Udviklingsministeren op til COP26: Danmark skal booste grønne investeringer i udviklingslande

Udenrigsministeriet

Udviklingsministeren lancerer som optakt til COP26 en pilotordning med statslige garantier som supplement til udviklingsbistanden. Garantierne har potentiale til at mobilisere yderligere 3-4 milliarder kroner. til investeringer blandt andet i grøn omstilling og økonomisk vækst, særligt i de fattigste lande i verden.

Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen udtaler:

”Hvis vi skal nå verdensmålene og målene i Paris-aftalen, er der behov for grønt tigerspring i form af markant øgede investeringer i klimaet. Det gælder særligt i udviklingslandene, hvor det er en notorisk stor udfordring at tiltrække private investeringer på grund af den højere investeringsrisiko. Jeg er derfor begejstret for, at vi nu kan præsentere en helt ny måde at arbejde på, hvor vi som supplement til udviklingsbistanden bruger statslige garantier på op til 2 milliarder kroner til at øge de private investeringer i udviklingslandene.”

”Garantiordningen vil potentielt kunne mobilisere yderligere 3-4 milliarder kroner til udviklingsindsatser. Det vil jeg have med i tasken, når jeg tager til COP26 i Glasgow. Regeringen har i forvejen sat barren højt og forventer, at Danmark skal bidrage med mindst 1 procent af det internationale mål til udviklingslandenes klimaindsatser. Jeg håber, at Danmark som grøn frontløber kan trække andre lande med i en mere ambitiøs og grøn retning,” tilføjer han.

Det nye garantiinstrument understøtter udmøntningen af Danmarks udviklingspolitiske strategi samt regeringens langsigtede strategi for global klimaindsats. Det gælder ikke mindst regeringens ambition om at bidrage med mindst 1 pct. af de udviklede landes mål om at mobilisere mindst 100 milliader USD årligt til udviklingslandenes klimaindsats. Den finansiering, ordningen mobiliserer inden for klima, kan indrapporteres som en del af Danmarks globale klimabidrag.

Statslige garantier på op til 2 milliarder kroner forventes i en pilotperiode frem til 2025 potentielt at kunne mobilisere yderligere privat finansiering til udviklingsformål på op til 3-4 milliarder kroner. En stor del heraf forventes at være klimainvesteringer. Statslige garantier kan reducere investeringsrisikoen i udviklingslande, for eksempel ved udlån til små og mellemstore virksomheder, og til investeringer i den grønne omstilling, eksempelvis solcellevirksomheder og energieffektiviseringer.

Garantiordningen placeres i IFU og skal udmøntes i samarbejde med Sverige. Sverige har gennem den svenske udviklingsmyndighed Sida mobiliseret betydelige beløb til bæredygtige investeringer i udviklingslande ved brug af statslige garantier.

Eksempler

Eksempel på garantianvendelse
Et mindre slagteri i Uganda ønsker at investere i nye og mere energieffektiv kølesystemer, der kan nedbringe virksomhedens brug af strøm. Virksomheden har imidlertid svært ved at låne penge i banken til det, selvom virksomheden vurderer, at investeringen vil tjene sig ind i løbet af få år. Det kan skyldes, at de lokale banker ikke har erfaring med at give lån inden for energieffektivitet og derfor opfatter risikoen som for høj, også fordi der er tale om en mindre virksomhed.

En garanti vil i den sammenhæng kunne reducere bankens risiko ved muligt tab på lånet. Hvis virksomheden ikke kan tilbagebetale lånet, dækker garantien en del af bankens tab. Banken betaler en præmie til ordningen for at benytte garantien, som kan sammenlignes med en forsikring. Garantipræmierne fra banken og andre garantitagere dækker de forventede tab under ordningen. I takt med at banken får erfaring med den type teknologi og virksomheder, vil den kunne give lån uden, at en garanti er nødvendig.

Eksempler på mulige garantitagere
Garantier til fonde, der udlåner penge til virksomheder, som forsyner landsbyer og husholdninger med energi fra solcelleanlæg.
Garantier til lokale banker, der muliggør udlån til bæredygtige energiløsninger for små- og mellemstore lokale virksomheder, for eksempel inden for energieffektivitet.

Garantier i samarbejde med multilaterale institutioner med det formål at få institutionelle investorer som pensionskasser og forsikringsselskaber til at investere i udviklingslande, herunder klimainvesteringer som sol- og vindparker samt vandforsyning.