Nyhed

Forsvaret skærper beredskabet

Forsvarsministeriet

Den sikkerhedspolitiske situation i Europa er skærpet, som følge af det uacceptable russiske militære pres på Ukraine.

Regeringen har derfor besluttet en række nødvendige skridt efter anbefaling fra Forsvarskommandoen for at skærpe Forsvarets beredskab, så Danmark styrker sin evne til at støtte NATO’s afskrækkelse.

Forsvaret vil skærpe beredskabet for den danske kampbataljon, som er tilmeldt NATO’s beredskab, til 1-5 dage. Bataljonen vil blive samlet i Slagelse og nødvendige lagre vil blive opbygget.

Forsvaret vil endvidere styrke det nationale afvisningsberedskab ved at placere to F-16 kampfly på Bornholm, hvis det vurderes operativt nødvendigt. Det er tidligere sket, når der har været øget russisk flyaktivitet nær dansk luftrum.

Det øgede beredskab vil betyde, at Forsvarets opgaveløsning ved grænsen og ved bevogtning ved civile lokaliteter i København afvikles. Det er under nærmere afklaring, om politiet eller Hjemmeværnet skal overtage opgaverne.

Der henvises til Forsvarskommandoen for nærmere detaljer om de skærpede beredskaber.

Nyheden om det skærpede beredskab kan læses på Forsvarsministeriets hjemmeside.