Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen III (2016-2019)
Artikel

Nye muligheder for fuld afvikling af de mest udsatte ghettoområder

Regeringen
20080415-233806-pf-1000x669we.jpg
Foto: Holger Bundgaard/Ritzau Scanpix

For visse ghettoområder er udfordringerne med parallelsamfund, kriminalitet og utryghed så massive, at det både praktisk og økonomisk kan være mest hensigtsmæssigt helt at afvikle ghettoområdet og starte forfra. Med salg, nedrivning og fuldstændig omdannelse af boligområdet kan der skabes et grundlag for udviklingen af et nyt og mere attraktivt byområde integreret med resten af samfundet.

Afvikling kan være relevant i ghettoområder, der igennem en årrække har været ramt af et samspil af udfordringer i form af arbejdsløshed, kriminalitet og sociale problemer. Det vil være områder, der typisk er plaget af hård  kriminalitet og massiv utryghed.

Regeringen ønsker mulighed for at afvikle særligt belastede ghettoområder.

Regeringen foreslår:

  • At indføre en mulighed for staten til at pålægge boligorganisationen at iværksætte en afvikling af boligafdelingen i de særligt belastede ghettoområder, hvor det trods en årelang indsats ikke er lykkedes at vende den negative udvikling med sociale problemer, negativ social kontrol, kriminalitet, manglende uddannelse og beskæftigelse

Staten får mulighed for at gribe ind og gennemføre en afvikling af ghettoområdet, hvis boligorganisationen og kommunen ikke afvikler ghettoområdet inden for en angivet tidshorisont, eller der ikke er planer herfor.

Afviklingen sker enten ved et samlet salg og/eller nedrivning af området. Beboerne vil blive genhuset, og der igangsættes herefter et byudviklingsprojekt, som skal genoprette og udvikle området til en attraktiv bydel med blandet beboersammensætning, som er integreret med det omkringliggende samfund. Den enkelte beboer vil således få mulighed for at få anvist en ny bolig, hvor forudsætningen for den enkeltes  sociale integration er bedre.

                        * * *

Sådan kan afvikling af et boligområde komme til at ske
Området har vedvarende optrådt på ghettolisterne. Kendetegnende for beboersammensætningen er en høj andel af beboere uden for arbejdsmarkedet, mange ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, et lavt uddannelses og indkomstniveau og et højt kriminalitetsniveau.

Den hidtidige indsats har primært fokuseret på boligsociale indsatser, som ikke har vist sig at være i stand til væsentligt at ændre beboersammensætningens karakteristika. Det er ikke lykkedes at flytte  området tilstrækkeligt i forhold til ghettolistens kriterier vedrørende arbejdsmarkedstilknytning, uddannelse, etnisk oprindelse eller indkomstniveau. I forhold til kriteriet vedrørende beboernes kriminalitet
kendetegnes området af banderelateret kriminalitet, som skaber stigende utryghed hos beboerne og det omkringliggende samfund.

Den aktuelle helhedsplan vil umiddelbart ikke kunne ændre på boligområdets grundlæggende udfordring, som dels handler om en høj koncentration af almene boliger, dels beboersammensætningen. Der vil ikke ske nogen væsentlig ændring af boligområdets grundlæggende struktur, som er karakteristisk for ghettoområder. Selv om planen indeholder en række positive elementer, vil det således næppe føre til en radikal forandring af området.

Derfor kan der være behov for en egentlig afvikling af området som et almentboligområde

 

Figur
Strategiens afgræsning af boligområder. *) Ghettoområder på ghettolisten i de sidste 4 år **) Beregnet på baggrund af forslag til nye kriterier og med data for 2017. Kilde: Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen (afrundende tal for hele den almene boligsektor).