Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen III (2016-2019)
Nyhed

Udspil: Flere hænder og større arbejdsglæde

Sådan vil regeringen skaffe flere hænder og skabe større arbejdsglæde i sundhedsvæsnet

Sundheds- og Ældreministeriet
Kvinde får undersøgt sin skulder
Foto: Claus Boesen

Fremtidens sundhedsvæsen kan ikke hænge sammen uden en massiv satsning på at uddanne langt flere sygeplejersker, læger, SOSU-assistenter og andet sundhedsfagligt personale. Det mener regeringen, som derfor nu præsenterer udspillet ”Flere hænder og større arbejdsglæde.” 

Udspillet rummer i alt 25 tiltag målrettet at sikre, at der i fremtiden er tilstrækkeligt med personale til at kunne tage sig af et stadig stigende antal ældre patienter og patienter med kroniske sygdomme.

”Uden vores dygtige sygeplejersker, læger, SOSU-hjælpere, og mange andre kunne vores sundhedsvæsen ikke hænge sammen. I fremtiden får vi brug for endnu flere – og dem kan man nu engang ikke trylle frem. Det er derfor, vi i dag præsenter handlinger, der både på kort og langt sigt kan sikre flere medarbejdere. Det er en ambitiøs og ordentlig løsning på, hvor vi tager sundhedspersonalet alvorligt, og sørger for, at det bliver mere attraktivt at arbejde i det danske sundhedsvæsen,” siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

Regeringen afsætter i alt 60 mio. kr. i 2019 til at rekruttere flere praktiserende læger. I samme periode afsættes der i alt 40 millioner, der skal være med til at rekruttere flere sygeplejersker. Det kommer oveni midlerne fra den sundhedsreform, som regeringen præsenterede onsdag den 16. januar.

Flere praktiserende læger og flere sygeplejersker 
Der skal også uddannes flere sygeplejersker, sådan at der fra 2022 optages 2000 flere på sygeplejerskeuddannelsen hvert år end der gør i dag. Det kommer ud over de 1300 ekstra, man i de senere år har løftet optaget med.

”Vi har allerede optaget flere på sygeplejerskeuddannelsen, men vi kommer til at få brug for endnu flere dygtige sygeplejersker, og derfor løfter vi altså også her markant. Samtidig lægger vi op til, at sygeplejerskerne i fremtiden i højere grad får mulighed for at bruge deres faglige kompetencer uden at skulle have opgaven uddelegeret fra en læge,” siger Ellen Trane Nørby.

Der er ca. 53.500 ansatte sygeplejersker i det kommunale og regionale sundhedsvæsen. Heraf arbejder ca. 28.900 på deltid. Derfor foreslås det også i udspillet, at der skal arbejdes på at flere sygeplejersker i fremtiden vælger at arbejde fuldtid. 

”Vi skal have skabt nogle bedre rammer, så der er flere, der kan se sig selv arbejde fuld tid – for de timer gør en meget stor forskel. Faktisk er det sådan, at hvis 17 procent af dem, der i dag er ansat på deltid arbejdede 1,3 time mere hver uge, ville det svare til, at der blev ansat 1000 flere sygeplejersker. Men det kræver, at vi skaber et sundt og godt arbejdsmiljø, og det vil vi drøfte med arbejdsmarkedsparternes forskellige parter,” siger Ellen Trane Nørby.

Flere penge til moderne sundhedshuse i hele landet 
Samtidig skal der bruges 200 millioner kroner på at oprette flere læge- og sundhedshuse i hele landet. 
”I læge – og sundhedshuse forener man to ting, der er helt afgørende i fremtidens sundhedsvæsen – sundhed tæt på borgerne og gode faglige miljøer for personalet. Det gør det også mere attraktivt for læger og sygeplejersker at arbejde i de områder, hvor der i dag mangler læger, ” siger Ellen Trane Nørby. 

Som del af arbejdet med at sikre flere praktiserende læger, bliver den såkaldte seksårsregel desuden afskaffet. Reglen betyder, at der i udgangspunktet ikke må gå mere end 6 år fra en læge har første dag i den kliniske basisuddannelse til hoveduddannelsen i et speciale påbegyndes. 

Det kan betyde, at læger, som falder for fristen, kan blive nødsaget til at flytte til udlandet for at opnå speciallægeuddannelse eller ikke bliver speciallæge i for eksempel almen medicin.

Herunder kan du læse de 25 konkrete tiltag

Rekruttering i almen praksis

De alment praktiserende læger er centrale i mødet mellem borgerne og sundhedsvæsenet. Både nu og når den kommende sundhedsreform begynder at virke. Og vi har allerede taget fat på udbygningen med udspillet om fremtidens almen praksis – ”En læge tæt på dig” – fra juni 2018. Vi mener, at det er helt afgørende, at der er praktiserende læger nok. Både for at sikre, at borgerne har den nødvendige adgang til almen praksis, for at lægerne oplever, at de har tilstrækkelig tid til behandling og omsorg for den enkelte patient, og for at arbejdsglæden styrkes. Regeringen afsætter i alt 60 mio. kr. i 2019 til initiativer på området.

  • 1. Flere praktiserende læger - Løft i antallet af hoveduddannelsesforløb i almen medicin

    Regeringen ønsker flere speciallæger i almen medicin. Antallet af hoveduddannelsesforløb i almen medicin er løftet med 18 i dimensioneringsplan 2018-2020 ift. planen for 2013-2017 og derudover ekstraordinært løftet med 30 i 2019 og 30 i 2020.

    For at styrke almen praksis vil regeringen yderligere løfte antallet af hoveduddannelsesstillinger, så der kommer 30 ekstra hoveduddannelsesforløb i 2019 og 70 ekstra i 2020 oveni de to løft, som allerede er igangsat. Det betyder, at der i 2020 vil være 370 hoveduddannelsesforløb i almen medicin. I 2015 var der dimensioneret med 252.

    Det er samtidig regeringens klare ambition, at satsningen på almen praksis fortsættes i den kommende dimensioneringsplan, som vil dække perioden 2021-2025. På den måde investeres der markant i – og i logisk forlængelse af, at der samlet set de kommende år er en fortsat og kraftig stigning i antal af færdiguddannede på lægestudiet – at der nu og på sigt er nok almen medicinere.

  • 2. Flere introduktionsstillinger i almen medicin

    Som en konsekvens af de flere hoveduddannelsesforløb i almen medicin vil det også være muligt at opslå flere introduktionsstillinger. Det af regeringen besluttede løft på i alt 160 hoveddannelsesforløb i 2019 og 2020 betyder, at der i samme periode kan opslås op til 320 ekstra introduktionsstillinger i almen medicin.

    Det giver mulighed for flere hænder, som allerede på den korte bane kan  komme ud i almen praksis og bidrage til tryghed og bedre lægedækning. Regeringen ønsker også at se fordomsfrit på, hvilke tiltag der derudover kan tages for her og nu at sikre flere læger i almen praksis – særligt i de lægedækningstruede områder af landet.

    I dag er der mulighed for at få en ansættelse på sygehuset, inden man går i gang med sin hoveduddannelse. De samme muligheder findes ikke i almen praksis. Regeringen vil derfor gå i dialog med bl.a. regionerne, Praktiserende Lægers Organisation og Yngre Læger om at nytænke stillingskategorierne på lægeområdet, så der skabes mulighed for nye ansættelsesformer i almen praksis. Det skal være med til allerede på den korte bane at sikre flere læger i almen praksis.

  • 3. Mere fleksible rammer for tutorlæger

    Med den gældende overenskomst kan praktiserende læger kun have én uddannelseslæge (KBUlæge) tilknyttet ad gangen. I regeringen ønsker vi at gøre det muligt for de tutorlæger, der ønsker det, at have tilknyttet mere end en KBU-læge.

    Dette forudsætter, at der indgås en aftale med Praktiserende Lægers Organisation i regi af overenskomsten for almen praksis om vilkårene for denne ordning.

  • 4. Midler til moderne læge- og sundhedshuse

    Med udmøntningen i 2018 af de første 200 mio. kr. til læge- og sundhedshuse er de fysiske rammer også styrket. I regeringen vil vi med sundhedsreformen følge op på styrkelsen af de fysiske rammer med udmøntningen af 200 mio. kr. mere i 2019.

    Ved tildelingen af midler fra puljen vil der bl.a. være særlig fokus på at sikre bedre fysiske rammer til uddannelseslæger, herunder eget konsultationsværelse.

    Herudover vil regeringen styrke de fysiske rammer for sundhedshusene med en nærhedsfond, som
    bl.a. indeholder midler til udbygning af faciliteter samt et særligt fokus på udfordringerne i hovedstadsområdet, nærmere bestemt Københavns og Frederiksberg Kommuner.

  • 5. Partnerskaber om at gøre det attraktivt at søge ud i almen praksis

    For at sikre endnu flere læger i praksis på den korte bane vil vi i regeringen indbyde de lægelige organisationer og regionerne til et partnerskab om at gøre det mere attraktivt for den forholdsvis store gruppe af almen medicinere, som arbejder på sygehuse i dag, at søge ud i almen praksis.

    Det kan ske ved at indgå et kompagniskab eller ved en fuldtidseller deltidsansættelse i almen praksis (hvor f.eks. den øvrige tid fortsat er sygehusbaseret, i forskning eller andet).

    Regeringen vil også indgå en dialog med sygehusejerne med henblik på en fælles ambition om at være mere restriktive med ansættelser af speciallæger i almen medicin (og i stedet basere sig på andre relevante specialer) på sygehusene de kommende år.

  • 6. Målrettet rekrutteringsindsats i forhold til læger

    Regeringen vil med særlige rekrutteringstiltag række ud til de læger, der arbejder uden for faget, eller som er flyttet til udlandet og kunne have interesse i at genoptage deres virke her i landet.

  • 7. Initiativer der skal understøtte, at læger slår sig ned i lægedækningstruede områder

    Som led i at sikre bedre lægedækning i Danmark ønsker vi i regeringen at sætte særligt fokus på de områder, som har ubesatte ydernumre og svære rekrutteringsudfordringer ift. praktiserende læger. Allerede ifm. Lægedækningsudvalgets rapport fra 2017 meldte regeringen klart ud, at man ønskede at indføre differentieret basishonorar for at understøtte bedre lægedækning i hele landet.

    Regeringen vil også se på andre muligheder for at rekruttere læger i de dele af landet, hvor der i dag er særlig mangel på læger. Her vil regeringen bl.a. lade sig inspirere af de tiltag og konkrete løsningsforslag, som er blevet anvendt i forbindelse med udflytningen af statslige arbejdspladser.

    Regeringen vil derfor indkalde de relevante parter til trepartsdrøftelser om konkrete løsninger. Herunder vil regeringen gå i dialog med regionerne om eksempelvis mulighederne for orlov fra sygehuset.

grafik-sundhedshus.png

Rekruttering af sygeplejersker

Sygeplejersker er nøglemedarbejdere i alle dele af det danske sundhedsvæsen - på sygehusene, i almen praksis, i de kommunale sundhedsordninger mv. Vi mener i regeringen derfor, at det er helt afgørende, at der til stadighed er fokus på, at der uddannes nok sygeplejersker. Samtidig skal uddannelsen være tidssvarende, så de kommende sygeplejersker er rustret til at møde morgendagens udfordringer i sundhedsvæsnet. I alt afsætter regeringen derfor 40 mio. kr. i 2019 til initiativer på området. Optaget på sygeplejerskeuddannelsen er i de seneste år steget på baggrund af regionernes og kommunernes tilkendegivelser af behovet. I perioden 2011-2014 blev der optaget 13.232, mens der i perioden 2015-2018 blev optaget 14.542. Det vil sige, at der i perioden 2015-2018 er optaget 1.310 flere på sygeplejerskeuddannelsen end i perioden 2011-2014.

  • 8. Øget dimensionering på sygeplejerskeuddannelsen

    Dimensioneringen af sygeplejerskeuddannelsen er udvidet med 514 pladser i de seneste år fra 3.330 pladser i 2014 til 3.844 pladser i 2018, og optaget er i perioden 2015-2018 steget med i alt 1.310 pladser i forhold til perioden 2011-2014.

    Med finanslovaftalen for 2019 slog regeringen fast, at vi ønsker at øge optaget på sygeplejerskeuddannelsen, så den fremtidige efterspørgsel kan efterleves.

    Regeringen vil gå i dialog med de relevante uddannelsesinstitutioner, KL og Danske Regioner om at øge optaget, herunder for at tilvejebringe det nødvendige antal praktikpladser. Afsættet for regeringens dialog med parterne vil være en ambition om at øge dimensioneringen af sygeplejerskeuddannelsen med minimum 150 pladser årligt frem til 2022.

    Det svarer til, at der i perioden 2019-2022 vil kunne optages omkring 2.000 flere sygeplejersker end i perioden 2015-2018.

  • 9. Flere sygeplejersker på fuld tid

    Regeringen vil arbejde for, at flere sygeplejersker får mulighed for at øge deres ugentlige arbejdstid. Der er ca. 53.500 ansatte sygeplejersker i det kommunale og regionale sundhedsvæsen i 2018 (januar). Heraf arbejder ca. 28.900 på deltid.

    I gennemsnit har de deltidsansatte en arbejdsuge på 29,2 timer (ekskl. overarbejde). Det giver en samlet fuldtidsbeskæftigelse på 47.400. Hvis 17 pct. af samtlige deltidsansatte sygeplejersker går op på fuld tid, eller hvis alle deltidsansatte sygeplejersker arbejder 1,3 time mere om ugen, svarer det til at ansætte 1000 flere sygeplejersker.

    Regeringen vil gå i dialog med arbejdsmarkedets parter om, hvordan det bedst muligt kan understøttes, at flere sygeplejersker går fra deltid til fuldtid sammen med konkrete tiltag for et sundt arbejdsmiljø for sygeplejerskerne.

  • 10. Storskalaforsøg om arbejdstilrettelæggelse mv.

    Som et led i arbejdet med at motivere flere sygeplejersker til at gå på fuldtid foreslår vi i regeringen, at der iværksættes et storskalaforsøg, hvor forskellige modeller for arbejdstilrettelæggelse mv., der kan motivere sygeplejersker til at gå på fuldtid, afprøves. Regeringen vil indlede dialog med Dansk Sygeplejeråd, KL og Danske Regioner om designet og etableringen af forsøget.

  • 11. Partnerskaber om at gøre det attraktivt at søge ind i sygeplejefaget

    Vi har brug for, at flere unge mennesker får øjnene op for sygeplejefagets kvaliteter og mulighederne for at få et meningsfuldt arbejdsliv som sygeplejerske.

    I forlængelse af det foreslåede storskalaforsøg, som er beskrevet ovenfor, vil vi i regeringen derfor indgå et partnerskab med Dansk Sygeplejeråd, KL og Danske Regioner om at gøre det mere attraktivt for unge mennesker at søge ind i sygeplejefaget.

  • 12. Sygeplejersker skal kunne varetage flere opgaver selvstændigt

    Læger har - med få undtagelser - monopol på bl.a. at foretage blodprøver, sy sår og foretage vaccinationer. Sygeplejersker, der udfører sådanne opgaver, gør det derfor i dag som medhjælp for en læge - uanset deres erfaring.

    Det kan føre til flaskehalsproblemer og unødig brug af lægeressourcer ved mindre omfattende undersøgelser, som sygeplejersker har relevante kompetencer til at udføre på egen hånd – og som dermed fuldt ud tilgodeser patientsikkerheden.

    Vi vil åbne op for, at sygeplejersker – på nærmere afgrænsede områder – selvstændigt kan løse opgaver, som de i dag udfører på delegation fra en læge.

    Det vil skabe bedre ressourceudnyttelse og en øget fleksibilitet i sundhedsvæsenet, hvor sygeplejersker ikke behøver kontakte lægerne, før de foretager relativt ukomplicerede behandlingstiltag.

  • 13. Initiativer, der skal få sygeplejersker, der arbejder uden for faget, til at genoptage arbejdet som sygeplejerske

    I regeringen ønsker vi at række ud til de sygeplejersker, der arbejder uden for faget, eller som er flyttet til udlandet og kunne have interesse i at genoptage deres virke som sygeplejerske her i landet.

    I samarbejde med regioner og kommuner vil vi iværksætte en målrettet og systematisk rekrutteringsindsats, f.eks. gennem strategiske partnerskaber, jobmesser eller rekrutteringskampagner mv.

    Vi vil samtidig drøfte med Dansk Sygeplejeråd, om der med fordel kan indrykkes annoncer i aviser i vores nabolande med det formål at tiltrække sygeplejersker, som er fraflyttet Danmark.

  • 14. Flere sundhedsplejersker ved udnyttelse af eksisterende pladser

    Med finanslovsaftalen for 2019, som regeringen indgik sammen med Dansk Folkeparti, har vi målrettet fokus på de første 1.000 dage for børn i sårbare familier med en række nye initiativer. Det er bl.a. i den forbindelse vigtigt, at der er et tilstrækkeligt antal sundhedsplejersker i landets kommuner til at tage hånd om både de nye og de eksisterende opgaver, der er i sundhedsplejen.

    Der har gennem de seneste år været optaget ca. 100 sundhedsplejersker årligt på uddannelsen, men det er i dialog med KL lykkedes at få besat hele 120 uddannelsespladser i 2019. Regeringen vil sikre fortsat dialog med KL om udnyttelse af de eksisterende uddannelsespladser, så der også i fremtiden vil være et tilstrækkeligt antal sundhedsplejersker.

  • 15. Flere pladser på uddannelsen til sundhedsplejerske

    Regeringen har, som nævnt ovenfor, lanceret 1.000-dages program – en bedre start på livet, hvor der er afsat 1 mia. kr. til et løft af de første og vigtige år i børn fra sårbare familiers liv. Der er bl.a. afsat 45 mio. kr. til at styrke sundhedsplejens indsatser i hjemmet hos sårbare og udsatte familier.

    På den baggrund – og på baggrund af forventningen til en kraftig øgning af fødselstallet – vil vi i regeringen gå i dialog med KL om at øge antallet af uddannelsespladser med op til 30 pladser årligt og dermed være indstillet på at stille mindst ca. 150 uddannelsespladser til rådighed årligt.

  • 16. Specialuddannelsen til psykiatrisk sygepleje skal leve op til fremtidens krav

    For at understøtte, at personalet er klædt på til at varetage opgaverne bedst muligt og gøre det mere attraktivt at arbejde i psykiatrien, vil vi i regeringen sikre, at specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje lever op til fremtidens krav om specialisering.

    Der nedsættes derfor en arbejdsgruppe i regi af Sundhedsstyrelsen med inddragelse af relevante parter. Arbejdsgruppen skal komme med anbefalinger til specialuddannelsen i psykiatrisk sygeplejes fremtidige indhold.

Rekruttering af socialog sundhedsassistenter og -hjælpere

Social- og sundhedsassistenter og -hjælpere er centrale medarbejderne, og det er afgørende, at der i fremtiden er tilstrækkeligt med hænder i plejen og omsorgen for ældre og syge. Social- og sundhedspersonalet får med den nye sundhedsreform endnu bedre muligheder for at bruge og udvikle deres faglige kompetencer og for at samarbejde i et mere sammenhængende sundhedsvæsen. Samtidig er der allerede i forbindelse med den seneste finanslovsaftale afsat midler til en række af initiativer, som skal understøtte rekrutteringen.

  • 17. Styrket praktikvejledning og flere praktikpladser for SOSU

    Men finanslovsaftalen for 2019, som regeringen indgik sammen med Dansk Folkeparti, er der afsat midler til en styrket praktikvejledning på social- og sundhedsuddannelserne og i kommunerne.

    Regeringen og Dansk Folkeparti blev med aftalen også enige om, at det er afgørende for at løse rekrutteringsudfordringerne på sundheds- og ældreområdet, at regeringen, KL, Danske Regioner og FOA indgår en ambitiøs aftale om dimensionering af praktikpladser på social- og sundhedsuddannelserne.

    Desuden skal der bl.a. udvikles en temadag til praktikvejledere i kommuner og regioner samt oplysningsmateriale til det praktikpladsopsøgende arbejde.

  • 18. Stigning i optag af social- og sundhedsassistenter

    Det er regeringens ambition, at dimensioneringen af praktikpladser til social- og sundhedsuddannelserne får et væsentligt løft i de kommende år.

    Dimensioneringen af praktikpladser til social- og sundhedsassistenter skal derfor i den kommende dimensioneringsaftale øges.

  • 19. Social- og sundhedsassistenter skal varetage flere opgaver

    Regeringen vil i dialog med FOA og øvrige interessenter se på, om social- og sundhedsassistenter med relevante kompetencer på nærmere afgrænsede områder skal kunne varetage flere opgaver.

  • 20. Bedre geografisk dækning ift. social- og sundhedsuddannelserne

    Kommende elever på social- og sundhedsuddannelserne kan opleve det som en barriere, hvis der er for langt til den nærmeste social- og sundhedsskole.

    Derfor er der på finanslovsaftalen for 2019, som regeringen indgik sammen med Dansk Folkeparti, afsat midler til etableringstilskud til nye satellitafdelinger med henblik på en bedre geografisk dækning af social- og sundhedsuddannelser i områder, hvor dækningen i dag er mangelfuld på grund af afstandsforholdene.

  • 21. Styrket fastholdelse i faget og nye videreuddannelser for SOSU

    Der er på finansloven for 2019, som regeringen indgik sammen med Dansk Folkeparti, afsat midler til en kampagneindsats for at forbedre områdets image med henblik på at styrke attraktiviteten og fastholdelsen i faget.

    Der er også afsat midler til en oplysningskampagne målrettet alle kommuner med fokus på kommunernes muligheder for at forbedre rekrutteringssituationen i lyset af nye tiltag og allerede eksisterende muligheder. Endelig er der afsat midler til to nye videreuddannelser for social- og sundhedsassistenter inden for psykiatri og demens.

Specialpsykologer, 6-årsfristen, ledelse og bedre tid

  • 22. Mere klarhed om og bedre udnyttelse af specialpsykologernes kompetencer

    I regeringen ønsker vi at skabe mere klarhed om specialpsykologernes kompetencer, sådan at kompetencerne udnyttes bedre.

    Derfor er der som led i satspuljeaftalen for 2019-2022 igangsat et arbejde i Sundhedsstyrelsen, hvor der udarbejdes en fælles vejledning for specialpsykologernes anvendelse i psykiatrien, og hvor det undersøges, hvordan specialpsykologer mest hensigtsmæssigt kan få mulighed for at være behandlingsansvarlige på psykiatriske sengeafdelinger.

    Specialpsykologerne styrker og understøtter opgaveløsningen i psykiatrien. De er en vigtig faggruppe
    i forhold til, at der bliver behandlet endnu flere patienter i psykiatrien med en høj faglighed, hvor patienternes komplekse og forskellige behov bliver tilgodeset. Der er et potentiale for, at  specialpsykologernes kompetencer bliver udnyttet endnu bedre.

  • 23. Afskaffelse af 6-årsfristen i den lægelige videreuddannelse

    I regeringen vil vi sikre, at antallet af speciallæger ikke mindskes. For at give bedre mulighed for, at alle læger kan blive speciallæger, afskaffer vi derfor 6-årsfristen.

    Der er i dag en 6-årsfrist i den lægelige videreuddannelse, som indebærer, at der i udgangspunktet ikke må gå mere end 6 år fra en læge har første dag i den kliniske basisuddannelse (KBU) til oveduddannelsen i et givent speciale påbegyndes. Det kan betyde, at læger, som falder for fristen, kan blive nødsaget til at flytte til udlandet for at opnå speciallægeuddannelse eller arbejde som læge uden
    speciallægeanerkendelse.

  • 24. Ledelses- og kompetencereform

    Som led i Sammenhængsreformen har vi i regeringen lanceret en Ledelses- og kompetencereform, der blandt andet skal udvikle og styrke ledelse på sundhedsområdet for at sikre, at vores sundhedsvæsen er rustet til fremtiden.

    Ledelses- og kompetencereformen består af 22 initiativer og 27 opfordringer, der gennem bedre ledelse skal fremme rekruttering og arbejdsglæde hos bl.a. personalet i sundhedsvæsnet. Med bedre ledelse og mere arbejdsglæde vil personalet i højere grad have tid og overskud til at udføre deres opgaver og derved sikre et fortsat stærkt sundhedsvæsen.

    Motiverede og velkvalificerede medarbejdere er afgørende for et godt og velfungerende sundhedsvæsen. Her spiller god ledelse en helt central rolle. Vi ser i dag et stigende pres på blandt andet læger og sygeplejersker, der skal løbe hurtigere for at løse deres opgaver.

    Det er derfor vigtigere end nogen sinde med kompetent ledelse, der sætter retning, så vi får bragt medarbejdernes kompetencer og viden i spil på bedst mulig vis. 

  • 25. Tid til kerneopgaven

    Med en række initiativer i Afbureaukratiseringsreformen, som er en del af Sammenhængsreformen, vil vi i regeringen sikre et bedre sundhedsvæsen med tid til mere lokal velfærd. Vi vil derfor blandt andet se på muligheder for at aflaste praktiserende læger, der i dag bruger meget tid på administrative opgaver som f.eks. at udfylde attester for forskellige myndigheder.

    Vi ønsker også at modernisere og afbureaukratisere journalføringsreglerne for dermed at kunne flytte timer og arbejdskraft fra computeren hen til patientkontakt uden at gå på kompromis med patientsikkerheden.

    Nogle ansatte i sundhedsvæsnet oplever, at de bliver mødt af overflødige regler og registreringskrav,
    der tager tiden væk fra kerneopgaven. Sygeplejersken, den praktiserende læge og andre vigtige
    frontmedarbejdere i kernevelfærden skal have mere tid til at udfolde deres faglige kompetencer.

     

forside sum flere hænder.PNG
pdf (981 Kb)