Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen III (2016-2019)
Nyhed

Regeringen vil give borgerne frit valg på nye velfærdsområder - se hvilke

Nyt udspil "Frit valg - bedre sammenhæng". Se det her.

Finansministeriet
Sundheds- og Ældreministeriet
FritvalgHero.jpg
Foto: Getty Images

Borgerne skal have flere muligheder for at vælge mellem de velfærdsydelser og tilbud, der passer dem bedst. Det mener regeringen, som med et nyt udspil bl.a. lægger op til at styrke og udvide det frie valg inden for sundheds- og ældreområdet.

  • Patienter får ret til frit at vælge genoptræning hos en privat leverandør, hvis det offentlige ikke kan tilbyde genoptræning inden for syv dage efter udskrivning fra sygehuset.
  • Der laves en forsøgsordning på ældreområdet, hvor der afprøves nye former for inddragelse af private leverandører i forbindelse med frit valg af rehabiliteringsforløb og mad til ældre.
  • Regeringen vil have bedre information om det frie valg i ældreplejen og ønsker at aftale dette med KL og erhvervsorganisationerne.
  • Regeringen vil lave et servicetjek af frit valg og undersøge, hvordan man kan udvide, nytænke og styrke det frie valg på velfærdsområderne.

Nedenfor kan du læse mere om punkterne i udspillet eller downloade hele udspillet i PDF.

 

”Danskerne er glade for det frie valg. Hundredtusindvis af patienter har eksempelvis de senere år valgt at blive behandlet på private sygehuse og klinikker, og rigtig mange ældre får i dag hjemmehjælpen leveret af private. I regeringen vil vi gerne give borgerne endnu større indflydelse på deres eget liv."

-Sophie Løhde, Minister for offentlig innovation 

Pjece Thumb.PNG
pdf (438 Kb)

Regeringen udvider det frie valg yderligere. Læs om de tre initiativer her:

  • Frit valg af genoptræning

    Hurtig og effektiv genoptræning efter en ulykke eller et sygdomsforløb er afgørende for, at man som borger kan genvinde funktionsevnen. Det betyder, at man som borger hurtigere kan blive rask og vende tilbage til sit normale liv og sit arbejde.

    Genoptræningsindsatsen går i dag på tværs af regioner og kommuner. Kommunerne er ansvarlige for at yde tilbud om genoptræning til borgerne på baggrund af den genoptrænings­plan, som sygehuset skal sende til kommunen senest på udskrivningstidspunktet.

    I nogle situationer oplever borgerne desværre, at der går for lang tid, inden den kommunale genoptræningsindsats bliver sat i gang. Det kan være en forhindring for borgerens mulig­heder for at vende fuldt tilbage til sit normale liv så hurtigt som muligt.

    Regeringens forslag om frit valg af genoptræning skal sikre, at patienter frit kan vælge et tilbud fra en privat leverandør, hvis det offentlige ikke kan tilbyde genoptræning til patienten hurtigt efter udskrivning fra sygehuset.

    Konkret vil regeringen indføre en lovbaseret rettighed, så borgere sikres ret til at vælge et privat alternativ, hvis kommunen ikke kan tilbyde opstart af genoptræningen senest syv dage efter udskrivningsdatoen. Denne model svarer til det udvidede frie sygehusvalg, hvor der er ret til behandling i privat regi, hvis ventetiden til behandling på offentligt sygehus overstiger 30 dage.

  • Forsøg med styrket frit valg på ældreområdet

    Siden 00’erne er der flere og flere ældre borgere, der vælger og efterspørger hjemmehjælp, madservice og andre ydelser fra private leverandører. Derfor er der behov for, at fritvalgs­ordningerne på ældreområdet er så gode og velfungerende som muligt.

    Regeringen vil styrke borgernes frie valg på ældreområdet ved at afprøve nye former for frit valg og inddragelse af private leverandører. Regeringen har i den forbindelse særligt fokus på rehabiliteringsforløb og madservice til ældre.

    I første omgang har regeringen afsat midler til at gennemføre en række forsøg, der kan bidrage til viden om, hvordan det frie valg kan styrkes på disse områder. I dag har ældre borgere ikke frit valg, når det gælder rehabiliteringsforløb. Ved indførelsen af rehabiliteringsreglerne var man bekymret for, at det kun var en mindre del af de private leverandører, som ville kunne løfte opgaven med komplekse og tværfaglige rehabiliteringsforløb.

    Sidenhen har en række kommuner dog valgt at inddrage private leverandører til rehabili­tering. Det giver et godt afsæt for forsøgsordningen, der mere systematisk afprøver, hvordan private leverandører kan bidrage til bedre rehabiliteringsforløb, hvor borgerne har mere valgfrihed.

    I forhold til madservice til ældre skal kommunerne i dag tilbyde borgerne, at de kan vælge imellem flere leverandører. Hvis der ikke er mindst to leverandører at vælge imellem, skal kommunen tilbyde borgerne et fritvalgsbevis, som giver borgeren ”pengene i hånden” og mulighed for at vælge mad fra fx den lokale slagter.

    Fritvalgsbeviser giver borgeren en stor grad af selvbestemmelse, og fritvalgsbeviser kan derfor bidrage til at udvikle det frie valg for borgerne. Derfor kan det i forbindelse med forsøgsordningen afprøves, hvordan borgerens frie valg kan styrkes inden for madservice, herunder i kommuner, der allerede i dag har flere leverandører, og hvor et fritvalgsbevis derfor er frivilligt.

    Kommunerne kan ansøge om midler til at dække omkostninger i forbindelse med udvidelse af det frie valg. Forsøgsordningen skal løbe i en fireårig periode.

    En vigtig del af forsøgsordningen vil omfatte erfaringsopsamling, evaluering og tilpasning af modeller med private leverandører med henblik på udbredelse til flere kommuner.

  • Bedre information om det frie valg i ældreplejen

    En forudsætning for at gøre brug af det frie valg er, at borgerne kender til muligheden og kan få et overblik over de forskellige leverandører i kommunen.

    Kommunerne er i dag forpligtet til at informere borgerne om muligheden for det frie valg i ældreplejen, samt hvilke godkendte leverandører borgerne kan vælge imellem. Det er imidlertid op til kommunerne selv at tilrettelægge, hvornår og hvordan der informeres om det.

    En undersøgelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet viser, at langt størstedelen af kommunerne allerede informerer borgerne om det frie valg i forbindelse med visitation. Dog føler flere af modtagerne ikke, at de har kendskab til muligheden for at vælge en privat leverandør.

    Regeringen ønsker derfor at aftale med KL, at der med den fornødne inddragelse af erhvervsorganisationerne skal arbejdes for bedre information om det frie valg. Regeringen og KL kan på den baggrund i fællesskab formulere anbefalinger om, hvordan der informeres bedre om det frie valg og skabes et bedre overblik for borgerne, fx ved at kommunerne oplyser om det frie valg ved førstegangsvisitation, revisitation, og når der kommer nye leverandører.

 

 

Fakta: Her har borgerne frit valg

Danskerne har de seneste 10-15 år fået markant bedre muligheder for selv at vælge mellem leverandører af velfærdsydelser.   

Der er eksempelvis indført frit valg inden for sundheds-, ældre-, skole- og dagtilbudsområdet, herunder:   

Udvidet frit sygehusvalg I 2016 blev det frie valg på sygehusområdet udvidet, så patienter – udover at blive behandlet – også kan vælge at blive udredt på et privathospital, hvis de offentlige sygehuse ikke kan tilbyde et udredningsforløb senest 30 dage efter lægehenvisning. Antallet af patienter, der udredes og behandles på private sygehuse har været stigende de senere år, og i dag bliver mere end 100.000 patienter årligt henvist til private sygehuse og klinikker.    

Styrket frit valg på dagtilbudsområdet Det fremgår af dagtilbudsaftalen fra 9. juni 2017, at børnefamilier skal have bedre muligheder for selv at ønske, hvor deres børn skal passes. Forældre får bl.a. ret til at blive stående på venteliste til deres foretrukne dagtilbud, selvom deres barn har fået plads i et andet dagtilbud.  

Frit valg af tandpleje for børn, unge og ældre Fra årsskiftet genindføres retten til, at forældre selv kan vælge, om deres barn skal behandles i den kommunale tandpleje eller hos en privatpraktiserende tandlæge. Ældre og mennesker med forskellige handicap får samme rettighed.

Frit skolevalg Forældre har siden 2005 frit kunne vælge, hvilken folkeskole deres børn skal gå på, forudsat at der er plads på den valgte skole. Det kan enten være i forældrenes hjemkommune eller i en anden kommune.   

Frit valg af hjemmehjælpsleverandører Ældre har siden 2003 haft mulighed for frit at vælge, om de ønsker at få personlig eller praktisk hjælp af kommunen eller et privat hjemmeplejefirma. I dag får knap hver 4. ældre hjælp fra et privat hjemmehjælpsfirma.

Fritvalg pix.PNG

Regeringen foretager et servicetjek af frit valg

I løbet af de sidste årtier er frit valg blevet udvidet til langt hovedparten af velfærds­områderne, fx ældre-, sundheds- og socialområdet. Det er væsentligt, at fritvalgsordningerne også i fremtiden kommer til at fungere optimalt, i takt med at de udvides og styrkes. Frit valg har betydning for kvaliteten af den ydelse, borgeren får, og dermed for den enkeltes livskvalitet.

Regeringen vil derfor undersøge, hvordan det frie valg kan udvides til også at omfatte nye områder samt styrke de eksisterende fritvalgsordninger – eksempelvis på flere dele af det kommunale sundhedsområde. Det skal også undersøges, hvordan frit valg kan styrkes via fx øget gennemsigtighed, voucherordninger, portaler til sammenligning af ydelser mm. Derudover skal det i servicetjekket undersøges, om der kan udvikles nye modeller for frit valg. Dette kunne eksempelvis være nye modeller for frit valg, hvor private leverandører inddrages via udbud.

Disse undersøgelser gennemføres som led i et servicetjek af frit valg på de større velfærds­områder. Konkret vil regeringen gennemføre servicetjek på ældre-, dagtilbuds-, social-, undervisnings-, uddannelses- og sundhedsområdet.  

Servicetjekket skal indeholde en kortlægning af, hvor der eksisterer frit valg, samt hvilke muligheder der er for frit valg på velfærdsområderne. Det skal samtidig inkludere en vurdering af, hvor det frie valg fungerer og ikke fungerer efter hensigten, og hvad der ligger til grund herfor. Endeligt skal servicetjekket belyse, hvordan fritvalgsordningerne kan indrettes, så de understøtter kvalitet, konkurrence og mest mulig velfærd for pengene.

Servicetjekket afsluttes i januar 2018. Derefter vil forslagene blive løftet ind i arbejdet med sammenhængsreformen.