aftale
Regionerne får 1,5 mia. mere i 2020
Regeringen og Danske Regioner har indgået en aftale om regionernes økonomi for 2020, der som lovet sikrer, at vores sundhedsvæsen ikke svækkes i en tid med flere ældre og stigende medicinudgifter, og som markerer første skridt i indsatsen for mere sundhedspersonale.
Økonomiaftalen løfter sundhedsområdet i regionerne med ca. 1,5 mia. kr. i 2020, som giver mulighed for at ansætte mere sundhedspersonale allerede næste år. Som led i aftalen afskaffes det hidtidige omprioriteringsbidrag på både sundhedsområdet og på det regionale udviklingsområde. Dermed tages der ikke længere midler ud af sundhedsområdet, men sikres i stedet øget frihed til lokale løsninger.
Det økonomiske løft er markant større end de seneste fire års økonomiaftaler på sundhedsområdet.
Den demografiske udvikling betyder flere ældre og et øget behandlingsbehov i sundhedsvæsenet. Med aftalen sikres, at der følger penge med til dækning af det demografiske træk, når der bliver flere patienter. Samtidig kan stigende medicinudgifter dækkes, og det vil give mulighed for løft af kapaciteten og mere personale.

Finansminister Nicolai Wammen siger:
- Danmark har fået en ny regering, der som lovet prioriterer velfærden og flere penge til sundhedsområdet. Aftalen giver mulighed for, at der kan ansættes flere læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale til gavn for patienterne. Samtidig fjerner vi det omprioriteringsbidrag, som den tidligere regering indførte, og som har taget penge væk fra sundhedsområdet.
Sundhedsminister Magnus Heunicke siger:
- Vi er i en tid, hvor medarbejderne i sundhedsvæsnet er pressede, medicinpriserne stiger, og der kommer flere patienter, fordi vi bliver ældre. Men pengene er ikke fulgt med, og det er det, der har gjort medarbejderne så presset. Derfor er den her aftale så vigtig. For nu følger pengene med. Vi lægger en solid bund under velfærden. Der kan ansættes flere sygeplejersker allerede fra næste år. Samtidig har vi aftalt at uddanne 100 ekstra læger i almen medicin for at bedre lægedækningen. For der skal være adgang til praktiserende læger uanset, hvor i Danmark man bor. Vi lægger med 1,5 mia. kr. en solid bund under sundhedsvelfærden.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag siger:
- Aftalen her er et markant løft til sundhedsvæsenet. Med rum for mere tid til patienterne. Mere tid til omsorg og mindre travlhed. Og vi tager hul på den 10-årsplan, der skal sikre, at vi får løftet psykiatrien. Som socialminister er jeg særligt glad for, at vi som det allerførste går i gang med at sikre en bedre hjælp til mennesker, der både har psykiske lidelser og misbrug. I dag ender de alt for ofte som kastebolde mellem systemerne og dermed uden den hjælp, de har så meget brug for.
Aftalen følger både op på regeringens ambition om, at der skal uddannes og ansættes flere social- og sundhedsmedarbejdere, samt at arbejdsforholdene forbedres, så flere medarbejdere har lyst til at gå op i tid, sygefraværet bliver nedbragt og medarbejdernes kompetencer udnyttes bedst muligt.
Det økonomiske løft på 1,5 mia. kr. sikrer mere personale allerede i 2020. Derudover nedsætter regeringen og Danske Regioner en fælles Task Force, som den kommende tid skal drøfte vejene til realisering af den fælles ambition om at uddanne og ansætte mere social- og sundhedspersonale og flere sygeplejersker, at forbedre arbejdsforholdene, at flere medarbejdere får mulighed for at gå op i tid og sygefravær nedbringes, samt at udnytte medarbejdernes kompetencer bedst muligt.
Der er også med aftalen enighed om en målsætning om, at regionerne arbejder målrettet for at omprioritere ressourcer fra administration til den patientnære sundhed og borgernære opgaver.
Regeringen og Danske Regioner er samtidig enige om at styrke lægedækningen, så adgangen til den praktiserende læge ikke er bestemt af, hvor man bor i landet. Der er derfor med aftalen enighed om at løfte antallet af hoveduddannelsesstillinger i almen medicin, så der kommer 100 ekstra hoveduddannelsesforløb fordelt med 50 forløb med start i 2020 og 50 forløb med start i 2021.
Med aftalen er regeringen og Danske Regioner enige om ambitionerne for videreudviklingen af sundhedsvæsenet med fokus på styrket sammenhæng, forebyggelse og lighed. Regeringen vil senere invitere Folketingets partier til forhandlinger om en sundhedsaftale, hvor regionerne videreføres og har indflydelse på sundhedsområdet. Der er enighed om en inddragende proces, så Danske Regioner, KL, personalegrupper og øvrige interessenter kan drøfte udfordringerne på området og komme med input til løsninger herpå.
Regeringen vil udarbejde en 10-års plan for psykiatrien og har tilkendegivet, at Danske Regioner og KL vil blive inddraget i arbejdet. Planen vil bl.a. indeholde initiativer målrettet forebyggelse af psykisk sygdom, bedre sammenhæng i behandlingsforløb, nedbringelse af ventetider og forøget kapacitet i psykiatrien. En af de første prioriteter i arbejdet er bedre sammenhæng i indsatsen for borgere med psykisk sygdom og samtidigt misbrug og opfølgning på de særlige pladser, der er etableret i psykiatrien for at foregribe vold og udadreagerende adfærd på landets botilbud.
-
Oversigt over hovedelementer i aftalen
- De samlede regionale udgifter til sundhed og det regionale udviklingsområde løftes med 1,5 mia. kr. i 2020 i forhold til de fastlagte udgiftslofter. Heraf udgør regional udvikling 24 mio. kr. som følge af afviklingen af omprioriteringsbidraget.
- Omprioriteringsbidraget på sundhedsområdet afvikles samtidig.
- Regeringen afsætter et driftstilskud på 100 mio. kr. i 2019 til Region Midtjylland til håndtering af ekstraordinære balanceproblemer afledt af indflytning i kvalitetsfondsstøttet sygehusbyggeri.
- Der etableres en fælles Task Force, som den kommende tid skal drøfte vejene til realisering af den fælles ambition om at uddanne og ansætte mere social- og sundhedspersonale og flere sygeplejersker, at forbedre arbejdsforholdene, at flere medarbejdere får mulighed for at gå op i tid og sygefravær nedbringes, samt at medarbejdernes kompetencer udnyttes bedst muligt.
- De regionale anlægsudgifter udgør 7,3 mia. kr. i 2020. Der fastsættes et loftsbelagt niveau for anlægsudgifterne (brutto) på 2,5 mia. kr. med tillæg af afløb fra puljer med statsligt projekttilskud. Anlægsniveauet for kvalitetsfondsbyggeri udgør 4,8 mia. kr.
- Med henblik på at fremme offentligt-privat samarbejde etableres en låne- og deponeringsfritagelsespulje på 400 mio. kr. i 2020.

pdf (197 Kb)