Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen III (2016-2019)
Nyhed

Mange nye krav til medarbejdere

Et arbejdsmarked i konstant forandring stiller nye krav til, at man udvikler sig hele livet.

Engang kunne en mekaniker – groft sagt – reparere en bil med de bare næver.  I dag kræver det et stor viden om teknologi og elektroniske systemer.

I takt med at teknologien og globaliseringen ændrer vores arbejdsmarked, stilles der hele tiden nye krav til danskernes kompetencer.

For at være på forkant med udviklingen og gribe de muligheder fremtiden bringer, skal danskerne efteruddanne sig hele livet.

I Disruptionrådet har der været stort fokus på, at danskernes kompetencer passer til arbejdsmarkedets behov, og alle danskere kommer forlæns med ind i fremtiden.

Flere skal lære gennem hele livet

Danmark har en lang tradition for livslang læring. Inden for mange fag har det været naturligt og nødvendigt at omstille sig. I en verden, hvor den teknologiske udvikling går hurtigere end nogensinde, er uddannelse noget, der skal ske hele livet – både for faglærte, ufaglærte og personer med videregående uddannelser.

Undersøgelser viser dog, at hver tredje medarbejder ikke synes, at de har behov for efteruddannelse. Og to ud af tre ufaglærte har ikke fået efteruddannelse i 2016.

I en tid, hvor det, der er nyt i dag, kan være forældet i morgen, er det vigtigt at fastholde og videreudvikle den danske tradition med efteruddannelse og opkvalificering.

”Et velfungerende videre- og efteruddannelsessystem er afgørende for, at danskere gennem hele deres arbejdsliv kan tilegne sig ny viden og nye færdigheder.  Det giver den enkelte mulighed for at skabe sig et godt arbejdsliv og møde de krav, som virksomhederne stiller f.eks. i forhold til ny teknologi og digitalisering", siger undervisningsminister, Merete Riisager

  • Mange synes ikke, efteruddannelse er nødvendig
    • Omkring 600.000 voksne danskere mangler basale læse- og skrivefærdigheder.
    • 37 procent af medarbejderne i undersøgelsen oplever slet ikke og 11 procent oplever i mindre grad, at de har behov for mere efteruddannelse. Blandt medarbejderne, som slet ikke eller i mindre grad oplever, at de har brug for mere efteruddannelse, er der en overrepræsentation af personer med uddannelse på grundskoleniveau.
    • Seks ud af ti mener i mindre grad (11 procent) eller slet ikke (51 procent), at de har brug for mere efteruddannelse.
    • 81 procent svar nej på spørgsmålet om, hvorvidt vedkommende tror, at der er risiko for, at du kunne miste dit arbejde, fordi kravene til viden og kunnen ændres på arbejdspladsen.
    • En stor del af de ufaglærte (66 procent) og de faglærte (47 procent) har ikke fået efteruddannelse i 2016.
    • Der findes omkring 3.200 AMU-kurser. I 2016 har der for 2.400 af dem været en aktivitet på under 1 årselev. Heraf havde 1.000 kurser ingen aktivitet (i 2016 svarede en årselev i gennemsnit til 65 kursister).

    Kilde: ’Analyse af individer og virksomheders brug af voksen- og efteruddannelse’, Epinion (2017), 'Færdigheder i læsning, regning og problemløsning med IT i Danmark”', PIAAC (2013)

Efteruddannelse skal være tilgængeligt og relevant

Hvis efteruddannelse skal være attraktive for den enkelte, kræver det, at kurser mv. er relevante og let at få adgang til.

Regeringen indgik derfor i oktober 2017 en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter om at styrke voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet.

Disruptionsrådet er kommet med input til aftalen.  Som led i aftalen er der bl.a. afsat 400 millioner kroner til en omstillingsfond til ufaglærte og faglærte.

Ambitionen er, at flere motiveres til at opkvalificere og omstille sig i takt med, at arbejdsmarkedet udvikler sig.

”Med aftalen sætter vi turbo på lønmodtagernes muligheder for at efter- og videreuddanne sig. Især glæder det mig, at der er afsat 400 millioner kroner til ufaglærte og faglærte, der har brug for nye kompetencer eller for helt at skifte spor. Desuden kommer der nu ekstra hjælp til de mange, der mangler basale færdigheder i at regne, skrive og læse. Og så får vi endelig hævet VEU-godtgørelsen fra 80 til 100 procent af højeste dagpengesats, når man deltager i AMU-kurser. Alt i alt en rigtig god aftale for lønmodtagerne", formand for LO, Lizette Risgaard.

”Det er en aftale, der giver voksen- og efteruddannelserne et markant løft, og som indeholder en række instrumenter til at sikre, at vi har de rigtige kompetencer på arbejdsmarkedet. Det er meget vigtigt i en tid, hvor Danmarks største udfordring er mangel på kvalificerede hænder og hoveder. Aftalen til knap 2,5 milliarder kroner vil skabe et mere attraktivt og fleksibelt efteruddannelsessystem til glæde for både virksomheder og medarbejdere", siger administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad

”Det er vigtigt for Danmarks fremtid, at vi tager fælles ansvar og sammen finder løsninger på, hvordan vi bedst ruster danskerne til et arbejdsmarked, hvor der stilles stadig højere krav til vores kompetencer og evner til at omstille os. Vi skal have alle danskere med", siger beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen

  • Udvalgte initiativer i Trepartsaftalen 2017
    • Bedre mulighed for omstilling: Omkring 400 millioner kroner til en omstillingsfond, der skal give ufaglærte og faglærte mulighed for på eget initiativ at efter- og videreuddanne sig.
    • Styrkelse af basale færdigheder og bedre muligheder for læse-, skrive- og regneundervisning samt en pulje på 100 millioner kroner til at øge kendskabet til mulighederne for at få undervisningen. Nye fag i it og engelsk.
    • Højere godtgørelse til alle på AMU-kurser: VEU-godtgørelsen hæves fra 80 til 100 procent af højeste dagpengesats ved deltagelse i AMU-kurser.
    • Der afsættes en kvalitetspulje til AMU-udbyderne på 140 millioner kroner.
    • Fleksibelt udbud af AMU-kurser og bedre muligheder for at tilpasse AMU-kurser til den enkelte virksomheds behov.
    • Én indgang til VEU-systemet skal gøre det nemmere for virksomheder og medarbejdere at finde information om efteruddannelsesmuligheder, tilmelde sig kurser og søge om VEU-godtgørelse.

     

    Du kan læse mere om initiativerne her

pdf (2,19 Mb)