Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen III (2016-2019)
Nyhed

En 100 år gammel check på 25 millioner dollars

I 2017 er det 100 år siden, at Danmark overdrog de tre vestindiske øer til USA. Den 31. marts 1917 præcis klokken 11 fandt betalingen sted. Se billeder og læs om overdragelsen her.

VirginCheckenoverdrages.PNG
Checken overrækkes. Fra højre ses finansminister William McAdoo, udenrigsminister Robert Lansing og ambassadør Constantin Brun. Yderst til venstre står viceadmiral James H. Oliver, der blev øernes første amerikanske guvernør. (Det kongelige Bibliotek).

I 2017 er det 100 år siden, at Danmark overdrog de tre vestindiske øer til USA.

På dagen for overdragelsen af øerne, lørdag den 31. marts 1917, præcis klokken 11 lokal tid i Washington DC fandt betalingen sted. Den amerikanske udenrigsminister Robert Lansing overrakte den danske ambassadør Constantin Brun en check på den aftalte sum af 25 millioner dollars betalbar i guld – ”in payment of cession of the Danish West Indian Islands to the United States”, som der står på checken. Den var underskrevet af finansminister William McAdoo. (Kilde: Rigsarkivet)

På Rigsarkivets tema-side om Danmarks tid som kolonimagt på De Vestindiske Øer kan du dykke ned i et unikt og omfattende historisk materiale og bla. søge i ca. 5 mio. billedfiler af arkivalier fra Dansk Vestindien på tværs af Rigsarkivets databaser.

Gå til temasiden ved at klikke her

 

Her er checken som udgjorde betalingen for øerne

 

VirginCheck.PNG
Forside af checken på 25 millioner dollars, udstedt til ambassadør Constantin Brun. I Rigsarkivet i København findes kun en kopi af checken, da Brun jo var nødt til at aflevere den originale check til amerikanerne for at få den indløst og pengene udbetalt. (US National Archives, Washington DC).

Overdragelsesceremonien

Den sidste guvernør for Danmarks koloni i Dansk Vestindien, og manden der overdrog øerne til USA, blev Henri Konow. Han var kommandør på krigsskibet Valkyrien, som halvandet år tidligere var kommet til øerne. Konow kunne efter sin hjemkomst berette om en højtidelig overdragelsesceremoni med både tårer og kanonsalutter.

Konow proklamerede på engelsk, at han i kongens navn overdrog øerne til USA, og på dansk kommanderede han ”Hal ned Dannebrog!”. Alle tilhørere tog hatten af i respekt, musikkorpset spillede Kong Christian, æreskompagnierne præsenterede gevær, og kanonsalutter blev affyret. Konow berettede, at ”paa Mængden gjorde Flagets Nedhaling et dybt Indtryk, man hørte ikke en Lyd, og mange Taarer blev fældede”. (Tekst: Rigsarkivet)

 

VirginOverdragelsesPix1.PNG

Amerikansk interesse for øerne

Efter at Danmark havde tabt krigen i 1864, blev amerikanerne bange for, at Østrig som en slags krigsbytte skulle bemægtige sig Dansk Vestindien. Den amerikanske udenrigsminister William H. Seward indledte derfor forhandlinger med den danske gesandt Waldemar Raasløff i Washington. Amerikanerne var meget interesserede i at erhverve den glimrende havn på St. Thomas til sin orlogsflåde.

Seward og Raasløff var handlekraftige og resultatorienterede mænd. I begyndelsen af 1867 forhandlede de en salgstraktat på plads. Den blev underskrevet på diplomatniveau den 24. oktober 1867. Amerikanerne ville købe St. Thomas med St. Jan for 7,5 millioner dollars i guld, derimod var de ikke synderlig interesserede i landbrugsøen St. Croix.

Folkeafstemning eller ej

Danmark havde ét ønske, som man stod fast på, skønt amerikanerne fandt det unødvendigt. Det drejede sig om en folkeafstemning på øerne vedrørende salget. Traktatens paragraf 1 sagde: ”Hans Majestæt Kongen af Danmark vil imidlertid ikke øve nogen Tvang over Befolkningen og vil derfor snarest muligt give den Leilighed til frit at tilkjendegive sine Ønsker med Hensyn til denne Afstaaelse”. Resultatet af folkeafstemningen, som gennemførtes på St. Thomas og St. Jan den 9. januar 1868, blev, at 1244 stemte for salget og 22 imod salget af de to øer til USA.

Tiden rinder ud

Hermed var Danmark parat til at ratificere (godkende) traktaten; men i USA var der politiske betænkeligheder. Trods Raasløffs energiske anstrengelser gik tiden, uden at kongressen kunne bestemme sig. Den sidste frist for ratificering udløb i april 1870, uden at Senatet havde sagt ja til købet af kolonien. Løbet var dermed kørt for denne gang.

(Tekst fra Rigsarkivet)

VirginSalgstraktaten.PNG
VirginSalgstraktatsidsteside.PNG