Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen III (2016-2019)
Nyhed

Kunstig intelligens giver etiske dilemmaer

Teknologi og intelligente computere kan hjælpe os med at løse mange opgaver. Men vi må ikke sætte sikkerhed eller etik over styr.

Engang var selvkørende biler og robotter forbeholdt science-fiction-film. I dag er de i blandt os.

Ligesom dampmaskinen eller elektricitet forandrede fortiden, er kunstig intelligens ved at omdanne nutiden og fremtiden.

Det har mange fordele, fordi kunstig intelligens kan hjælpe os med at løse nogle af verdens største udfordringer: Behandle kroniske sygdomme, nedbringe dødsfald i trafikken, bekæmpe klimaændringer eller foregribe sikkerheds- og cybertrusler.

De dystopiske fremtidsscenarier fra sci-fi-filmene er heldigvis langt væk, og teknologien har ikke taget magten fra os.

  • Hvad er kunstig intelligens?
    • Kunstig intelligens er en fællesbetegnelse for teknologier, der bruger matematiske metoder (algoritmer), som efterligner menneskers måde at lære og at træffe beslutninger på.
    • Teknologierne kan se mønstre i større datamængder og kan således genkende og gengive billeder, tale og tekst.
    • Kunstig intelligens kan fx bruges til hurtigere at identificere borgere med hjertestop via avanceret stemmegenkendelse på akutopkald eller til mere effektivt at udvikle nye øltyper af høj kvalitet ved brug af intelligente sensorer og machine learning.
    • Kunstig intelligens, på engelsk Artificial Intelligence, omtales ofte som AI.

Kunstig intelligens har store potentialer

I Danmark kan vi på mange måder få stor gavn af kunstig intelligens, hvis vi bruger den rigtigt.

For virksomheder vil kunstig intelligens bruges til:

  • At udvikle smarte samlebånd og give færre produktionsstop ved at forudsige vedligeholdelsesbehov hos produktionsvirksomheder.
  • At minimere transporttiden for transport- og logistikvirksomheder ved at forudsige, hvornår forbrugeren køber et givet produkt og klargøre produktet, allerede inden forbrugeren har bestilt det.
  • At tilbyde kunder personligt tilpassede tilbud baseret på tidligere forbrugsmønstre og forudsige, hvilke produkter forbrugere vil efterspørge.
  • At afdække fejl i indberetninger hos fx banker og forsikrings- og pensionsselskaber.

For os som enkeltpersoner kan kunstig intelligens blandt andet give:

  • Hurtigere og bedre diagnosticering, forebyggelse og behandling af sygdomme, fordi teknologien kan analysere store mængder af data.
  • Bedre informationssøgning eller ruteplanlægning.
  • Forudsigelse af oversvømmelser ved skybrud og styring af afløbssystemer til vandafledning.
  • Mere effektiv brug af tid, når transporten klares af selvkørende biler, og vi i stedet kan arbejde, sove eller læse.
  • Bedre indkøbsoplevelser med mere målrettede tilbud.

Mange lande og virksomheder har fået øje på mulighederne. Derfor er investeringerne i kunstig intelligens steget kraftigt de senere år.

Der er stor forskel på, hvor meget landene investerer. Danmark er blandt de lande, som investerer forholdsmæssigt lidt, for eksempel sammenlignet med et land som Irland, der har knap 4,8 mio. indbyggere.

 

Kunstig intelligens - figur 1.png
Kunstig intelligens - figur 2.png

Regeringen ønsker, at Danmark øger investeringerne i kunstig intelligens. Målet er, at Danmark skal være et af de førende lande i verden i at anvende teknologien i 2025.

”Kunstig intelligens rummer et enormt potentiale for dansk erhvervsliv. Teknologien giver virksomhederne mulighed for at optimere værdikæder og skabe nye forretningsmuligheder. Vi skal give danske virksomheder de bedste betingelser for at gribe mulighederne inden for kunstig intelligens", siger erhvervsminister Rasmus Jarlov på 8. møde i Disruptionrådet

I 2019 vil regeringen derfor lancere en strategi for kunstig intelligens som opfølgning på både Disruptionrådets arbejde og i regi af Sammenhængsreformen.

Strategien skal hjælpe danske virksomheder og offentlige myndigheder til at anvende kunstig intelligens.

”Vi har i regeringen en klar ambition om, at Danmark skal være blandt de førende lande inden for kunstig intelligens inden 2025. Teknologien rummer nemlig et stort potentiale for bl.a. at løfte vores velfærd og skabe vækst og nye arbejdspladser, og det skal vi selvfølgelig udnytte. Derfor præsenterer vi snart en national strategi, der bl.a. skal sikre, at vi samarbejder om kunstig intelligens på tværs af den offentlige og private sektor og dermed gør hinanden stærkere. Og den nye strategi skal også være med til at sikre, at vi bruger kunstig intelligens på en etisk forsvarlig måde, så borgerne fortsat kan have tillid til, at deres data behandles ansvarligt", siger minister for offentlig innovation Sophie Løhde

Læs mere om strategien for kunstig intelligens her

Danmark har gode muligheder for at lægge sig i spidsen, fordi vi har et rigt datamateriale og – modsat mange andre landet – har opbygget gode, sikre registre i mange år. For eksempel cpr- og cvr-registre.


 

Etiske udfordringer og dilemmaer

Brug af kunstig intelligens rummer dog også dilemmaer og udfordringer, som skal løses. Og vi møder hele tiden nye dilemmaer.

  • Eksempler på dilemmaer ved kunstig intelligens
    • Hvem ejer eller har rettighederne til bestemte data? Det kan være data, vi selv indtaster eller skaber, når vi bruger sundheds-apps eller trafik apps. De kommer jo fra os selv, men dem der står bag app’en kan også være interessede i at have rettighederne til disse data. De kan bruges til at gøre app’en bedre eller måske til andre formål indenfor f.eks. sundhed eller trafik/trængsel.
    • Hvem skal have ansvaret for beslutninger truffet af en selvkørende bil? Er det passageren i bilen? Producenten af bilen? Eller er det producenten af bilens software? Og hvem skal bestemme, hvad bilen skal programmeres til at gøre for at modvirke et trafikuheld – skal den beskytte bilens passagerer eller fodgængerne? Skal et barns liv prioriteres over et ældre menneskes?
    • Begrænsninger ved ansigtsgenkendelse: Undersøgelser viser, at når man bruger computere til ansigtsgenkendelse, så er den bedre til at genkende hvide mænd end mørke kvinder.

Jo mere data, der indsamles – jo mere risikerer at kunne misbruges eller falde i de forkerte hænder.

Mange af os ved ikke, hvor mange personlige data, vi egentlig afleverer til virksomheder, eller hvordan det offentlige kan dele oplysninger.

I en stadig mere digital verden skal der være tillid til, at vores oplysninger bliver behandlet ansvarligt. Uanset om det foregår via en computer og en server frem for en skrivemaskine og et arkivskab.

I Danmark har vi stor tillid til, at de oplysninger og data, vi giver til det offentlige, bliver behandlet fortroligt og ikke bliver misbrugt.

Vi har været gode til at vise vejen, når det gælder om at være ansvarlige. Både inden for det offentlige og det private. Den ansvarlighed skal også gælde det digitale område.

Derfor har regeringen i regi af Disruptionrådet haft nedsat en ekspertgruppe for dataetik.

Ekspertgruppen har blandt andet set på, hvordan vi anvender og håndterer personfølsomme data, hvem har ansvar for beslutninger truffet af robotter, hvem der ejer data, og hvad de må bruges til?

Gruppens arbejde har betydet, at regeringen nedsætter et Dataetisk Råd, som blandt andet skal bidrage til at kvalificere samfundsdebatten og komme med anbefalinger til regeringen.

Samtidig har regeringen afsat 20 mio. kr. til at følge op på de anbefalinger, som Ekspertgruppen for dataetik har givet til Disruptionrådet.

  • Regeringens dataetiske tiltag
    • Råd for dataetik
    • Dynamisk værktøjskasse til dataetik
    • Erklæring af virksomheders dataetiske politik (CSR)
    • Dataetisk mærke
    • Nationalt dataetisk vidensløft
    • Danmark som frontløber for dataetik
    • Stimulering af innovativt entreprenørskab med fokus på dataetik
    • Fokus på dataetik i offentlig digitalisering

    Du kan læse mere om initiativerne her

forside rapport.PNG
pdf (2,19 Mb)