Indholdet på denne side vedrører regeringen Mette Frederiksen I (2019-2022)
Nyhed

Bred politisk aftale om bedre muligheder for uddannelse i hele Danmark

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale om flere og bedre muligheder for at tage en uddannelse i hele Danmark. Som en del af aftalen indføres bl.a. et nyt regionalt taxameter og en 2030-målsætning om højere optag uden for storbyerne og lavere optag i de største byer.

Med en bred politisk aftale sætter regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier nu rammerne for fremtidens muligheder for uddannelse i hele landet. Regeringen præsenterede i slutningen af maj 2021 udspillet ”Tættere På – Flere uddannelser og stærke lokalsamfund”. I forlængelse heraf har regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Alternativet og Kristendemokraterne netop indgået en politisk aftale om rammerne for flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark.

"Et meget bredt flertal af Folketingets partier er enige om at sætte en helt ny retning for uddannelsespolitikken i Danmark. Vi ændrer på de grundlæggende strukturer, så vi vender det sug ind mod de største byer, vi har set på uddannelsesområdet de seneste årtier. Samtidig styrker vi markant økonomien for de uddannelser, vi allerede har uden for de største byer. Det er svært at overdrive, hvor vigtigt dette er i forhold til at understøtte vores politiske ambition om, at man skal kunne bo, leve og uddanne sig i hele Danmark. Med aftalen sikrer vi, at Danmarks unge også i fremtiden får mulighed for at tage en uddannelse uanset, hvor i landet de bor", siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Med aftalen ændres en række grundlæggende strukturer i uddannelsessystemet. Blandt andet indføres som noget nyt et regionalt taxameter, så taxametertaksten for udbud uden for de største byer bliver hævet med 5 procent i 2023 stigende til 7 procent fra 2027 og frem. Samtidig er partierne enige om at fordoble grundtilskuddet til decentrale uddannelsesudbud til 4 mio. kr. om året samt 2 mio. kr. til uddannelsesfilialer. I alt vil mere end 70 eksisterende udbud fordelt i hele landet få bedre økonomiske rammer med aftalen.

For at understøtte oprettelsen af 23 konkrete nye uddannelsesudbud er aftalepartierne desuden enige om at afsætte en investerings- og etableringspulje på 537 mio. kr.

"Det er en klar ambition for partierne bag den her aftale, at flere skal have en uddannelse. Derfor vil vi sikre, at alle typer uddannelser er tilgængelige i hele landet. På den måde får vi dels skabt uddannelser ude i landet, som kan tiltrække unge, der ellers ville have valgt en uddannelse i en større by. Og dels får vi tiltrukket grupper af studerende, som ellers slet ikke ville have fået en videregående uddannelse", siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Aftalepartierne er enige om, at det er en afgørende forudsætning for at kunne indfri ambitionen om, at flere unge tager en videregående uddannelse uden for de største byer, at der skabes et bedre rekrutteringsgrundlag for uddannelserne. Det skal blandt andet ses i lyset af, at de seneste fremskrivninger af ungdomsårgangene viser et markant fald fra 2030 og frem, som omkring 2040 vil være på 12 procent. I mange provinskommuner forventes faldet at være endnu højere.

Aftalen indeholder derfor en 2030-målsætning om højere optag uden for storbyerne og lavere optag i de største byer.

Aftalepartierne ønsker konkret, at der udarbejdes en 2030-sektorplan for hver uddannelsessektor for, hvordan en målsætning om udflytning eller nedskalering af sektorens samlede optag i de største byer på op til 10 procent kan realiseres frem mod 2030.

2030-sektorplanerne baseres på, at hver enkelt omfattede uddannelsesinstitution i efteråret 2021 udarbejder oplæg til, hvordan institutionen kan udflytte eller nedskalere optaget i de fire største byer på 5-10 procent, dog 3-5 procent for universiteter med hovedcampus uden for de største byer. Institutionernes oplæg skal blandt andet tage en række hensyn i betragtning. Tilpasningerne, der følger af 2030-sektorplanerne, implementeres gradvist og fleksibelt, så ingen nuværende studerende bliver berørt.

I forlængelse af reduktionen af engelsksprogede uddannelsespladser sættes en øvre grænse for, hvor meget de enkelte uddannelsesinstitutioner samlet set skal reducere deres tilgang i de største byer på 20 procent.

Partierne noterer sig, at der allerede er mange konstruktive indspark om nye udbud med potentiale. Derfor afsættes midler til en særlig 2030-udviklingpulje på i alt 210 mio. kr.

For aftalepartierne er det en vigtig prioritet, at der skabes bedre forudsætninger for at rekruttere kvalificeret velfærdspersonale i hele Danmark – også uden for de største byer.

Aftalepartierne bakker derfor op om ambitionen om, at 60 procent af uddannelsespladserne på de fire store velfærdsuddannelser på sigt skal ligge uden for de største byer. Ambitionen søges frem mod 2030 indfriet på landsplan ved at oprette 1.000 nye uddannelsespladser uden for de fire største byer samt ved at udflytte 1.000 eksisterende pladser fra de største byer.

Det er en forudsætning for oprettelsen og udflytningen af velfærdspladser, at kommuner og regioner kan tilvejebringe praktikpladser. Aftalepartierne bakker derfor op om, at der etableres et nyt Nationalt Partnerskab for Velfærdsuddannelser på det videregående uddannelsesområde mellem regeringen, KL og Danske Regioner.

Læs mere om den politiske aftale på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.

pdf (637 Kb)