Finanslovsforslag

Velfærd og uddannelse

Finansministeriet

Regeringen sætter velfærd først. Pengene skal følge med, når der bliver flere børn og ældre.

Med finanslovforslaget for 2020 og økonomiaftalerne prioriterer regeringen et samlet løft til velfærden på ca. 5,4 mia. kr. i 2020.

Med aftaler om kommunernes og regionernes økonomi har regeringen givet et løft til velfærden på 2,2 mia. kr. i kommunerne og 1,5 mia. kr. i regionerne. Det sikrer, at pengene mere end følger med den demografiske udvikling og giver samtidig mulighed for at udvikle velfærden og ansætte flere velfærdsmedarbejdere.

På sundhedsområdet arbejder regeringen for styrket sammenhæng, forebyggelse og lighed. Ambitionen er, at der uddannes og ansættes flere social- og sundhedsmedarbejdere. Det skal ruste sundhedsvæsenet til at tage sig af et stadig stigende antal ældre, kronikere og borgere med psykiske lidelser. Regeringen vil derfor i samarbejde med Danske Regioner og KL nedsætte en task force, der frem mod et sundhedsudspil får til opgave at drøfte vejene til realiseringen heraf. Samtidig prioriteres der midler på finanslovforslaget for 2020, der gør det muligt at ansætte flere sygeplejersker. Hertil kommer aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi, der yderligere giver mulighed for at ansætte mere sundhedspersonale mv.

Samtidig ønsker regeringen at sætte en ny retning for socialpolitikken i Danmark. Hvor vi skaber mærkbare forbedringer for udsatte børn, voksne og deres familier. Og hvor vi styrker de tidlige indsatser, så et udsat barn ikke bliver en udsat voksen. Regeringen prioriterer i alt ca. 1,3 mia. kr. fordelt over perioden 2020-2023 til socialområdet. Heraf afsættes ca. 0,4 mia. kr. i 2020. Det skal styrke indsatsen for udsatte børn og deres familier samt de allermest udsatte borgere i det danske samfund.

Gode og stærke uddannelser er afgørende for udviklingen af børn og unges kompetencer og fremtidsmuligheder. Alle unge skal have gode uddannelsesmuligheder, der matcher deres evner – uanset hvor i landet de bor.

Siden 2016 er der gennemført betydelige besparelser på uddannelsesområdet. Det vil regeringen gøre op med. Derfor annulleres omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet med virkning fra 2020, og pengene føres tilbage til institutionerne. Det giver ro om uddannelsesinstitutionernes økonomi og giver dem mulighed for at fokusere på kerneopgaven.

Samlet prioriteres mere end 5 mia. kr. i 2020 til et løft til velfærd og en styrkelse af uddannelserne, jf. tabel 1.

12879 FFL20 FM Tabel 1.PNG

Regeringen har afsat en forhandlingsreserve på 2,1 mia. kr. i 2020 og 1,8 mia. kr. årligt i 2021-2023 til nye prioriteringer. Det er regeringens ambition, at disse midler udmøntes til velfærd, herunder minimumsnormeringer, til uddannelse, til grønne prioriteringer og til kultur.

Økonomiaftalen med KL

Regeringen og KL har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2020, der både dækker udgifterne ved flere børn og ældre og sikrer en udbygning af velfærden. Med aftalen bliver velfærdsområdet i kommunerne løftet med 2,2 mia. kr. i 2020 i forhold til udgangspunktet. Som led i aftalen afskaffes det kommunale moderniserings- og effektiviseringsprogram, som hvert år fjernede 0,5 mia. kr. fra kommunernes økonomi, samtidig med at kommunerne herudover tilføres 1,7 mia. kr.

Ud over løftet på 2,2 mia. kr. er regeringen og KL enige om, at der skal findes 0,5 mia. kr. i form af en Velfærdsprioritering til velfærd ved at frigøre ressourcer gennem administrative effektiviseringer, indkøb, digitalisering, automatisering mv. Pengene bliver i kommunernes budgetter og kan anvendes til at ansætte flere velfærdsmedarbejdere og til yderligere at udbygge velfærden, herunder til gavn for både børn og ældre. Samlet indebærer aftalen således en prioritering af velfærden i kommunerne for i alt 2,7 mia. kr. i 2020.

Med aftalen løftes den kommunale anlægsramme desuden til 19,1 mia. kr. Det giver kommunerne mulighed for at sikre bedre fysiske rammer for den nære velfærd i fx dagtilbud og skoler.

Økonomiaftalen med Danske Regioner

Regeringen og Danske Regioner har indgået en aftale om regionernes økonomi for 2020, der sikrer det største løft til sundhedsområdet i de seneste mange års økonomiaftaler.

Med økonomiaftalen løftes sundhedsområdet i regionerne med ca. 1,5 mia. kr. i 2020. Det giver mulighed for at ansætte mere sundhedspersonale allerede næste år.

Den demografiske udvikling betyder, at der kommer flere ældre. Det er positivt, men det medfører også et øget behandlingsbehov i sundhedsvæsenet. Med aftalen sikres, at der følger penge med i takt med, at der bliver flere ældre patienter. Samtidig kan stigende medicinudgifter dækkes, og det vil give mulighed for løft af kapaciteten og mere personale.

Som led i aftalen afskaffes det hidtidige omprioriteringsbidrag på både sundhedsområdet og på det regionale udviklingsområde. Dermed tages der ikke længere midler ud af sundhedsområdet, men sikres i stedet øget frihed til lokale løsninger.

Flere sygeplejersker

Regeringen vil styrke velfærden og understøtte, at der tilføres flere hænder i sundhedsvæsenet. Det skal sikre mere tid til omsorg i mødet med den enkelte borger, herunder det stigende antal ældre.

Med finanslovforslaget for 2020 lægger regeringen derfor op til at prioritere 300 mio. kr. i 2020 og 600 mio. kr. årligt i 2021-2023 til ansættelse af flere sygeplejersker.

Prioriteringen muliggør, at der fra 2021 kan ansættes 1.000 flere sygeplejersker. Prioriteringen skal ses i sammenhæng med nedsættelsen af den task force, der er aftalt med Danske Regioner og KL i økonomiaftalen for 2020. Task forcen skal understøtte, at der tages de første skridt mod at realisere en ambition om at uddanne og ansætte flere social- og sundhedsmedarbejdere, forbedre arbejdsforholdene og nedbringe sygefraværet. Task forcen skal herudover afsøge, hvordan flere medarbejdere får mulighed for at gå op i tid og mulighederne for at bringe social- og sundhedsmedarbejdernes kompetencer bedre i spil. Samtidig har regeringen med økonomiaftalen aftalt at uddanne 100 ekstra læger i almen medicin, så vi får flere praktiserende læger til gavn for borgerne.

En bedre socialpolitik

Med regeringens forslag til finansloven for 2020 tages de første skridt i retning af en mere ambitiøs socialpolitik for Danmark.

Regeringen prioriterer ca. 1,3 mia. kr. i 2020-2023 til en række indsatser, der skal bidrage til en reel forbedring for udsatte grupper. Fokus er på investeringer målrettet to særlige indsatsområder. Regeringen ønsker således at styrke indsatsen for udsatte børn og deres familier samt at udvide velfærden for de allermest udsatte borgere.

Der lægges op til, at afsætte ca. 150-200 mio. kr. årligt i perioden 2020-2023 (ca. 0,8 mia. kr. i alt). Heraf udgør en ny reserve til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet ca. 90-150 mio. kr. årligt i 2020-2023, mens en ny ramme til nye socialpolitiske indsatser udgør 60 mio. kr. årligt i 2020-2023. Hertil kommer i alt ca. 0,5 mia. kr. over perioden 2020-2023 til bl.a. indførelsen af et midlertidigt børnetilskud til familier med 0-14-årige børn, der er berørt af kontanthjælpsloftet og/eller integrationsydelsen.

Fordelingen af regeringens konkrete prioriteter på socialområdet er uddybet i boks 2.

Nye prioriteter på socialområdet

  • Styrket indsats for udsatte børn og deres familier

    Alt for mange børn vokser op i familier med problemer. Mange er som følge af familiens vanskelige økonomiske kår tvunget til at stå uden for flere af de fællesskaber, der er naturlige for andre børn. Regeringen ønsker at styrke indsatsen for disse børn, så færre oplever at blive marginaliseret. Og så flere får en god og tryg barndom som afsæt for et velfungerende voksenliv. Regeringen vil med finanslovforslaget derfor blandt andet prioritere udbredelse af fritidspas til udsatte børn og unge, så de kan deltage i fritidsaktiviteter samt permanentgøre støtten til jule- og sommerferiehjælp for udsatte familier.

    Med finanslovforslaget følger regeringen samtidig op på aftalen om bl.a. et nyt midlertidigt børnetilskud, som regeringen og støttepartierne indgik i september. Børnetilskuddet skal afhjælpe udfordringer på kort sigt, indtil en ydelseskommission har fremlagt sine anbefalinger, og et nyt ydelsessystem er trådt i kraft.

    Regeringen vil samtidig imødekomme et ønske fra Grønlands landsstyre om dansk samarbejde om at løfte indsatsen over for udsatte børn og unge i Grønland.

  • Udvidet velfærd for de allermest udsatte

    De mest udsatte borgere i Danmark har behov for en ekstra indsats fra samfundet. Det skal både ske gennem en styrket offentlig indsats, men også gennem en målrettet involvering af civilsamfundet. Regeringen vil styrke den frivillige økonomi- og gældsrådgivning ved at etablere landsdækkende tilbud, øge indsatsen over for hjemløse ved at permanentgøre puljen til etablering af nødovernatningstilbud, afsætte midler til en exitpakke målrettet mennesker i prostitution, der ønsker at forlade prostitutionsmiljøet, samt styrke den ambulante rådgivning til voldsudsatte og udøvere af vold i nære relationer. Derudover vil regeringen annullere omprioriteringsbidrag for Kofoeds Skole og Møltrup Optagelseshjem, som yder et centralt bidrag for udsatte borgere.

    Regeringen ønsker desuden at gøre noget ved det forhold, at de mest socialt udsatte borgere i Danmark har markant dårligere tandsundhed og går mindre til tandlæge end den øvrige befolkning. Regeringen vil derfor tilrettelægge et målrettet og vederlagsfrit tandplejetilbud til de mest socialt udsatte borgere i det danske samfund. Tilbuddet skal understøtte en styrket tandsundhed blandt gruppen, så de, der har mest brug for hjælpen, får den hjælp, som de har brug for. Rammen til nye socialpolitiske indsatser på 60 mio. kr. årligt fra 2020-2023 målrettes dette formål. Udmøntningen konkretiseres inden for denne ramme i et videre arbejde bl.a. med inddragelse af KL.

Udover de nye prioriteter på socialområdet ønsker regeringen at styrke sagsbehandlingen i Familieretshuset, så børn og deres forældre ikke skal opleve unødigt lange sagsbehandlingstider, hvis der sker brud i familien.

Desuden vil regeringen videreføre arbejdet med en ny hovedlov for en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer, som der inden valget blev indgået en bred politisk principaftale om. Loven har til formål at skabe grundlag for, at kommunerne kan tilbyde en samlet, sammenhængende indsats på tværs af social-, beskæftigelses-, sundheds- og uddannelsesområdet. I arbejdet indgår også tiltag, der skal sikre en helhedsorienteret indsats til de allermest udsatte borgere, der har et særligt behov.

Endelig vil regeringen og KL igangsætte et nyt og fælles samarbejde og i fællesskab undersøge, hvad der ligger bag den store aktivitetsstigning i form af et stigende antal modtagere af sociale foranstaltninger, der har været på socialområdet. Samarbejdet følger af Aftale om kommunernes økonomi for 2020. Regeringen og KL vil på baggrund heraf invitere Folketingets partier og relevante interessenter til at være en del af det nye, fælles samarbejde.

Midlertidigt tilskud til børnefamilier på lave ydelser

Børn i Danmark skal vokse op under ordentlige forhold, uanset deres baggrund og forældrenes situation. Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har derfor som et skridt på vejen hertil indført et nyt midlertidigt børnetilskud – til gavn for børnefamilier, som er berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen. Børnetilskuddet er indrettet sådan, at de børnefamilier, der har oplevet de største reduktioner, får mest i tilskud. Ca. 27.900 børn forventes at få glæde af aftalen. Børnetilskuddet forventes at træde i kraft den 1. januar 2020 med tilbagevirkende kraft fra 1. august 2019 og udløber, når anbefalingerne fra en ydelseskommission er udmøntet, og et nyt ydelsessystem er trådt i kraft forventeligt medio 2021.

Med aftalen annulleres den planlagte reduktion af integrationsydelsen for forsørgere pr. 1. januar 2020, så børn i familier, der i forvejen har lidt, ikke stilles endnu dårligere.

Der afsættes i alt ca. 295 mio. kr. i 2020, ca. 150 mio. kr. i 2021, ca. 25 mio. kr. i 2022 og ca. 20 mio. kr. i 2023 til de to tiltag.

Annullering af omprioriteringsbidrag på uddannelser

Siden 2016 har uddannelses- og undervisningsområdet været underlagt et omprioriteringsbidrag, som har betydet, at institutionernes bevilling hvert år er reduceret med 2 pct. Det har givet institutionerne et løbende pres på driftsøkonomien, som kan tage fokus væk fra kerneopgaven med at etablere og drive stærke uddannelsestilbud til de unge.

Regeringen vil stoppe besparelserne på uddannelses- og undervisningsområdet, herunder også for de kunstneriske uddannelser, universitetsbibliotekerne og folkehøjskoler, og vil derfor annullere omprioriteringsbidraget fra 2020 og frem. Pengene føres tilbage til institutionerne gennem taksterne og taxameterne. Det giver de enkelte institutioner ro om driftsøkonomien og bedre muligheder for at fokusere på at drive gode uddannelser.

Samlet set betyder annulleringen af omprioriteringsbidraget fra 2020, at der tilbageføres 0,7 mia. kr. i 2020. Herudover afsættes 1,3 mia. kr. i 2021 og 1,2 mia. kr. årligt i 2022 og 2023, så der inkl. afsatte reserver til finansiering af tilbageførsel af omprioriteringsbidraget fra 2022 tilføres ca. 1,3 mia. kr. i 2021, 2 mia. kr. i 2022 og 2,6 mia. kr. i 2023 til uddannelsesinstitutionerne.

Kvalitetspulje til erhvervsuddannelserne

Regeringen prioriterer stærke og ambitiøse erhvervsuddannelser, som kan tiltrække og uddanne stadigt flere unge.

Derfor afsætter regeringen 168 mio. kr. årligt i perioden 2020-2023 til at videreføre kvalitetspuljen til erhvervsuddannelserne. Regeringen stopper således de ellers planlagte bevillingsreduktioner og sikrer et solidt fundament for erhvervsuddannelserne fremadrettet.

Pulje til lukningstruede VUC-afdelinger

Der reserveres 50 mio. kr. samlet set i perioden 2020-2023 til at understøtte, at lukningstruede VUC-afdelinger kan fortsætte. Midlerne afsættes ud fra et ønske om at sikre en bred geografisk uddannelsesdækning, så voksne i hele landet, der har brug for mere uddannelse, kan tilgå et tilbud inden for relativ nær afstand. Der udarbejdes en konkret model for udmøntningen af midlerne.