Opkvalificeringsudspil

Ret til at uddanne sig til ti procent over dagpengesatsen

Beskæftigelsesministeriet
 Beskæftigelsesministeren Peter Hummelgaard præsenterer regeringens opkvalificeringsudspil, på virksomheden Kemp og Lauritzen i Albertslund onsdag den 10. juni 2020.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Regeringen vil som et led i arbejdet med at genopbygge dansk økonomi investere 750 millioner kroner frem til 2023 i uddannelse og opkvalificering. Pengene skal bruges på reel uddannelse og ikke på kurser uden et klart jobsigte.

Siden Danmark lukkede gradvist ned i midten af marts, er arbejdsløsheden steget med næsten 43.000 personer. Ufaglærte og faglærte er særligt hårdt ramt. Lønkompensationsordningen holder hånden under mere 200.000 lønmodtagere, og ikke alle ventes at blive kaldt tilbage på arbejde igen, når ordningen udløber i slutningen af august.

Det kræver handling nu. Jobcentre og a-kasser, der er begyndt at åbne igen, skal kunne sætte ind med den nødvendige uddannelse til ledige. Krisen har vist, at der er behov for lynhurtigt at omstille ledige til nye job og nogen gange også helt nye brancher. Selvom alle brancher er hårdt ramt af krisen, er der også jobåbninger. Der er blandt andet brug for flere hænder til testning, ekstra rengøring og opsætning af håndfri løsninger fx vandhaner, der kan begrænse smitterisikoen. Og om kort tid skal nye grønne job besættes blandt andet til klimavenlig restaurering af landets almene boliger for sammenlagt 30 milliarder kroner.

I år og næste år skal ufaglærte ledige over 30 år ekstraordinært have ret til at tage en erhvervsuddannelse på 110 procent dagpenge. Uddannelsen skal være inden for et fag med gode jobmuligheder. I dag må mange tage et uddannelsesløft på 80 procent af deres dagpengesats. Rettigheden skal sikre, at uddannelse er noget, den enkelte selv kan vælge. Det står og falder ikke med jobcentrets afgørelse. Den høje dagpengesats skal for alvor sætte gang i ordningen med uddannelsesløft, der løfter ufaglærte til faglærte. I fem år har ordningen – trods justeringer undervejs – ligget i dvale.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:

- Regeringen vil bruge krisen klogt på at opkvalificere de desværre mange mennesker, der har mistet deres job. Det er starten på et nybrud i dansk reformpolitik. Alt for længe har reformpolitikken handlet om at øge antallet af hænder og hoveder, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Nu er det tid til at sadle om. Vi skal investere i, at ledige og den danske arbejdsstyrke har de rigtige kvalifikationer og er rustet til fremtidens arbejdsmarked.

Vejen til faglært kan gå rimelig hurtig. Fx kan en voksen med to års relevant erhvervserfaring blive SOSU-medhjælper på max 17 uger, mens man kan blive smed på 18 uger.

Alle ledige skal have bedre adgang til korte erhvervsrettede kurser, så de hurtigt og fleksibelt kan blive omskolet til nye job – og helt skifte branche, hvis det er nødvendigt. Derfor hæves den årlige bevilling til korte erhvervsrettede kurser fra de nuværende 120 millioner kroner til 200 millioner kroner i 2020 og 250 millioner kroner i 2021.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:

- Vi fremlægger et ambitiøst opkvalificeringsudspil med et klart mål om, at vi hurtigt får omstillet ufaglærte og faglærte til de nye corona-job og grønne job. Vi er ikke i tvivl om, at det er en god investering – også for den enkelte – hvis vi får løftet flere ufaglærte til faglærte. Derfor vil vi allerede fra august måned give ledige ret til at tage en række erhvervsuddannelser på 110 procent dagpenge. Undersøgelser viser, at økonomi betyder noget for den enkeltes motivation for uddannelse. Det er derfor på tide, at vi giver ledige det nødvendige rygstød til at vende tilbage til skolebænken. For det er ikke en nem beslutning at skulle starte i skole igen. Samtidigt vil vi styrke og forenkle mulighederne for, at man kan få et kort jobrettet kursus allerede fra den dag, man melder sig ledig.

Regeringen vil nu indkalde til politiske forhandleringer med et klart mål om at kunne indgå en hurtig aftale, så den nødvendige lovgivning kan blive hastebehandlet før sommerferien. Det muliggør, at ledige allerede fra august måned kan komme i gang med at tage en erhvervsuddannelse på 110 procent dagpenge.

Opkvalificeringsudspillet skal bidrage til at genopbygge dansk økonomi og styrke danskernes kompetencer, så de står styrket på den anden side af krisen.

Regeringen vil senere i regeringsperioden komme med flere initiativer, der skal løfte arbejdsstyrkens kompetencer på den længere bane.

  • Fakta: Opkvalificeringsudspil med ni forslag
    1. Nyt uddannelsesløft til faglært
      Ledige over 30 år får ret til uddannelsesløft på 110 procent dagpenge, hvis det er inden for et fag, hvor der er behov for arbejdskraft. Dagpengesatsen under erhvervsuddannelsen hæves fra 80 til 100 procent i 2020-2021 for øvrige fag. Derudover sker der en række forenklinger af ordningen.

    2. Faglært gennem voksenlærlingeordningen
      Fra 1. august og hele 2021 kan beskæftigede faglærte med en forældet uddannelse blive voksenlærling. Faglærte ledige kan blive voksenlærling allerede efter tre måneders ledighed, og det er en halvering i forhold til i dag. Og positivlisten for beskæftigede suspenderes, så det ekstraordinært i 2020-2021 er muligt at blive voksenlærling inden for alle fag.

    3. Faglært som jobrotation
      I 2021 og 2022 videreføres muligheden for, at ufaglærte medarbejdere over 25 år med mindst to års erhvervserfaring kan tage eller færdiggøre en erhvervsuddannelse som jobrotation. En ufaglært i hjemmeplejen kan fx opkvalificere sig til social- og sundhedshjælper, mens en ledig vikarierer i uddannelsesperioden.

    4. Nye muligheder for rekruttering til corona-job og brancheskift
      Den årlige bevilling til korte erhvervsrettede kurser hæves fra de nuværende 120 millioner kroner til 200 millioner kroner i 2020 og 250 millioner kroner i 2021. De nuværende fem ordninger samles til én ordning, hvor jobcentrene kan bevilge korte erhvervsrettede kurser til alle ledige fra første ledighedsdag. Forsikrede ledige får derudover ret til kurser som seks ugers jobrettet uddannelse fra første ledighedsdag, som arbejdsmarkedets parter er med til at udpege.

    5. Kompetenceløft til corona-job
      Der følges løbende op på, om kursusudbuddet skal tilpasses, så ledige og beskæftigede kan tilbydes relevant formel efteruddannelse af kortere varighed inden for fx testopgaver, smittesporing og hygiejne.

    6. Uddannelse efter fratrædelse
      I flere af de netop indgåede OK20-aftaler opfordrer arbejdsmarkedets parter regeringen til at etablere rammer, som gør det muligt, at opsagte medarbejdere – efter udløb af opsigelsesvarslet – kan få op til op til fem ugers uddannelse med støtte fra en overenskomstaftalt kompetencefond. Regeringen vil nu afdække de økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af initiativet.

    7. Styrke basale færdigheder
      Læse-, skrive og regneambassadørerne udbredes, så flere kan få løftet de basale kompetencer. Ambassadørerne skal understøtte jobcentre, a-kasser og større virksomheder med at screene og motivere ledige og beskæftigede til at deltage i kurser, der vil forbedre deres basale kompetencer.

    8. Grundlæggende it- og engelsk kompetencer til flere
      FVU-digital og FVU-engelsk åbnes for alle i arbejdsstyrken – både beskæftigede og ledige – og der er ikke længere krav om, at fagene kun kan udbydes som virksomhedsrettede forløb.

    9. Grøn omstilling og uddannelse
      Regeringen vil igangsætte et tværministerielt arbejde, der skal vurdere behovet for nye tiltag til at styrke opkvalificering og efter- og videreuddannelse på alle niveauer som led i at understøtte den grønne omstilling.
forside opkvalificering.PNG
pdf (3,08 Mb)