Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen III (2016-2019)
Nyhed

Nye tiltag skal få flere elever til erhvervsuddannelserne efter folkeskolen

Fremover skal folkeskoleelever i udskolingen have håndværk og design, og faget skal afsluttes med en prøve, lyder nogle af tiltagene

Undervisningsministeriet
Billede af en kvinde der autolakerer
Autolakerer fanget til DM i skills. Foto: Per Daugaard/SkillsDenmark

I dag er der ikke krav om praksisfaglige fag i 8. og 9. klasse ud over idræt. Samtidig søger for få unge ind på erhvervsuddannelserne efter folkeskolen.

Det er undervisningsministeren og folkeskoleforligskredsen enige om at lave om på. For hvordan kan elever blive kloge på deres egen praktiske forståelse og formåen, uden at få lov til at prøve kræfter med dem i udskolingen?

Derfor foreslår regeringen sammen Dansk Folkeparti fem initiativer, som skal være med til at styrke praksisrettede aktiviteter i udskolingen i folkeskolen. De fem initiativer er:

  1. Håndværk og design gøres obligatorisk i udskolingen
  2. Det nye obligatoriske fag i udskolingen håndværk og design afsluttes med en prøve
  3. Praksisfaglighed kan være en del af den obligatoriske projektopgave i 9. klasse
  4. Eleverne skal have mulighed for mere erhvervspraktik
  5. Skolerne skal have flere og bedre redskaber til at tilrettelægge praksisfaglige forløb og elementer som led i undervisningen i fagene

Folkeskoleforligskredsen, hvor flere partier tidligere er kommet med deres bud på, hvordan praksisfaglighed kan komme til at fylde mere i folkeskolen, vil nu blive inviteret til forhandlinger om emnet. 

”Udskolingen er nærmest blevet støvsuget for praksisfaglige fag. Undervisningen her afspejler slet ikke, at praktisk forståelse og det at kunne et håndværk i den grad også tæller. Det skal vi ændre, og det er der bred enighed om i forligskredsen. Derfor ser jeg frem til, at vi kan sikre, at de ældste elever i folkeskolen fremover lærer at omsætte deres viden til praktik," siger undervisningsministeren Merete Riisager.

 

De fem forslag bygger blandt andet videre på, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti allerede sidste år tog de indledende skridt på området med en praksisfaglig dimension i uddannelsesparathedsvurderingen, som nu er vedtaget i Folketinget.

  • Det siger politkerne bag initiativerne

    ”For Dansk Folkeparti er det centralt at styrke de praksisfaglige fag. Vi ønsker helt grundlæggende at genoprette balancen mellem de boglige fag og de praksisfaglige fag, fordi folkeskolen selvfølgelig skal pege frem mod de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne som ligeværdige ungdomsuddannelser” siger Alex Ahrendtsen, folkeskoleordfører for Dansk Folkeparti.

    ”Det er vigtigt, at vi tager fat på at sætte ind allerede i grundskolen med flere praksisfaglige tiltag, så vi sikrer, at flere unge er klædt på til at vælge en erhvervsuddannelse. Det har ligget Venstre meget på sinde i lang tid. Derfor ser jeg også frem til, at vi nu påbegynder forhandlinger,” siger Anni Matthiesen, undervisningsordfører for Venstre.

    ”Dansk Arbejdsgiverforening vurderer, at Danmark vil mangle 60.000 faglærte i 2025, og det bliver kun værre, hvis ikke vi gør noget nu. Får vi ikke flere uddannet, kan det betyde, at vi må indhente arbejdskraft fra andre lande, det mener jeg ikke, vi har brug for. Derfor skal den erhvervsfaglige del tænkes ind i folkeskolen, så de unge har den rette viden og interesse for de praktiske fag, når de skal vælge uddannelse,” siger Brigitte Klintskov Jerkel, undervisningsordfører for Det Konservative Folkeparti.