Indholdet på denne side vedrører regeringen Mette Frederiksen I (2019-2022)
Ghettoområder

Færre udsatte boligområder og ghettoområder på de nye lister

Transport- og Boligministeriet
Kaare Dybvad til pressemøde i Transport- og Boligministeriet

Boligministeren offentliggør hvert år den 1. december en liste over udsatte boligområder, ghettoområder og hårde ghettoområder i Danmark. Der er ét ghettoområde mindre, hvilket dækker over, at der er tre boligområder, som ikke længere opfylder kriterierne, mens der er to nye ghettoområder. Antallet af udsatte boligområder er faldet med i alt tre – fem boligområder er ude af listen og to nye er kommet ind. Der er ingen ændringer i listen over hårde ghettoområder.

"Jeg er glad for, at antallet af både udsatte boligområder og boligområder, der i lovgivningen betegnes ghettoområder, er faldet. Det jeg særligt hæfter mig ved er, at det går fremad med beskæftigelsen. Det er et tegn på, at parallelsamfundslovgivningen virker, og at det bliver taget alvorligt, at kommunerne skal gøre en ekstra indsats for de udsatte borgere og at de ikke alle skal anvises til de udsatte boligområder. Jeg forventer, at den positive udvikling vil slå endnu tydeligere igennem i de kommende år", siger boligminister Kaare Dybvad Bek.

Herunder kan du downloade ghettolisten

pdf (150 Kb)

"Det er vigtigt for mig at understrege, at vi hvert år laver disse lister for at kunne være præcise i vores hjælp til de boligområder, der har behov for ekstra hjælp og støtte. Målet er at skabe blandede boligkvarterer over alt i Danmark, for børn har krav på at få de samme muligheder – uanset hvor de vokser op", tilføjer Kaare Dybvad Bek.

De tre boligområder, der ikke længere er på ghettolisten er Gadelandet/Husumgård i København, som udgår på grund af stigende indkomstniveau, Charlotteager i Høje Taastrup, der udgår, fordi andelen af dømte er faldet og Ellekonebakken i Viborg, som udgår, fordi andelen af ikkevestlige indvandrere og efterkommere er faldet. Korskærparken i Fredericia er tilbage på listen, fordi andelen af beboere med ikkevestlig baggrund er steget. I Karlemoseparken i Køge er andelen af dømte steget.

"Desværre er der også nye boligområder på listerne over udsatte boligområder og ghettoområder. Her vil jeg gerne række hånden ud til Fredericia og Køge Kommune og understøtte deres indsats for at forbedre beboersammensætningen. Det handler om hurtigst muligt tage fat i redskaberne der er til rådighed. For vi kan se, at det virker", siger Kaare Dybvad Bek.

SE ALLE LISTERNE HOS TRANSPORT- OG BOLIGMINISTERIET

"Der er som forventet ingen forandringer for de 15 boligområder, som i lovgivningen betegnes hårde ghettoer. Jeg har godkendt deres udviklingsplaner og er sikker på, at omdannelsen af områderne om få år også vil kunne måles, når ghettolisterne gøres op", siger Kaare Dybvad Bek.

 

I alt er der 40 boligområder, som opfylder kriterierne for at være såkaldt udsatte boligområder. Områderne, der udgår, er Gadelandet/Husumgård i København, Charlotteager i Høje Taastrup, Rønnebærparken/Æblehaven i Roskilde, Holtbjerg i Herning og Trekanten i Holstebro. De to nye området på listen er Karlemoseparken i Køge og Præstebakken/Syrenparken m.fl. i Esbjerg. Her får kommuner og boligorganisationer nu adgang til de redskaber i lovgivningen, som skal bruges til at skabe positiv udvikling og ændre beboersammensætningen.

  • Fakta

    Definition af udsatte boligområder, ghettoområder og hårde ghettoområder
    Ved et udsat boligområde forstås et alment boligområde, hvor der bor mindst 1.000 beboere, og hvor minimum to ud af fire følgende kriterier er opfyldt:

    1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct., opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
    2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet, opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
    3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
    4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

    Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde, hvor der bor mindst 1.000 beboere, og hvor minimum to af kriterierne vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitetsniveau samt uddannelses- og indkomstniveau, er opfyldt, og hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.

    Boligområder, der har været på ghettolisten i fem år, defineres i lovgivningen som et hårdt ghettoområde. Det drejer sig om 15 boligområder.

    I overensstemmelse med lovgivningen har kommuner og boligorganisationer indsendt fælles udviklingsplaner for samtlige 15 boligområder. Alle udviklingsplaner er godkendt af ministeren. Udviklingsplanerne anviser, hvordan andelen af almene familieboliger inden 2030 vil blive nedbragt til 40 procent, eller den andel der er givet dispensation til.

    Der er mange redskaber til at nedbringe andelen af almene familieboliger og samtlige redskaber bringes i anvendelse i de 15 udviklingsplaner. Nybyggeri er det mest anvendte redskab i udviklingsplanerne til at nedbringe andelen af almene boliger. Der lægges både op til etablering af private boliger og erhvervsenheder, ligesom der planlægges omdannelse til almene ungdoms- eller ældreboliger. Endelig er der planer om at nedrive og sælge eksisterende boliger, der hvor det skønnes nødvendigt for udviklingen området. Kommuner og boligorganisationer kan selv tilpasse omdannelsen af områderne i forhold til de lokale vilkår og behov.