Nyt udspil: Fleksible universitetsuddannelser til fremtiden
Studerende skal have flere muligheder, en bedre vej ind på universiteterne og tættere tilknytning til arbejdsmarkedet.
Universitetsuddannelserne skal være mere fleksible. Der skal være flere veje igennem et uddannelsesforløb, så den enkelte kan skabe sit eget uddannelsesforløb ud fra egne ønsker og behovene på arbejdsmarkedet. Studerende skal i højere grad kunne kombinere flere fag. Og så skal undervisningen være på et højt fagligt niveau og inspirere de studerende til at prøve nye ting af og følge deres nysgerrighed.
Det er ambitionen bag regeringens udspil ’Fleksible universitetsuddannelser til fremtiden’, som uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers offentliggør i dag.
-
Udvalgte initiativer, som giver studerende større fleksibilitet
- Retskravet skal forlænges til 3 år, så det bliver muligt at prøve arbejdsmarkedet af mellem sin bachelor- og kandidatuddannelse, inden man specialiserer sig og uden man mister retten til sin kandidat.
- Erhvervskandidatordningen skal udvides, så flere kandidatuddannelser kan tages på deltid ved siden af et fuldtidsjob.
- Der skal være mulighed for at tage en 1-årig master efter bacheloruddannelsen i stedet for den almindelige toårige kandidatuddannelse.
- Der skal også være bacheloruddannelser, der favner bredere, end mange gør i dag. Og så skal antallet af bachelor- og kandidatuddannelser gennemgås, så det bliver mere overskueligt for både studerende og aftagere.
- Studerende skal have bedre mulighed for at bevæge sig ind på andre fagområder på deres kandidatuddannelser.
For ministeren er det vigtigt, at flere studerende får mulighed for at præge deres uddannelsesforløb:
"Jeg vil gerne gøre op med det stive system, hvor alle i dag går den samme vej gennem universitetet. I stedet skal vi designe et mere fleksibelt uddannelsessystem der passer bedre til forskellige ønsker, og til den tid, vi lever i. Der har længe været en tradition for, at du tager en kandidat lige efter din bachelor, og så først rigtigt prøver arbejdsmarkedet af efter fem år. Jeg vil give mulighed for at arbejde nogle år efter bacheloruddannelsen, uden man mister retten til at begynde på sin overbygningsuddannelse. Og så vil jeg skabe alternativer til en kandidatuddannelse", siger Tommy Ahlers.
Det skal fortsat være almindeligt at studere fem år på universitetet. Men regeringen vil give studerende flere muligheder og flere måder at gøre det på. I dag mister de for eksempel retten til en kandidatuddannelse, hvis ikke de fortsætter direkte efter bacheloruddannelsen på grund af det såkaldte retskrav. Og de fleste studerende fortsætter på den kandidat, der er den direkte overbygning til deres bachelor.
-
Udvalgte initiativer som giver en bedre vej ind på universiteterne og fremragende undervisning
- 1,08-reglen skal afskaffes
- Det nuværende optagelsessystem skal forbedres
- Undervisningen skal prioriteres lige så højt som forskning på universiteterne
- Studerende skal have mere feedback, og der skal være flere undervisningstimer på de uddannelser, hvor niveauet i dag er lavt. Studenterevalueringer af undervisningen skal også bruges mere.
- Universitetsuddannelserne skal være på et højt internationalt niveau.
- Gode undervisere skal anerkendes og belønnes, alle undervisere skal udvikle deres undervisningskompetencer løbende.
- Alle studerende skal have forståelse for teknologiens muligheder og begrænsninger.
Regeringen vil give bachelorer krav på at kunne komme tilbage til universitetet igen, hvis de vælger nogle år på arbejdsmarkedet. Og bachelorer skal have bredere indgange til universitetet, men et bedre udvalg af faglige retninger efter bacheloruddannelsen end i dag.
Bedre vej ind på universiteterne
Med udspillet vil regeringen give studerende en bedre vej ind på universiteterne. Der skal skrues ned for karakterræset ved at afskaffe 1,08-bonusordningen for hurtig studiestart. Og optagelsessystemet skal forbedres, så der i højere grad bliver et bedre match mellem ansøger og studie, og færre falder fra.
Samtidig skruer regeringen op for ambitionerne på uddannelserne. Der skal være fremragende undervisning og mere plads til åbne spørgsmål og feedback:
"Jeg vil gerne sætte en dæmper for karakterræset og samtidig nedbringe frafaldet på uddannelserne. Derfor ser vi nu på optagelsessystemet og lægger op til at fjerne 1,08-reglen. Vi kommer også til at kigge på antallet af indgange til universitetet, som i dag kan virke uoverskueligt med flere hundrede bacheloruddannelser. Samtidig skruer vi op for ambitionerne på uddannelserne. Det skal være mere attraktivt at være en god underviser på universitetet, og de studerende skal have mere feedback og undervisning, der ruster dem til et samfund, der ændrer sig hurtigt", siger ministeren.
Regeringen vil gå i tæt dialog med universiteterne om opfølgningen. Derudover vil uddannelses- og forskningsministeren invitere Folketingets partier til forhandling om de initiativer, som skal følges op med ny lovgivning.
