Finanslovsforslag

Ny grøn retning for Danmark

Finansministeriet

Med finanslovforslaget for 2020 tager regeringen de første skridt mod et grønnere Danmark. Finanslovforslaget for 2020 vil styrke det grønne fokus på en række områder.

Regeringen vil omprioritere og målrette en række bevillinger på ministerområderne, så de i højere grad understøtter en grøn omstilling – særligt inden for forskning og udvikling, udviklingsbistand og erhvervstilskud.

Desuden sætter regeringen ind over for forbruget af plastik med en fordobling af afgifterne på bæreposer og engangsservice. Det vil øge tilskyndelsen til at reducere forbruget af plastik og øge genanvendelsen.

Endelig igangsætter regeringen forberedelsen af en række konkrete nye udspil på det grønne område. Regeringen har sammen med det parlamentariske grundlag forpligtet sig politisk til et historisk ambitiøst mål om at reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990.

 

12895 Finanslov_groent_DK_FINAL.png

De første drøftelser om en klimalov, der skal sikre bindende mål for indsatsen, er allerede påbegyndt, og klimaloven vil blive fulgt op af en konkret klimahandlingsplan, der skal bidrage til, at regeringen kan levere på de ambitiøse mål. Samtidig skal kommissionen for grøn omstilling af personbiler understøtte, at regeringens ambitioner for en udskiftning af bilparken til fordel for lav- og nulemissionskøretøjer kan realiseres. Regeringen fastholder således en klar målsætning om, at alle nyregistrerede biler senest fra 2030 er lav- og nulemissionsbiler.

De nye grønne prioriteringer er samlet i tabel 2. De viste prioriteringer i opgørelsen afspejler enten nye eller øgede bevillinger i forhold til 2019 eller videreførelse af indsatser, der stod til at bortfalde fra 2020.

12882 FFL20 FM Tabel 2.PNG

Udmøntning af forskningsreserven – 1 mia. kr. mere til grøn forskning

Med finanslovforslaget for 2020 udgør det offentlige forskningsbudget 23,7 mia. kr. Det er en stigning på omkring 0,3 mia. kr. i forhold til det forudsatte niveau i forbindelse med finansloven for 2019. De 23,7 mia. kr. udgør 1 pct. af BNP i 2020. 

Regeringen har med finanslovforslaget afsat en forskningsreserve på 1.925 mio. kr. i 2020 og lægger op til, at midlerne i reserven i overvejende grad udmøntes til at understøtte den grønne omstilling. Med finanslovforslaget for 2020 lægger regeringen således op til, at der udmøntes 1 mia. kr. til ny forskning i grønne løsninger i forbindelse med udmøntningen af forskningsreserven. 

Midlerne skal bl.a. understøtte en kapacitetsopbygning af det grønne forskningsfaglige miljø i Danmark, klimaforskning ved DMI, forskning i lagring og anvendelse af CO2 ved GEUS og grønne initiativer i landbruget. 

Foruden den nye grønne forskningsmilliard lægger regeringen op til at videreføre eksisterende grønne bevillinger for samlet set 542 mio. kr., der indeholder en stigning på 79 mio. kr. til EUDP som følge af energiaftalen fra 2018. Disse midler skal understøtte grøn vækst i Danmarks Innovationsfond, samt finansiere grønne udviklings- og demonstrationsprogrammer. 

Herudover lægges der op til at afsætte 383 mio. kr. til øvrige forskningsprioriteter under Danmarks Frie Forskningsfond og Danmarks Innovationsfond, jf. tabel 3. De skal bl.a. gå til forskning i tidlig indsats, hvor der afsættes ca. 50 mio. kr. i 2020. Vi skal blive klogere på, hvordan den offentlige sektor påvirker økonomien. Det ønskes blandt andet undersøgt, om ny viden giver et fagligt belæg for at videreudvikle de økonomiske regnemodeller. Det kræver ny forskning, hvor man går systematisk til værks og område for område får afdækket, hvordan de mange indsatser i et veludbygget velfærdssamfund, som det danske, virker. Derfor ønsker regeringen med finansloven at afsætte ca. 50 mio. kr. til ny forskning i effekterne af tidlige indsatser og til arbejdet med udvikling af de økonomiske regnemodeller. Disse midler kommer ud over de 50 mio. kr., som allerede er afsat til den socioøkonomiske investerings-model (SØM) i regi af Satspuljeaftalen af november 2018. Forskningen i tidlig indsats skal være med til at kvalificere anvendeligheden af SØM.

12884 FFL20 FM Tabel 3.PNG

Ud over de midler regeringen har afsat i sit forhandlingsoplæg til udmøntningen af forskningsreserven, er der allerede udmøntet ca. 123 mio. kr. i 2020 til strategiske initiativer inden for forskning og udvikling.

Regeringens finanslovforslag fastholder en 3-årig bevillingshorisont for basisforskning- og udviklingsmidler med henblik på at sikre, at de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige forskningsinstitutioner fortsat kan gennemføre langsigtet forskning og udvikling. I forlængelse heraf foreslår regeringen i 2022 at afsætte ca. 1.533 mio. kr. til at videreføre visse basistilskud til forskning, herunder ca. 30 mio. kr. til forskningstiltag som led i en klimastrategi for landbruget og 25 mio. kr. til Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP).

Flere grønne prioriteringer i udviklingsbistanden og erhvervspolitikken

Regeringens ambitiøse mål på det grønne område kræver, at der tænkes grønt på tværs af ministerområderne. Derfor har regeringen nedsat et nyt udvalg for grøn omstilling, som skal sikre en tættere koordinering af det grønne område på tværs af ministerier og ressortområder. Med forslaget til finansloven for 2020 tages de første skridt mod en tværgående grøn indsats.

Danmark skal tage lederskab for den grønne omstilling i verden, og udviklingssamarbejdet er et afgørende værktøj. Det indebærer bl.a., at relevante projekter vil blive screenet med henblik på at inkorporere klima- og miljøhensyn i projekternes aktiviteter. Konkret lægger regeringen med finanslovforslaget for 2020 op til at øge den øremærkede grønne udviklingsbistand med ca. 600 mio. kr. – næsten en fordobling ift. 2019. Den samlede dedikerede grønne bistand i 2020 vil således være ca. 1,3 mia. kr. Stigningen i 2020 er et første skridt i retning af, at det grønne område i stigende grad vil udgøre et omdrejningspunkt i dansk udviklingssamarbejde.

Endvidere vil regeringen integrere et større grønt fokus i erhvervspolitikken. Regeringen vil således i højere grad målrette de konkrete indsatser til tiltag og projekter, der også har et grønt sigte, og som derved understøtter en bæredygtig udvikling, grøn omstilling mv. Det kan fx være i form af nye digitale, grønne løsninger og grønt iværksætteri. Det er forventningen, at erhvervsindsatser for ca. 60 mio. kr. i 2020 vil få et ekstra grønt fokus som følge af tiltagene.

I tillæg hertil gennemfører regeringen en række justeringer, der sikrer, at landdistriktsprogrammet for 2020 udmøntes i en mere grøn retning. Der afsættes ca. 350 mio. kr. i 2020 til projekter, som bidrager til en grøn udvikling af landbrugserhvervet og landdistrikterne. Heraf øges tilskudsmidlerne til privat skovrejsning med 65 mio. kr., hvilket både kan øge optaget af drivhusgasser og forbedre drikkevandskvaliteten. Desuden afsættes yderligere 65 mio. kr. til en opjustering af kvælstofindsatsen for 2020 gennem den målrettede regulering, så det sikres, at de forventede miljøeffekter opnås. Hertil kommer, at prioriteringskriterierne for en række ordninger justeres, så miljø- og klimaeffekt vægter højere i tildelingen af tilskud.

Fordobling af afgifter på bæreposer og engangsservice

Regeringen ønsker at mindske mængden af affald og nedbringe forbruget af plastik, så plastikforureningen kan mindskes. Derfor vil regeringen fordoble afgifterne på bæreposer af plast og papir samt på engangsservice. Forhøjelserne vil fremme genbrug og mindske forbrugernes efterspørgsel efter engangsprodukter.

Der betales i dag emballageafgift på 22 kr./kg for bæreposer af plast og 10 kr./kg for bæreposer af papir mv. Desuden betales i dag emballageafgift på 19,20 kr. ekskl. moms pr. kg engangsservice. Afgiftssatserne har ikke været reguleret de seneste 20 år.

En fordobling af afgifterne på bæreposer af plast og papir skønnes at øge forbrugerprisen med ca. 50 øre for en typisk pose af plastik eller papir, mens forbrugerprisen på engangsservice skønnes at øges med ca. 16 pct.

Afgiftsforhøjelsen vurderes at kunne nedbringe forbruget af bæreposer med ca. 20 pct. Afgiftsforhøjelsen på bæreposer og engangsservice skønnes samlet set med betydelig usikkerhed at nedbringe mængden af affald fra de berørte produkter med ca. 2.800 ton.

Det vil tilskynde til at reducere forbruget af poser og engangsservice og fremme genanvendelse.

Forhøjelsen af afgifterne skønnes at medføre et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 195 mio. kr. i 2020 faldende til ca. 175 mio. kr. i 2025.

Forlængelse af lav proces-elafgift til elbiler mv.

På helt kort sigt ønsker regeringen at prioritere tilskyndelsen til at vælge elbiler og lægger derfor op til at forlænge den midlertidige særordning med lav proces-elafgift for opladning af elbiler mv. i 2020 og 2021.

El- og plug-in hybridbiler, der abonnerer på kørestrøm gennem en erhvervsmæssig tjeneste, kan opnå processats på 0,4 øre/kWh til opladning frem til 1. januar 2020, hvor satsen som udgangspunkt stiger til 89,2 øre/kWh, som er den almindelige elafgift.

Den toårige forlængelse skal ses i lyset af, at kommissionen for grøn omstilling af personbiler forventes at komme med anbefalinger til indretningen af bilafgiftssystemet på længere sigt.

Forlængelsen skønnes at medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 30 mio. kr. i 2020 og ca. 50 mio. kr. i 2021.

De næste skridt mod en grøn fremtid

Med et mål om reduktion af udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, har regeringen sat et meget ambitiøst mål for klimaindsatsen. Regeringen har allerede indledt forhandlinger om en klimalov med bindende mål for indsatsen, og det er ambitionen, at en klimalov kan fremsættes i løbet af det førstkommende folketingsår. Men målsætninger kan ikke stå alene – klimaet kræver handling. I forlængelse af klimaloven vil regeringen derfor fremlægge en klimahandlingsplan, som skal bidrage til at sikre, at de nationale reduktionsmål nås.

Regeringen vil desuden fremme den nødvendige omstilling af transportsektoren. Et vigtigt element heri er at sikre flere elbiler på vejene. Regeringen viderefører derfor kommissionen for grøn omstilling af personbiler, som har til formål at levere en strategi for, hvordan vi bedst muligt kan realisere målsætningen om at alle nyregistrerede biler senest fra 2030 er lav- og nulemissionsbiler, samtidig med at statens provenu kan fastholdes.

Det er en ambitiøs målsætning, hvor der kan blive behov for at gøre brug af hele paletten af værktøjer. Det gælder fx tilpasninger af afgiftssystemet, udbygning af infrastruktur, energiforsyning mv.

Reserve til prioriteringer af velfærd og grøn omstilling mv.

Regeringen har afsat en forhandlingsreserve på 2,1 mia. kr. i 2020 og 1,8 mia. kr. årligt i 2021-2023 til nye prioriteringer, der skal aftales med aftalepartierne bag finansloven for 2020. Det er regeringens ambition, at disse midler udmøntes til velfærd, herunder minimumsnormeringer, til uddannelse, til grønne prioriteringer og til kultur.