Danmark går foran med ny verdensmålsfond

Afskaf fattigdom, stop sult, opnå ligestilling og styrk alle kvinders og pigers rettigheder. Det er blot nogle af de i alt 17 verdensmål, som er vedtaget i FN, og som den danske regering nu økonomisk bakker op om at indfri.

Danmark etablerer derfor en nyskabende verdensmålsfond, som skal bidrage til at indfri målene.

”Vi skal have en strategisk tilgang til vores udviklingsbistand, så vi tænker Verdensmålene ind i vores erhvervspolitik. Med udviklingsmidler kan vi på en og samme tid understøtte ‎en bæredygtig udvikling og åbne nye markeder for dansk eksport,” siger statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Regeringen vil i 2017 etablere verdensmålsfonden i form af et nyt innovativt partnerskab mellem den danske stat, Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) og institutionelle investorer.

Målsætningen er et kapitalgrundlag på 4-5 mia. kr. Hermed sikres risikovillig kapital til realiseringen af projekter, der forudsætter yderligere finansiering fra andre investorer som f.eks. danske virksomheder, lokale banker, investorer, fonde mv. IFU vurderer, at for hver 1 million kr. fonden investerer, vil de samlede projektinvesteringer udgøre godt 6 millioner kr. Den nye fond ventes derfor at bidrage til investeringer for op mod 30 mia. kr. frem mod 2023.

Regeringen afsætter 100 mio. kr. i 2017
Verdensmålsfonden skal investere i at opnå verdensmålene med bæredygtige og rentable projekter inden for bl.a. klima, energi, vand og sanitet, fødevarer, sundhed, produktion og service. Det vil skabe vækst, jobs og skatteindtægter i udviklingslandene, ligesom områderne matcher dansk erhvervslivs styrkepositioner.

Regeringen vil i 2017 afsætte 100 mio. kr. til fonden, som vil blive fulgt op med yderligere bevillinger i 2018 og 2019. Herudover forventes fonden tilført midler via statsgarantier. Størstedelen af kapitalgrundlaget ventes at komme fra institutionelle investorer.

Det vil kræve op til 4,5 billioner dollars årligt at nå de 17 verdensmål inden 2030. Den globale udviklingsbistand udgør pt. kun ca.132 milliarder dollars årligt.

Inspiration fra Klimainvesteringsfonden
Fonden er inspireret af Klimainvesteringsfonden fra 2014, som med et kapitalgrundlag på 1,3 mia. kr. (heraf 60 pct. fra institutionelle investorer) er i gang med at skabe investeringer for 8-9 mia. kr. i klimavenlige projekter. Som eksempel kan nævnes:

• I Kenya er Vestas med 365 vindmøller ved at skabe Afrikas største vindmøllepark ved Lake Turkana. Parken vil med investeringer for 5 mia. kr. dække 15 pct. af Kenyas elforbrug og skaber i gennemsnit 800-1.000 direkte arbejdspladser i Kenya i byggeperioden.

Verdensmålsfonden vil få et bredere investeringsfokus, større volumen og give mulighed for større investeringer end Klimainvesteringsfonden.

Fonden vil blive administreret af IFU og følge IFU’s bæredygtighedspolitikbaseret på bl.a. FN’s Global Compact og FN’s retningslinjer for erhvervsliv og menneskerettigheder. Der skal rapporteres systematisk på, hvorledes de konkrete investeringer bidrager til realiseringen af verdensmålene.

Fonden kan investere i alle knap 150 lande, der af OECD’s udviklingskomité er kategoriseret som udviklingslande. Fonden dækker dermed stort set samtlige lande i Afrika og Latinamerika samt hovedparten af landene i Asien og nogle få lande i Europa.

Læs mere om verdensmålene på Udenrigsministeriets hjemmeside

Baggrund om verdensmålene
Verdensmålene viderefører arbejdet med de såkaldte 2015 mål.

2015 målene blev vedtaget på FN topmødet i 2000 og satte retningen for det internationale udviklingssamarbejde from mod 2015.

Ikke alle 2015 målene er nået, men den fælles målrettede udviklingsindsats har medført mange afgørende fremskridt: En milliard mennesker er løftet ud af fattigdom. Flere piger end nogensinde går i skole. Mere end 90 % af verdens befolkning har nu adgang til drikkevand, og dødeligheden blandt børn under 5 år er faldet med over 50 %. 2015 målene har vist, at det kan betale sig at sætte konkrete, målbare og tidsbestemte mål, som alle udviklingspartnere orienterer deres udviklingsindsats henimod. De gode erfaringer fra 2015 målene har således inspireret udarbejdelsen af de ny verdensmål.

Kilde: Udenrigsministeriet