Unge skal løfte væk fra kontanthjælp
Regeringen vil give unge mulighed for i en periode at komme ud på arbejdsmarkedet, så de på sigt er bedre rustet til uddannelse.
Beskæftigelsesministeriet
Der er unge, som sidder fast i kontanthjælpssystemet og har meget svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvert år er der omkring 14.000 påbegyndte uddannelsesforløb blandt unge med et uddannelsespålæg fra jobcentret.
Pålægget betyder, at de unge får en indsats, som er rettet mod at tage en uddannelse. Og at de, når de er klar, forpligtes til at søge en eller flere uddannelser inden for en nærmere fastsat periode, som de skal gå i gang med, når de bliver optaget. Og det er grundlæggende positivt, mener innovationsminister Sophie Løhde.
”Alt for mange unge er hverken i gang med en uddannelse eller i job. Mange af dem har brug for et kærligt skub i den rigtige retning, og derfor er det godt, at kommunerne forsøger at hjælpe dem i gang med en uddannelse. Men selvom der gøres en stor indsats for at fastholde de unge i uddannelse, er der desværre for mange, der dropper ud efter kort tid og en del af dem vender tilbage til kontanthjælpssystemet”, siger Sophie Løhde med henvisning til tal fra Finansministeriet.
Fakta: Sådan vil regeringen få unge i kontanthjælpssystemet i uddannelse
For at give unge i kontanthjælpssystemet bedre muligheder for komme godt videre fra kontanthjælpssystemet og på sigt at gennemføre en ungdomsuddannelse vil regeringen som led i sit ungeudspil bl.a. tage følgende initiativer:
-
Nyt visitationskriterium
Der indføres et nyt visitationskriterium, så unge i kontanthjælpssystemet uden en erhvervskompetencegivende uddannelse kan visiteres som jobparate og få en jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats, hvis kommunen vurderer, at de ikke er uddannelsesparate.
-
Uddannelsespålægget ændres
Kommunerne får mulighed for at undtage unge, der er visitereret aktivitetsparate, fra uddannelsespålægget.
Samtidig vil alle unge i kontanthjælpssystemet højst to gange kunne få et uddannelsespålæg. Unge vil dog altid selv kunne vælge at begynde på en ungdomsuddannelse.
-
Uddannelseshjælp bliver til ungehjælp
Fremover vil unge i kontanthjælpssystemet uden en erhvervskompetencegivende uddannelse modtage ungehjælp i stedet for som i dag uddannelseshjælp.
Ydelsesniveauet vil være det samme.
-
Ny vejledning til jobcentrene
Der udarbejdes en ny vejledning, der skal sikre, at jobcentrene har fokus på, at job kan være en vej til uddannelse for nogle unge.
Tallene viser, at ca. halvdelen af de 18 til 29-årige unge med et uddannelsespålæg, der overgår til en uddannelse, forlader uddannelsen i løbet af de første 12 måneder. Og halvdelen af dem, der forlader uddannelsen, kommer tilbage til kontanthjælpssystemet igen.
Job som et skridt på vejen til uddannelse
Som led i et nyt ungeudspil lægger regeringen derfor bl.a. op til at ændre reglerne for uddannelsespålægget, så unge, der ikke er parate til at gå i gang med en uddannelse med det samme, i stedet kan få hjælp til at komme ud på arbejdsmarkedet.
Konkret vil regeringen give jobcentrene mulighed for at kunne visitere unge, der vurderes inden for et år, ikke er parate til at gå i gang med en ungdomsuddannelse, som jobparate.
Samtidig skal den nuværende ydelse ’uddannelseshjælp’ erstattes med en ny ’ungehjælp’ for dermed at tydeliggøre, at vejen til uddannelse og job kan være forskellig fra ung til ung og i højere grad skal tage afsæt i den enkeltes forudsætninger.
Maksimalt to uddannelsespålæg
Regeringen ønsker desuden at ændre reglerne, så unge maksimalt kan få to uddannelsespålæg. Det vil på den lange bane kunne hjælpe flere unge til at få en uddannelse, mener beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.
”Der er ingen grund til, at jobcentrene igen og igen forsøger at hjælpe de unge til at gå i gang med en uddannelse, hvis det ikke nytter noget. Falder en ung fra gentagne gange, vil det bare give selvtilliden et knæk og gøre det endnu sværere at få tro på, at man rent faktisk kan gennemføre en uddannelse. Jobcentrene skal derfor have friere rammer til at strikke en indsats sammen, som kan hjælpe den enkelte unge videre. Og hvis jobvejen er nødvendig for, at en ung borger kan gennemføre en uddannelse senere i livet, så er der grønt lys herfra”, siger Troels Lund Poulsen.
Det langsigtede mål er fortsat, at flere unge skal tage en ungdomsuddannelse. Derfor vil regeringen afsætte ca. 40 mio. kr. over fire år til en ny uddannelsesbonus til kommuner.