Læs om jobfradrag, socialt frikort mv.

Det foreslås, at der indføres et nyt jobfradrag målrettet de laveste arbejdsindkomster, så den økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse øges.

Det foreslås konkret, at der indføres et nyt målrettet jobfradrag, der udgør 30 pct. af den del af arbejdsindkomsten (inkl. pensionsindbetalinger), som overstiger 174.000 kr. Jobfradraget kan dog maksimalt udgøre 17.500 kr.

Fradraget indkomstaftrappes med 10 pct. af den del af arbejdsindkomsten inkl. pensionsindbetalinger, der overstiger 394.400 kr. Fradraget er således fuldt aftrappet ved en indkomst på 569.400 kr. (svarende til ca. 500.000 kr. før pension ved en bidragsprocent på 12).

Jobfradraget indfases gradvist, indtil det er fuldt indfaset i 2023.

Forslaget kan ikke ses isoleret fra forhøjelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget, da det er de to ændringers samlede effekt på marginalskatten, der er afgørende for beskæftigelsesbeslutningen.   

Der er personer, som i udgangspunktet kan have vanskeligt ved at tage del i det ordinære arbejdsmarked. Derfor skal det være muligt for virksomheder og udsatte borgere at indgå aftale om småjob i det lokale erhvervsliv uden større forpligtelser.

Regeringen vil indføre et socialt frikort, der giver udsatte borgere mulighed for at tjene et mindre beløb skattefrit (udover det almindelige personfradrag). Indtægt omfattet af det sociale frikort vil ikke blive fradraget i en eventuel forsørgelsesydelse.

Målgruppen for det sociale frikort er alle socialt udsatte, der er omfattet af § 81 i serviceloven, har været i landet i 7 ud af de seneste 8 år og er meget langt fra arbejdsmarkedet.

Der afsættes en ramme på 120 mio. kr. i alt i 2018-2020 til en forsøgsordning med et socialt frikort. Der sigtes efter, at ordningen kan træde i kraft i 2019. Den konkrete ordning vil blive præsenteret senere i efteråret.

Det foreslås at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget gradvist frem mod 2023, således at marginalskatten reduceres.

Loftet fjernes gennem en gradvis forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag fra 2018 til 2023. Tiltaget betyder isoleret set, at alle med arbejdsindkomst over 351.200 kr. (2018-niveau) får en lempelse i skattebetalingen. Lempelsens størrelse og antallet, der får en lavere
marginalskat, indfases gradvist.

Alle med indkomster over loftet for beskæftigelsesfradraget opnår derved isoleret set en reduktion af marginalskatten med ca. 2,7 pct.-point.

Det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere justeres ikke som et led i forhøjelsen af det almindelige beskæftigelsesfradrag.

Forhøjelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget medfører desuden, at ingen personer får en øget marginalskat som følge af indkomstaftrapningen af det målrettede jobfradrag.

Som led i skattereformen fra 2012 hæves topskattegrænsen gradvist frem mod 2022.

Det foreslås at fremrykke den resterende del af indfasningen af den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen til 2018. Det svarer til en forhøjelse af topskattegrænsen med 12.000 kr. i 2018 opgjort i 2018-niveau.

Det foreslås at afskaffe beskatningen af fri telefon fra 2020. Efter gældende regler bliver ca. 480.000 arbejdstagere beskattet af fri telefon.

En lønmodtager, der får stillet fri telefon til rådighed af sin arbejdsgiver, skal betale skat af 2.800 kr. i 2018. Hvis to ægtefæller er omfattet af beskatningen, nedsættes den skattepligtige værdi med ægtefællerabat på 25 pct. Der gælder tilsvarende regler for selvstændigt erhvervsdrivende. Anvendes arbejdstelefonen ikke privat, sker der ingen beskatning.

En ophævelse vurderes at medføre skattelempelser til en bred gruppe af mellem- og højindkomstlønmodtagere i både den private og den offentlige sektor. En ophævelse forventes at indebære, at en række lønmodtagere, der i dag ikke beskattes af fri telefon, vil få stillet en fri telefon til rådighed.