Kronik

Kronik: Danskerne skal igen føle, at det nytter at gå til politiet

Justitsministeriet
Justitsminister Nick Hækkerup

Kronik, bragt i Jyllands-Posten

Af Justitsminister Nick Hækkerup

Jeg tror, det står klart for alle, at vi i Danmark har et politi og en anklagemyndighed med dygtige og engagerede medarbejdere, der hver dag yder en stor og beundringsværdig indsats for at holde Danmark trygt og sikkert. Politibetjente, der hver eneste dag går på arbejde for din, min og samfundets skyld. Anklagere, der hver eneste dag møder retten for at sikre din og min retfærdighed, hvis det forfærdelige sker, at man udsættes for en forbrydelse.

Dansk politi er i dag langt bedre rustet til at håndtere større hændelser og kriser. Hvis terroren igen skulle ramme Danmark. Hvis bandekrigen eskalerer. Eller hvis en pandemi, som vi netop har set det med covid-19, sætter hele samfundet under pres.

Men vi er også nødt til at erkende, at politiet og anklagemyndigheden i øjeblikket er udfordret på en række andre områder, som vi er nødt til at handle på. Politiet er kommet for langt væk fra mange borgeres hverdag. Sagsbehandlingstiderne i straffesager er blevet for lange med for store konsekvenser for blandt andet ofrene til følge. Og vi er i Danmark på kryds og tværs af myndigheder ganske enkelt ikke gode nok til at dæmme op for den stigende og komplekse økonomiske kriminalitet.

Inden corona-krisen ramte Danmark, kunne vi jævnligt læse historier om borgere, der har måttet vente i lang tid på hjælp fra politiet, eller hvor politiet ikke havde tid til at komme. Borgere, hvis sager fortsat lå i bunken over et år efter, at forbrydelsen havde fundet sted. Det kan desværre have haft en effekt på befolkningens tilfredshed med politiet. For politiets seneste tilfredshedsundersøgelse viser, at kun seks ud af ti kriminalitetsramte borgere er tilfredse med den behandling, de har fået af politiet. Det giver – som rigspolitichefen har udtrykt det – i den grad anledning til panderynker. For hvis der ikke er en oplevelse af, at vi formår at komme kriminaliteten til livs, og straffe forbryderne, så smuldrer tilliden til retssamfundet. Man skal altid føle, at det nytter noget at gå til politiet.

Vi må erkende, at meget skal gøres bedre, hvis vi også i fremtiden skal have et trygt og sikkert samfund. Og det skal en ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden være med til at rette op på. Regeringen vil derfor på mandag præsentere et oplæg til en ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden. Og her ser jeg overordnet flere udfordringer, vi med den nye flerårsaftale skal tage fat på.

For det første er det en udfordring, når politiet er for langt væk fra borgerne og ikke er der, når der er brug for det. Vi hører desværre blandt andet historier om indbrudssager eller voldelige overfald, hvor borgere har følt, at politiet enten reagerede for langsomt eller slet ikke. Det udfordrer ikke blot trygheden hos borgerne, men også tilliden til politiet. 

Af de i alt 99 lokationer med ugentlig åbningstid for borgerbetjening, som politiet har på tværs af landet, har under halvdelen en åbnings­tid på mere end 10 timer om ugen. Derfor kan mange danskere også med god grund føle, at politiet er kommet for langt væk fra deres almindelige hverdag, hvor de måske ikke længere ser en politibil kørende forbi eller betjente gående rundt i gaden. Politiet er ganske enkelt blevet for centraliseret.

Der er behov for at få politiet tættere på borgerne igen. Uanset hvor man som borger befinder sig i landet, skal de blå skjorter være i nærheden. Det skal være let at komme i kontakt med politiet, og man skal som borger opleve at blive taget seriøst, når man henvender sig til politiet.

En af løsningerne tror jeg er, at vi fra det politiske niveau udviser mere tillid til politiet. Der går for meget tid med registreringer og afrapporteringer frem for det, som det hele handler om: at sikre vores alle sammen tryghed. Mere tillid og mindre detailregulering af politiet kan være med til at øge muligheden for at få et mere nært politi med flere lokale betjente tættere på borgerne og vil betyde, at landets politikredse i højere grad kan håndtere de lokale og regionale udfordringer. Samtidigt skal politiet i endnu højere grad ud i de udsatte boligområder, hvor vi desværre ved, at der i dag eksisterer nogle særlige udfordringer med enkelte udlændinge.

For det andet vanskeliggør det opklaringen af forbrydelser, at sagsbunker og sagsbehandlingstiden er steget markant i både politiet og anklagemyndigheden i de seneste år. Siden 2014 er der sket mere end en fordobling i antallet af dage, der går fra, at en borger anmelder en forbrydelse hos politiet til, at politiet rejser en sigtelse. Fra 44 dage til 111 dage. Forestil dig at være i den skrækkelige situation at være blevet udsat for et voldeligt overfald og måske må vente over et år på, at sagen mod din gerningsmand bliver behandlet. Det efterlader i dag alt for mange ofre i en urimelig venteposition. Det er derfor helt afgørende for regeringen, at vi får løst problemet med de store sagsbunker og lange sagsbehandlingstider, så ofrene for kriminalitet får oplevelsen af retfærdighed tilbage. Vi skal kort sagt have opprioriteret vigtigheden af sagsbehandling hos politiet og anklagemyndigheden.  

For det tredje bliver kriminaliteten mere og mere global, digital og kompleks. De kriminelle tilpasser sig og finder hele tiden på nye metoder til at begå samfundsundergravende kriminalitet. Og her skal myndighederne følge med udviklingen. Det gælder ikke mindst i forhold til den alvorlige økonomiske og organiserede kriminalitet, hvor borgere og samfundet hvert år snydes og bedrages for milliarder af kroner. Desværre er vi i dag ikke gode nok. Vi har blandt andet været vidne til alvorlige sager, der er blevet tabt mellem to stole hos myndighederne. En af forklaringerne kan være, at vi ikke har den rette organisering på området mellem de involverede myndigheder. At det ikke er tydeligt nok, hvem der har ansvaret for opgaverne. Det problem skal vi have løst, og derfor vil regeringen som del af en ny flerårsaftale gentænke indsatsen mod den økonomiske og organiserede kriminalitet.

Men for at tage livtag med de udfordringer kommer vi også til at tage en række svære diskussioner, som ikke alle vil være lige enige i. For vi kan ikke bare stampe massevis af nye betjente op af jorden fra den ene dag til den anden. Vi kan ikke bare makulere sagsbunkerne. Og den komplekse kriminalitet stopper ikke bare fra den ene dag til den anden. Derfor kommer vi til at drøfte spørgsmål om ressourcer, om reorganisering og en ændring mellem balancen mellem et centralt Rigspoliti og det lokale politiarbejde i kredsene. Men vi gør det med danskernes tryghed for øje, og fordi vi ønsker at gøre en forskel, der ikke kun kan mærkes på den korte bane, men også helt grundlæggende vil stille os i en bedre position i kampen mod kriminalitet og for tryghed.

Danskerne skal nemlig opleve et politi og et retssystem, som er mere nært, hurtigere og mere effektivt, og som udgør et stærkere værn mod den komplekse økonomiske kriminalitet.