Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen III (2016-2019)
Nyhed

Pressemøde med Løkke og Theresa May

Statsministeren og Theresa May har blandt andet drøfte forholdet til Rusland og Storbritanniens beslutning om at forlade EU

Statsministeriet

Her på siden kan du se eller gense pressemødet om kort tid

Mandag den 9. april besøger premierminister Theresa May statsminister Lars Løkke Rasmussen i Statsministeriet.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler forud for besøget:

”Jeg forventer, at Theresa May og jeg vil drøfte forholdet til Rusland efter giftangrebet i Salisbury. Danmark har sammen med vores europæiske partnere bakket stærkt op om Storbritannien både i ord og handling. Det er på tide, at Rusland lægger kursen om og viser respekt for de internationale regler og aftaler.

Vi vil selvfølgelig også drøfte Storbritanniens beslutning om at forlade EU. Danmark ønsker det tættest mulige bånd mellem EU og Storbritannien. Men det skal være baseret på den rigtige balance mellem rettigheder og pligter. Storbritanniens farvel til EU er en realitet, og nu må vi fokusere på at minimere skaderne ved skilsmissen. Derfor er jeg glad for de resultater, der er opnået i Storbritanniens forhandlinger med Kommissionen.

De historiske bånd mellem Danmark og Storbritannien vil altid bestå. Det gælder ikke mindst på sikkerhed, hvor vi fortsat vil være nære allierede i NATO.”