Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen III (2016-2019)
Nyhed

Nu kan du få NemID på din smartphone

Ny NemID nøgleapp kan nu downloades i Apple’s App Store og Google Play Store. Den nye app er et supplement til det eksisterende NemID nøglekort.

Finansministeriet
nemID.jpg

Siden lancering af NemID til danskerne i 2010 er NemID nøglekortet blevet en fast følgesvend i danskernes færden på nettet.   

Nu ser NemID nøgleapp dagens lys. Appen er et nemt, sikkert og bekvemt supplement til det eksisterende nøglekort og kan anvendes alle de steder, du normalt anvender NemID. Når du skal finde app'en til din smartphone skal du søge på 'NemID nøgleapp'.

"Danskerne bliver mere og mere digitale, og vi vænner os til, at vi kan klare det meste på farten med vores mobiltelefoner. Derfor er vi rigtig glade for i dag at lancere et digitalt alternativ til nøglekortet, så indgangen til den offentlige selvbetjening også kan klares nemt og sikkert med et swipe på telefonen", siger innovationsminister Sophie Løhde. 

Nøglekortet virker stadig!

Man kan sagtens bruge sit gamle nøglekort, hvis man er glad for det, men med appen åbnes der op for endnu en mulighed. 

"I takt med, at verden bliver mere digitaliseret, stiger efterspørgslen efter nye digitale værktøjer. Det er NemID nøgleapp, og vi håber, danskerne vil tage godt imod den. Jeg glæder mig selv til at bruge den", slutter Ulrik Nødgaard, adm. direktør i Finans Danmark. 

 

Læs mere om nøgleappen hos Digitaliseringsstyrelsen