Finanslovsforslag

FFL20: Finansiering af velfærd, uddannelse og tryghed og tillid

Finansministeriet

Initiativerne på forslaget til finanslov for 2020 er finansieret inden for ansvarlige økonomiske rammer. Finanslovforslaget indeholder en række tiltag, der bidrager til at finansiere de centrale prioriteringer af velfærd, uddannelse, tryghed og tillid.

De væsentligste finansieringselementer fremgår af boks 3.

Centrale finansieringselementer på finanslovforslaget for 2020

  • Tilbagerulning af lempelser vedr. bo- og gaveafgift
  • Fastholdelse af skat på fri telefoni
  • Fastholdelse af loft i aktiesparekonto
  • Justering af tobaksafgift
  • Fordobling af plastikafgift
  • Forlængelse af arbejdsgiverbetalt sygedagpengeperiode
  • Udvalgte tilbagerulninger af VLAK-tiltag

De konkrete finansieringstiltag suppleres med en fremrykning af udmøntningen af en del af det finanspolitiske råderum fra 2024 til 2020. Fremrykningen tilvejebringer 2¼ mia. kr. til nye initiativer i 2020. Væksten i råderummet i 2024, der ellers er relativt høj, bliver mindsket tilsvarende. Fremrykningen af udmøntningen af en del af råderummet reducerer isoleret set den strukturelle saldo med 0,1 pct. af BNP i 2020-2023. Hertil kommer et finansieringsbidrag til prioriteringerne på forslag til finanslov for 2020 fra rammen til de offentlige investeringer på 0,5 mia. kr. årligt i 2020-2023.

Regeringen vil derudover gennemføre forhandlinger med henblik på at samle de ubetalte regninger op i de relevante forligskredse og løse de finansieringsudeståender, som blev identificeret i servicetjekket af de offentlige budgetter i august 2019. Det gælder bl.a. udhulingen af registreringsafgiften på 300 mio. kr. i 2020 samt negative budgetreguleringer på en række områder. Der er igangsat en proces med henblik på håndtering af de enkelte efterladte regninger.

Tilbagerulning af lempelser vedr. bo- og gaveafgift

Regeringen ønsker at ensrette beskatningen af arv og gave, så satsen igen bliver 15 pct. for alle.

Ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed til nærtstående mv. (dvs. fx et generationsskifte inden for familien med succession) betales efter gældende regler en nedsat bo- og gaveafgift, hvor satsen er 5 pct. fra og med 2020. Før den tidligere regerings lempelser fra 2016 var satsen 15 pct., svarende til beskatningen af nærtstående ved overdragelse af andre typer aktiver.

For at afhjælpe bo- og gaveafgiftens likviditetsmæssige påvirkning af virksomhederne ønsker regeringen samtidig at forbedre den nuværende henstandsordning ved at indføre et retskrav på henstand og forlænge afdragsperioden fra 15 år til 30 år.

Regeringen har forståelse for, at der er behov for gennemsigtighed og forudberegnelighed i forbindelse med et generationsskifte og vil og vil derfor invitere erhvervslivet til en dialog herom.

Ensretning af beskatningen vurderes at reducere indkomst- og formueforskellene.

Det skønnes, at en tilbagerulning af den nedsatte bo- og gaveafgift ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed vil medføre et årligt merprovenu på 1 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Regeringen ønsker, at pengene i stedet anvendes til at fremme lige muligheder, og prioriterer derfor særligt provenuet til at afskaffe de løbende besparelser på uddannelser og undervisning.

Fastholdelse af skat på fri telefon

Med finansloven for 2018 aftalte den forhenværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti at afskaffe skatten på fri telefon fra og med 2020. Den tidligere regerings beslutning om skattefritagelse for fri telefon afviger fra det generelle princip om, at løn beskattes ens, uanset om arbejdsgiveren betaler kontantløn eller aflønner i naturalieydelser, der stilles til gratis rådighed for den ansatte. Det vurderes, at en skattefritagelse af fri telefon ville have øget uligheden (opgjort ved Gini-koefficienten).

Den gældende beskatning af fri telefon er tilrettelagt med henblik på at fremme en fleksibel arbejdstilrettelæggelse og sikrer en rimelig beskatning af personalegodet i de tilfælde, hvor det stilles til privat rådighed. Fri telefon indebærer beskatning af et beløb på 2.800 kr. i 2019.

Regeringen ønsker ikke at gennemføre skattelempelsen.

Det skønnes at medføre et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 560 mio. kr. i 2020 stigende til ca. 800 mio. kr. i 2027. Provenuet bidrager til at gøre det muligt at realisere regeringens prioriteringer af velfærd.

Fastholdelse af loft på aktiesparekonto

Der er ikke behov for nye skattelettelser til personer med store aktieformuer. Regeringen vil derfor fastholde loftet over indskud på aktiesparekontoen på 50.000 kr., så aktiesparekontoen fortsat er målrettet almindelige lønmodtagere.

I 2019 kan der indbetales op til 50.000 kr. på aktiesparekontoen. Det fremgår af Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer, at loftet for indbetalinger årligt kan hæves med 50.000 kr. frem til og med år 2022, så det i alt bliver på 200.000 kr.

Den tidligere regerings planlagte forhøjelse af loftet til 200.000 kr. vil bidrage til at øge uligheden. Kun ganske få danskere har så mange frie midler at investere i aktier.

Fastholdelsen af loftet på 50.000 kr. skønnes at medføre et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 60 mio. kr. i 2020 stigende til 140 mio. kr. årligt fra og med 2022. Provenuet bidrager til at muliggøre regeringens velfærdsprioriteringer på finanslovforslaget for 2020.

Højere tobaksafgift

Alt for mange mennesker dør årligt af rygning. Det er et problem, som regeringen er optaget af, og det skal løses. Der skal være færre, som dør af rygning, og færre unge skal begynde at ryge. Det er derfor nødvendigt at gennemføre tiltag, som kan begrænse rygning. Regeringen ønsker at styrke indsatsen over for særligt børn og unges rygning.

Højere priser på tobak er ifølge forskningen det mest effektive enkeltstående tiltag til at begrænse rygning blandt børn og unge. Samtidig skal en højere pris balanceres i forhold til hensynet til socialt udsatte grupper i samfundet.

Regeringen ønsker på den baggrund at forhøje tobaksafgifterne svarende til en samlet prisstigning på 10 kr. pr. pakke cigaretter (med 20 stk.). Afgiftsforhøjelsen vil blive indfaset over to forhøjelser, svarende til en prisstigning på 5 kr. i henholdsvis april 2020 og yderligere 5 kr. i januar 2021.

Forhøjelsen af tobaksafgiften skønnes at medføre et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 350 mio. kr. i 2020 og ca. 600 mio. kr. i 2021 faldende til ca. 550 mio. kr. i 2025.

Forlængelse af arbejdsgiverperioden i sygedagpengeloven

Regeringen ønsker at give arbejdsgiverne et større incitament til at sikre et godt arbejdsmiljø og forebygge sygefravær. Regeringen vil derfor forlænge den såkaldte arbejdsgiverperiode i sygedagpengeloven med ti kalenderdage fra den nuværende periode på 30 kalenderdage til 40 kalenderdage. En længere arbejdsgiverperiode vil betyde, at det bedre kan betale sig for den enkelte arbejdsgiver – både private og offentlige arbejdsgivere – at føre en aktiv sygefraværspolitik.

Det skønnes, at en forlængelse af arbejdsgiverperioden med ti kalenderdage vil forbedre de offentlige finanser med ca. 215 mio. kr. i 2020 og ca. 460 mio. kr. årligt i 2021-2023.

Udvalgte tilbagerulninger af V- og VLAK-tiltag

Med finanslovforslaget gennemføres tilpasninger af statens udgifter ved at tilbagerulle udvalgte tiltag i politiske aftaler indgået under V- og VLAK-regeringer, fordi pengene kan bruges bedre på prioriteringen af velfærd og uddannelse, tryghed og tillid mv. De største finansieringsbidrag udgøres af:

  • Statens tilskud til de frie grundskoler reduceres ved fra 2021 at rulle koblingsprocenten for de frie grundskoler tilbage fra 76 pct. til niveauet i 2015 på 71 pct. I 2020 fastholdes det nuværende niveau med henblik på at give de enkelte skoler tid til at tilpasse deres økonomi til de nye vilkår. Samtidig prioriteres der fra 2021 75 mio. kr. årligt til en ny pulje, der sigter mod at friholde de frie grundskoler, der ligger i yderkommuner, i områder med betydelig afstand til en folkeskole eller har en høj andel af socialt udsatte børn. De konkrete kriterier for tildeling af midler fra puljen skal fastlægges nærmere. Provenuet udgør netto ca. 0,3 mia. kr. årligt fra 2021.
  • Resterende midler i skolepuljen i 2020 på 165,1 mio. kr. tilbagerulles. Puljen er blevet kritiseret for, at det i for høj grad har været tilfældigheder, som har afgjort, hvorvidt den enkelte skole får en millionbonus eller ej. Dertil kommer, at kun godt halvdelen af puljen blev udmøntet i 2018, og det forventes, at der kan vise sig en lignende afløbsudfordring i 2019. Regeringen mener således, at pengene kan prioriteres bedre.
  • Etablering af et udrejsecenter på Lindholm aflyses. En aflysning af projektet kan frigøre en del af de reserverede midler. Der frigøres 253 mio. kr. i 2020 og 52 mio. kr. årligt i 2021-2022. Der er således fortsat reserveret ca. 50 mio. kr. i 2020 og ca. 150 mio. kr. i 2021 og ca. 175 mio. kr. i 2022 til en ny centerstruktur og hjemrejseindsats.