Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen III (2016-2019)
Nyhed

Ti anbefalinger skal løfte danskernes sundhed

Anbefalingerne skal være med til at bremse danskernes øgede overvægt og begrænse endnu større udgifter til sygdomme som diabetes.

Miljø- og Fødevareministeriet
Sundheds- og Ældreministeriet
Undervisningsministeriet
Tidligere har vi besøgt 'Ministerens Madklub', hvor der også var fokus på danskernes madvaner

For første gang nogensinde var over halvdelen af danskerne sidste år overvægtige.

Usund mad og dårlige madvaner anses, næstefter rygning, som den risikofaktor, der nationalt koster flest dødsfald og medfører kroniske livsstilssygdomme som diabetes, hjertekarsygdom og kræft. Som følge af udgifter til type 2-diabetes forventer OECD en årlig vækst i Danmark, som er en tredjedel lavere end ellers forventet. Det svarer til et årligt tab på ca. 10 mia. kr. i 2035.

Børn og voksnes sundhed

  • Fakta om børn

    4,2 % af danske børn (7-12 år) er svært overvægtige.

    Hos børn og unge med svær overvægt (gns. alder på 11 år) har:

    • 50 % begyndende eller reelt forhøjet blodtryk

    • 50 % søvnapnø

    • 31 % for meget fedt i leveren

    • 27 % forhøjede kolesteroler

    • 14 % forstadie til type 2-diabetes (dette gælder både overvægtige og svært overvægtige)

    Der er i voksenalderen en sammenhæng mellem ovenstående risikofaktorer og hjertekarsygdomme og type 2-diabetes – og dermed øget sygelighed og dødelighed.

  • Fakta om voksne

    Hver anden voksne dansker er overvægtig eller svært overvægtig.

    Antallet af danskere med diabetes er fordoblet på 10 år fra 2002-2012. I 2030 vil 430.000 danskere være diagnosticeret med type 2-diabetes mod knap 290.000 danskere i dag.

    Blandt personer med et lavt indtag af grønsager (mindre end 130 gram om dagen) er der årligt 170 ekstra dødsfald og 1540 ekstra indlæggelser pga. iskæmisk hjertesygdom i forhold til personer, der spiser mindst 130 gram grønsager om dagen.

    Blandt personer med et lavt indtag af frugt (mindre end 100 gram om dagen) er der 140 ekstra dødsfald og 1500 ekstra indlæggelser pga. iskæmisk hjertesygdom i forhold til personer, der spiser mindst 100 gram frugt om dagen.

    42 % af ældre i plejebolig har i en periode på 6 måneder et uplanlagt vægttab, hvilket kan være en risikofaktor for underernæring.

Samfundsudgifterne alene til diabetes forventes at fordobles fra ca. 30 mia. kroner i 2015 til 60 mia. kroner i 2025.

Derfor tager miljø- og fødevareministeren, sundhedsministeren, børne- og socialministeren, undervisningsministeren og ældreministeren i dag godt imod ti anbefalinger om mad, måltider og sundhed, som skal følges op af et tværministerielt udspil.

- Vi må konstatere, at vi står med nogle meget store sundhedsudfordringer direkte relateret til kostvaner, som kampagner ikke har løst; over halvdelen af danskerne er overvægtige, og vi har set en fordobling af forekomsten af diabetes 2 på blot ti år. Det er vi nødt til at gøre noget for at bremse, og det er en samfundsopgave at udbrede den viden, som vi har om vores fødevarer, så folk er klædt på til at træffe egne, myndiggjorte valg for deres eget liv, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

De ti anbefalinger:

1. Lad os prioritere maden, vi spiser uden for hjemmet

2. Lad os sætte fokus på den mad, vi laver derhjemme

3. Lad os aktivt tage stilling til, hvor og hvordan vi spiser

4. Lad mad, smag og sundhed være centralt i vores børns uddannelse

5. Lad os blive klogere og tage ansvar for at udnytte den viden, vi allerede har

6. Lad os skabe lettere adgang til sunde og gode fødevarer

7. Lad os forandre kulturen for markedsføring af mad

8. Lad os i højere grad anerkende dem, der arbejder med mad og sundhed

9. Lad os give flere faggrupper kompetencer i forhold til mad og sundhed

10. Lad os sammen realisere anbefalingerne

anbefalinger mad.PNG
pdf (2,19 Mb)

Ministrene siger

  • Sundhedsminister Ellen Trane Nørby

    - Vi skal især have gjort noget ved den massive sociale ulighed, vi også ser i sundhed, som i høj grad skyldes dårlige madvaner og manglende fællesskab om måltiderne. Det er jo tankevækkende, at der er 81 procent flere overvægtige blandt børn og unge, hvis deres forældre har en kort uddannelse i stedet for en lang! Med fokus på sund kost og gode måltidsvaner kan vi give børn og unge, en god start på livet. At mødes omkring gode måltider skaber grundlæggende glæde for mad og livet og påvirker sundheden positivt. Også fremadrettet. Barndommens vaner hænger ved. Både de gode og de dårlige.

  • Børne- og socialminister Mai Mercado

    - Jeg ser frem til, at vi med et kommende udspil kan arbejde på at mindske uligheden i mad- og måltidsvaner. Mad- og måltidsvaner grundlægges i barndommen, og det har store konsekvenser for vores børn, hvis de allerede tidligt i livet kommer ind på en usund kurs. Vi bør derfor gøre en ekstra indsats for at få alle familier med, så sund mad er en mulighed i alle dele af samfundet.

  • Undervisningsminister Merete Riisager

    - Skolen skal ruste eleverne med viden om madens rolle i dansk kultur og alle de muligheder, der ligger i at kunne lave god mad og præsentere den for andre. Gode måltidsvaner og forståelse for sammenhænge mellem mad, sundhed og glæde har stor betydning for børns liv. Her spiller skolen naturligvis også en rolle. Skolen kan blandt andet lære eleverne om madglæde, gode råvarer og madlavningen som et håndværk og noget, der bringer mennesker sammen.

  • Ældreminister Thyra Frank

    - God mad og ernæring er med til, at vi kan forblive friske og dermed bevare vores livskvalitet. Derfor er flere lokale køkkener på landets plejecentre også en af mine store mærkesager. Køkkener kan bidrage til, at måltidet bliver tilberedt tæt på de ældre, så der dufter af hjemmelavet mad inden spisetid. Jeg håber, at endnu flere plejehjem og kommuner vil følge udviklingen og få køkkenerne tilbage på plejehjemmene, for det er de ældres sidste hjem – og til et hjem hører et køkken.