Bedre veje til en ungdomsuddannelse
Ekspertgruppe giver anbefalinger til, hvordan flere unge kommer godt videre efter grundskolen. Her er fakta.
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse har afleveret deres anbefalinger til regeringen, hvordan flere unge kommer godt videre efter grundskolen. Blandt anbefalingerne er, at en ny forberedende uddannelse skal erstatte en række forberedende tilbud. Den anbefaling vil regeringen følge.
Ekspertgruppen har af regeringen fået til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan færre unge falder fra en ungdomsuddannelse, og hvordan alle unge får et tilbud, som hjælper dem videre i uddannelse eller beskæftigelse. Derfor har ekspertgruppen blandt andet set på, hvordan de forberedende tilbud kan indrettes bedre.
”Ekspertgruppen har gjort et stort stykke arbejde for at skabe overblik over den kompleksitet, de unge møder. Jeg vil nu gøre, hvad jeg kan for, at systemet bliver mere overskueligt og sammenhængende – blandt andet ved, at de unge, der har behov for at blive rustet til at komme videre med uddannelse eller job, fremover kun skal gå ind ad én dør,” siger undervisningsminister Merete Riisager.
”Vi skal hjælpe disse unge videre i livet ved at arbejde målrettet for, at de får mere end et 9. klasses eksamensbevis i bagagen. En del af det arbejde består i at skabe et enklere system, så flere klarer overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse, og i dag har vi fået nogle interessante bud,” siger børne- og socialminister Mai Mercado.
”Det er afgørende, at vi sætter massivt og målrettet ind på, at unge får den korteste vej videre i job og uddannelse, hvis de skal klare sig godt senere i livet. Og det er også en af forudsætningerne for, at regeringen kan nå sine ambitioner om, at langt færre mennesker skal modtage overførselsindkomst," siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.
Regeringen vil arbejde videre med ekspertgruppens anbefalinger. I løbet af foråret vil der blive inviteret til politiske drøftelser om det videre arbejde
Herunder kan du få et overblik over Ekspertgruppens anbefalinger - og nederst i artiklen kan du læse og downloade hele rapporten Bedre veje til en ungdomsuddannelse.
Unge menneskers mulighed for uddannelse er afgørende for den enkelte og for samfundet som helhed. For unge mennesker, der af forskellige grunde er udfordrede i deres hverdag, kan uddannelse og fodfæste på arbejdsmarkedet være et uoverskueligt projekt. Syv år efter grundskolens afslutning står godt og vel 20 procent af en ungdomsårgang uden job eller gennemført ungdomsuddannelse.
Ekspertgruppen foreslår en ny 100 procent-målsætning
Målsætningen betyder konkret, at 90 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, og de unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse (10 procent), skal opnå en erhvervskompetence via bl.abeskæftigelse.
Den nuværende 95-procent-målsætning rummer ikke alle unge. Omkring 70.000 unge stod i oktober 2015 uden uddannelse eller job. Knap otte procent svarende til 5.500 unge i hver årgang får hverken studie- eller erhvervskompetence.
Bag disse tal gemmer der sig vidt forskellige personlige historier. Det kan eksempelvis være den udviklingshæmmede pige, der er i gang med den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU), den usikre dreng i færd med et produktionsskoleforløb efter et frafald fra erhvervsskolen eller den fagligt stærke pige, der kæmper med angst.
Denne ret betydelige og sammensatte gruppe af unge er ikke blevet mødt med en sammenhængende politisk tænkning med klare principper for det forberedende områdes udvikling og en vis tydelighed med hensyn til, hvem der politisk og administrativt har ansvaret for området i stat og kommuner.
For at lykkes med denne gruppe af udfordrede unge skal vi sikre en bedre vej ind i en ungdomsuddannelse, når dette giver mening – især ved at forbedre de forberedende tilbud og rammerne herfor. Men vi skal også kunne rumme, at det at tage en uddannelse ikke er den bedste vej for alle.
95-procent-målsætningen, der med forskellig ordlyd har været en politisk trosbekendelse i over 20 år, indeholder ikke en målsætning for de sidste fem procent af de unge. Desuden bygger den på et entydigt fokus på uddannelse. Dette fokus har bevirket, at de unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at gennemføre en ungdomsuddannelse, i alt for stort omfang er blevet sendt ind i uddannelsestilbud, de ikke har kunnet gennemføre. Uddannelsesindsatsen har dermed ikke i tilstrækkelig grad favnet denne gruppe af unge.
Herunder kan du se en sammenligning mellem 100-procent-målsætningen og 95-procent-målsætningen efter otte år
Derudover foreslår Ekspertgruppen en sammenhængende kommunal ungeindsats
De unge har mange forskelligartede uddannelsesforløb til rådighed, og de forberedende tilbud anvendes i op til 200 forskellige kombinationer. I dag er der ikke tilstrækkelig sammenhæng mellem tilbuddene, og det betyder for mange unge, at de tager flere forberedende forløb og ungdomsuddannelser – og med forskelligt udfald – eller at de simpelthen bliver bremset eller falder mellem flere stole i overgangene mellem tilbud og aktører.
Ekspertgruppens anbefalinger om en kommunal ungeindsats sigter samlet set mod at styrke og fremme sammenhængen og kvaliteten i indsatserne i udskolingen samt sikre bedre og mere smidige overgange mellem tilbud.
Herunder kan du se forskellen på i dag og fremadrettet
Der etableres en ny Forberedende Uddannelse
Der er behov for et bredt og fleksibelt uddannelsestilbud, der imødekommer de unges diversitet og forskellige behov. I dag beror en fleksibel anvendelse af uddannelsesmulighederne imidlertid på, at uddannelsestilbuddene kombineres på tværs af lovgivning, institutionelle og økonomiske rammer.
De mange enkeltstående tilbud i et opdelt lovgivningsmæssigt og institutionelt setup understøtter ikke et integreret og tværgående blik på de unges behov, smidige overgange eller en helhedstænkning i indsatsen. For at styrke sammenhængen og den samlede kvalitet i de uddannelsesmuligheder, der findes på det forberedende område i dag, skal der derfor i en rammelov etableres en tresporet ny Forberedende Uddannelse, som bygger på styrkerne ved og videreudvikler en række af de nuværende forberedende tilbud – og som dermed erstatter disse.
Afgørende for den Forberedende Uddannelse er en styrkelse af de professionelle aktører, undervisere m.fl., der samarbejder, specialiserer sig og løbende forfiner teknikker, metoder og praksisser for at overvinde de unges udfordringer.
Dette kræver strategisk udvikling på alle niveauer – herunder at der i sektoren iværksættes tiltag til at støtte de professionelle i at dygtiggøre sig yderligere til at løfte og hæve kvaliteten i indsatsen for de unge.
Nedenfor er en tabel over forandringerne som følge af Ekspertgruppens anbefalinger
Herunder kan du læse og downloade en kort udgave af rapporten Bedre veje til en ungdomsuddannelse. Nederst kan du læse og downloade hele rapporten.
Der er efter offentliggørelsen foretaget en rettelse i rapportens forord. Sætningen ”Men ser man på gruppen af unge omtrent syv år efter undervisningspligtens ophør, rummer den godt og vel 20 pct. af en årgang uden job eller gennemført ungdomsuddannelse” er rettet til ”Men ser man på gruppen af unge omtrent syv år efter undervisningspligtens ophør, rummer den godt og vel 20 pct. af en årgang, som hverken har opnået studie- eller erhvervskompetence”. En tilsvarende rettelse er foretaget i opsummeringen.