Inger Støjberg vil skride ind overfor genopdragelsesrejser

Genopdragelsesrejser er en fortsat udfordring i landets kommuner. Det viser en ny undersøgelse om ikke-vestlige børn og unges længerevarende udlandsophold foretaget af Ankestyrelsen for Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Rapporten viser, at kommunerne siden sommeren 2015 har haft kendskab til i hvert fald 130 sager, hvor opholdet har haft negative konsekvenser for barnet. Hertil kommer et større antal sager fra Københavns Kommune, som er opgjort særskilt i rapporten.

Rapporten viser, at det er svært for kommunerne at tage hånd om sagerne, fordi de ofte kun har forældrenes udlægning af rejsernes formål og konsekvenser. Rapporten peger samtidig på, at kommunernes handlemuligheder er begrænsede, særligt når barnet eller den unge er udrejst.

Udlændinge- og integrationsministeren opfordrer kommunerne til at holde bedre øje med, om børn bliver sendt på længerevarende ophold i udlandet, og er samtidig klar med nye tilotag og redskaber, der skal hjælpe kommunerne med at få stoppet genopdragelsesrejserne.

”Det er alvorlig omsorgssvigt, når forældre med tvang og trusler sender deres børn på genopdragelsesrejser, fordi de er blevet for danske. Det fortæller os, at de forældre ikke vil Danmark for sig selv eller deres børn. Men det valg skal man ikke have lov til at træffe på sine børns vegne.

Når vi gør en stor indsats for at integrere de flygtninge og indvandrere, der er her, kan vi selvfølgelig ikke bare sidde og se på, når nogen prøver på at rulle det hele tilbage igen.

Børn og unge der vokser op i Danmark skal udvikle sig med de friheder og rettigheder, som vores samfund er bygget på ,” siger Inger Støjberg.

Inger Støjberg varsler nye initiativer i forlængelse af alt det, regeringen allerede har gjort for at bekæmpe æresrelateret vold og social kontrol.

”Jeg kan godt afsløre, at der kommer nye initiativer imod genopdragelsesrejser, når regeringen snart kommer med en samlet pakke, der skal bekæmpe parallelsamfund. Vi ser på, hvordan vi kan sætte effektivt ind over for de her rejser, så vi sætter hårdt ind overfor forældrene og styrker kommunernes muligheder for at følge op.” siger hun.

Fakta om rapporten Ankestyrelsen har udarbejdet rapporten ’Længerevarende udlandsophold blandt børn og unge med ikke-vestlig baggrund’ for Udlændinge og Integrationsministeriet i januar 2018.

Undersøgelsen belyser:

1. Hvor mange længerevarende udlandsophold blandt børn og unge med ikke-vestlig baggrund, kommunerne kender til siden 1. august 2015
2. Hvad der karakteriserer de længerevarende udlandsophold, kommunerne kender til
3. Kommunernes handlemuligheder og indsats før, under og efter et længerevarende udlandsophold
4. Kommunernes dilemmaer og udfordringer i sagerne.

95 kommuner har besvaret spørgeskemaet fra Ankestyrelsen.  Blandt disse kommuner har 33 oplyst, at de har kendskab til i alt 204 sager siden 1. august 2015.

Herudover er der et større antal sager i Københavns Kommune: 580 fra januar 2015 til og med oktober 2017, men opgørelsen i Københavns Kommune kan ikke umiddelbart sammenlignes med de øvrige kommuners.

Til rapporten er kommunerne blevet bedt om at give et skøn over hvor mange af de udlandsophold, de kender til, der har haft negativ betydning for barnets skolegang, sprogkundskaber eller trivsel. 25 af 34 kommuner har givet et skøn: 130 af de 179 ophold, de 25 kommuner kender til, har haft negativ betydning for mindst et af de tre forhold.

Selv når kommunerne ved, at et ophold er problematisk for barnets/den unges trivsel – for eksempel fordi de har kendskab til, at opholdet i udlandet sker ufrivilligt – har de begrænsede handlemuligheder, så længe barnet/den unge opholder sig uden for Danmarks grænser.

ANDRE NYHEDER FRA REGERINGEN.DK: