Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen III (2016-2019)
Nyhed

Analyse: Store udgifter til indvandrere uden job

”Indvandring til Danmark er kun en gevinst, hvis indvandrerne kommer i arbejde," siger finansminister Kristian Jensen.

Finansministeriet
Colourbox menneskemængde.jpg

Udlændinge i arbejde er en gevinst for den danske statskasse, mens udlændinge uden for arbejdsmarkedet er en stor udgift. Samlet set var nettoudgifterne til indvandrere og efterkommere på 33 mia. kr. i 2015. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgjorde i samme år en nettoudgift på ca. 36 mia. Det viser en ny analyse fra Finansministeriet om indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser.

Den enkeltes nettobidrag afhænger i høj grad af tilknytningen til arbejdsmarkedet. Den store nettoudgift til ikke-vestlige indvandrere skyldes, at langt flere af disse står uden for arbejdsmarkedet. Hvis ikke-vestlige indvandrere havde haft samme beskæftigelsesfrekvens som jævnaldrende danskere, var de offentlige finanser blevet forbedret med op mod 17 mia. kr. i 2015.

Der er udarbejdet tre analyse-rapporter:

  • Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2015
  • Beskæftigelsen stiger blandt ikke-vestlige indvandrere
  • Færre indvandrere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse

Download dem her:

Forside Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2015.PNG
pdf (593 Kb)
Beskæftigelsenstigerindvandringrapport.PNG
pdf (213 Kb)
Forside Færre indvandrere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse.PNG
pdf (309 Kb)

Finansminister Kristian Jensen siger:

”Indvandring til Danmark er kun en gevinst, hvis indvandrerne kommer i arbejde. Det koster os rigtig mange penge, når indvandrere kommer til Danmark og i stedet ender på offentlige ydelser. Og det er jo penge, som vi i stedet kunne have brugt på ældrepleje, skoler, lavere afgifter eller mere politi. Derfor skal vi blive ved med at stille krav om, at når man kommer til Danmark, så skal man arbejde og bidrage til fællesskabet.”

I en tidligere opgørelse for 2014 var nettoudgifterne på 28 mia. kr. for hele gruppen af indvandrere og efterkommere, mens nettoudgifterne var 33 mia. kr. for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. De højere nettoudgifter til ikke-vestlige indvandrere skyldes primært det store antal personer, der modtog asyl i Danmark i løbet af 2015.

Selvom de samlede udgifter til indvandrere og efterkommere steg fra 2014 til 2015, rummer to nye analyser fra Finansministeriet også positive nyheder om den seneste udvikling i både lønmodtagerbeskæftigelsen og antallet af offentligt forsørgede. Siden 2. kvartal 2015 er beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere steget med 23.000 personer. Tilsvarende er ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvens steget med mere end danskere og vestlige indvandreres frekvens.

En del af fremgangen skyldes de stramninger og tiltag på udlændingeområdet, som er gennemført siden folketingsvalget i 2015, blandt andet 225-timers-reglen, integrationsydelsen og den nye IGU-uddannelse. Forbedrede konjunkturer og fremgang på arbejdsmarkedet har tilsvarende bidraget til den positive udvikling.

Faktakboks nettobidrag fra indvandring 2015.PNG

Fremgangen i beskæftigelsen er dog primært forbeholdt mænd, og der er stadig en stor del ikke-vestlige kvinder med lav tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilsvarende ligger beskæftigelsesfrekvensen for både vestlige og ikke-vestlige indvandrere stadig et pænt stykke under frekvensen for personer med dansk oprindelse.

”Vi kan se, at regeringens stramninger har en effekt og rykker indvandrere væk fra offentligt forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet. Det er altså muligt at sikre en langt højere beskæftigelse, når der føres en aktiv og konsekvent politik. Men beskæftigelsen for især ikke-vestlige indvandrere halter stadig langt efter danskernes beskæftigelse. Hvis vi ikke får flere indvandrere i arbejde, kommer mange børn til at vokse op med forældre på overførsler, og så risikerer vi, at den dårlige tilknytning til arbejdsmarkedet går i arv til næste generation,” siger Kristian Jensen.

Fremgangen i beskæftigelsen har bl.a. betydet, at antallet af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse er faldet fra 2015-2017 (3. kvartal). Og dette er sket i en periode, hvor indvandringen fra ikke-vestlige lande er steget med godt 24.000 personer. Faldet i antallet af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse har sammen med tiltagene på kontanthjælpsområdet samlet set betydet, at de offentlige udgifter til forsørgelse af ikke-vestlige indvandrere i samme periode er faldet med 1,2 mia. kr. (omregnet til årsniveau).

For både vestlige og ikke-vestlige efterkommere afspejler det negative bidrag, at en stor del af gruppen er børn og unge, som ikke er en del af arbejdsmarkedet.