Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen III (2016-2019)
Nyhed

Det sker der nu

Statsministeren holder torsdag den 1. december åbningsredegørelse for Folketinget i forlængelse af dannelsen af den nye regering og det nye regeringsgrundlag. Debatten følger mandag den 5. december.

Statsministeriet

I går blev den nye regering bestående af Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti præsenteret, efter at det nye regeringsgrundlag blev offentliggjort søndag.

I den forbindelse afgiver statsministeren på torsdag den 1. december kl. 10.00 en åbningsredegørelse for Folketinget. Her præsenterer han den nye regerings politik. 

Åbningsdebatten, hvor Folketinget debatterer åbningsredegørelsen, bliver afholdt mandag den 5. december. kl. 10.00.

Næste spørgetime med statsministeren finder sted tirsdag den 6. december 2016.