rigtige støtte frem mod afslutningen af 9. klasse. Målet er, at eleverne skal have tilstrækkelige forudsætninger til at kunne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om, at denne uddannelsesparathedsvurderingen skal have en ny praksisfaglig dimension.
”Den nuværende uddannelsesparathedsvurdering fungerer godt, men ved at vi udvider den til også at indeholde en vurdering af elevernes praktiske kompetencer, får alle – også eleverne selv – et rigtig godt indtryk af, hvad de er dygtige til og måske, hvor de skal gøre en ekstra indsats. Det sender samtidig et tydeligt signal om, at de praktiske kompetencer også er væsentlige. Jeg er overbevist om, at en praksisfaglig dimension i UPV vil give elever et fornyet syn på uddannelsesmulighederne” siger undervisningsminister Merete Riisager fra Liberal Alliance.
I dag vurderer skolen elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger. Regeringen og Dansk Folkeparti deler imidlertid opfattelsen af, at denne vurdering ikke er tilstrækkelig nuanceret i forhold til at vurdere elevernes reelle formåen. Derfor er regeringen og Dansk Folkeparti enige om, at der i efteråret 2017 fremsættes forslag til ændring af vejledningsloven om indførelse af en praksisfaglig dimension i vurderingen af elevernes parathed til uddannelse.
For at sikre, at ændringen af uddannelsesparathedsvurderingen bedst muligt fremmer målet om at den praksisfaglige dimension skal styrkes, vil undervisningsministeren inddrage eksperter og praktikere i det videre arbejde med den konkrete model.
