Indholdet på denne side vedrører regeringen Mette Frederiksen I (2019-2022)
Skattevæsen

Skatteminister klar med eftersyn af akutte it-problemer

Skatteministeriet
Skatteminister Morten Bødskov, pressemøde i Skatteministeriet

Regeringens eftersyn af skattevæsenets akutte it-problemer viser, at der på flere områder er behov for at skubbe tidsfrister og investere massivt allerede i 2020. Regeringen er klar med i alt 1,7 mia. kr. i 2020. Samtidig etableres et uafhængigt It-tilsyn og en ny whistleblowerordning 

Skatteminister Morten Bødskov har i dag præsenteret regeringens eftersyn af de akutte it-problemer i skattevæsenet. Eftersynet viser, at selvom der er taget skridt i den rigtige retning med bred støtte fra folketingets partier, så er genopretningen af skattevæsenet desværre langt fra i mål.

Flere tidsplaner er urealistiske, og tidsfrister må rykkes. Det gælder på gælds- og opkrævningsområderne, hvor hovedparten af de ca. 800 offentlige kreditorer tidligst kan forventes tilkoblet det nye gældssystem, PSRM, i 2021, mens forældelsestidspunktet for gamle gældsposter må rykkes til 2024. Og det gælder i forhold til EU-krav på told- og momsområderne, hvor der er stor risiko for forsinkelser.

Eftersynet viser, at der store uløste problemer og ubetalte regninger. Det er jeg både overrasket og ærgerlig over. Overrasket, fordi den tidligere regering gav indtryk af, at genopretningen af skattevæsenet stort set var i mål. Ærgerlig, fordi det går hårdt ud over tilliden til vores velfærdssamfund. Nu har vi et reelt billede af de mest akutte problemer, så vi kan tage arbejdshandskerne på og komme i gang med at løse dem. Vi skal have genskabt den tillid, der er kittet i vores samfund”, siger skatteminister Morten Bødskov.

På ejendomsområdet viser eftersynet, at der som planlagt udsendes vejledende ejendomsvurderinger i efteråret 2019, mens de juridisk bindende vurderinger påbegyndes udsendt fra 2. halvår af 2020. Tidsplanen for implementeringen af de nye boligskatteregler er imidlertid urealistisk. Det vurderer bl.a. Statens It-råd. Eftersynet viser derfor, at det er nødvendigt at skubbe ikrafttrædelsen af de nye boligskatteregler til 2024.

Regeringens holdning er klar: Der skal være tryghed for boligejerne. Der skal være ro om boligskatterne. Det sikrer vi ved at fastholde boligskatteforliget, men samtidig finde den bedst mulige model for udskydelsen af de nye boligskatteregler fra 2021-2024. Den opgave skal vi løse sammen med forligskredsen, som mødes allerede i eftermiddag. Vi går til drøftelserne med tre pejlemærker: En ny realistisk tidsplan, at udskydelsen ikke fører til højere boligskatter, og at boligejerne ikke stiger mere i boligskatter, end det var forudsat i boligskatteforliget”, siger Morten Bødskov.

På baggrund af eftersynet er det regeringens vurdering, at der er brug for strammere styring og stærkere kontrol med it-området i skattevæsenet. Regeringen opretter derfor et uafhængigt It-tilsyn og en ny it-whistleblowerordning. Samtidig styrkes skattevæsenets styring og tilsyn med de eksterne it-leverandører og egne it-projekter. 

Der er brug for strammere styring og stærkere tilsyn af skattevæsenets it. Vi skal være mere sikre på, at de planer, vi lægger, de holder, og at systemerne virker, som de skal, når vi sætter strøm til dem. Derfor skal et nyt it-tilsyn fremover give grønt lys på store it-projekter. Samtidig skal it-whistleblowerordningen hjælpe til, at vi får problemerne frem i lyset, så vi kan få dem løst. Og så skal skattevæsenets egen styring af it-projekter og it-leverandørerne være bedre. Vi skal stille større krav, og vi skal forvente mere”, siger skatteminister Morten Bødskov.

Når det kommer til økonomien, viser regeringens eftersyn, at skattevæsenets ressourcer er utilstrækkelige. Allerede fra 2020 er der derfor behov for at investere samlet 1,7 mia. kr. i skattevæsenet. Ved dagens pressemøde annoncerede skatteministeren ligeledes, at der i løbet af 2020 bliver fremlagt en robust og langsigtet plan for at genoprette og styrke skattevæsenet.

Den tidligere regering budgetterede allerede fra næste år med et fald i skattevæsenets bevillinger på 650 mio. kr. Det ville være en katastrofal vej at gå. Regeringen går den stik modsatte vej og løfter skattevæsenets bevillinger. Størstedelen af de penge skal komme de akutte problemområder til hjælp. Om få uger præsenterer vi desuden en skattekontrolplan, og i 2020 inviterer vi Folketingets partier til drøftelser om en langsigtet plan for genopretning af tilliden til skattevæsenet. Jeg tror og håber på, at alle Folketingets partier vil gå konstruktivt ind i arbejdet. Det er et fælles ansvar, at vores skattevæsen fungerer”, siger skatteministeren.

  • Faktaboks: Eftersynet af de akutte it-problemer
    • Der udsendes som planlagt vejledende ejendomsvurderinger i efteråret 2019, og juridisk bindende vurderinger påbegyndes udsendt fra 2. halvår af 2020. De nye vurderinger er skubbet tæt på 2021, og der udestår betydelige it-tilretninger for at kunne understøtte de nye boligskatteregler. For at skabe tryghed rykkes ikrafttrædelsen af de nye boligskatteregler derfor til 2024. Allerede i 2020 er der behov for at investere ca. 365 mio. kr. ekstra i området.

    • Det nye gældssystem er i store træk færdigudviklet. Men der udestår en stor opgave, idet hovedparten af de op mod 800 offentlige kreditorer tidligst forventes tilkoblet i 2021. Samtidig vil oprydningen strække sig ind i 2020’erne, hvorfor forældelsestidspunktet for gamle gældsposter foreslås rykket til 2024. Alene i 2020 viser eftersynet, at der er behov for at investere ca. 400 mio. kr. ekstra i området.

    • Der er væsentlige udfordringer med at implementere EU-krav på told- og momsområderne inden for de fastsatte tidsfrister. Derfor kortlægges konsekvenserne ved manglende it-understøttelse af de nye regler og eventuelle tiltag, der kan afbøde konsekvenserne heraf.  I 2020 er der behov for at investere 130 mio. kr. ekstra til opgaven med at implementere det nye toldkodeks i 2020 og 15 mio. kr. til implementeringen af de nye momsregler.