Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen III (2016-2019)
Nyhed

Debat med regeringen og rundvisning på Esbjerg Havn

Stor spørgelyst hos de studerende på Esbjerg Gymnasium og blæst på havnen i Esbjerg. Regeringen holder seminar 11. og 12. september. Video og billeder her.

Statsministeriet
Regeringen
Regeringen møder Esbjerg Gymnasium - video fra hele mødet

Regeringen mødes den 11. og 12. september til regeringsseminar i Esbjerg.

Som noget nyt afholder statsministeren, udenrigsministeren og justitsministeren inden regeringsseminaret ”Debat med regeringen” på Esbjerg Gymnasium. Her skal de drøfte udfordringer for Danmark med gymnasiets samfundsfagselever.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler:
”Jeg ser frem til, at trekløveret får mulighed for at tage ud til en debat sammen. Jeg er sikker på, at gymnasieleverne er leveringsdygtige i skarpe indspark om vores lands fremtid, og dem glæder jeg mig meget til at høre.”

Efter gymnasiebesøget tager regeringen på rundvisning i bus på Esbjerg Havn.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler:
”Regeringen er regering for hele Danmark. Derfor er det vigtigt, at vi hver især kommer rundt i landet og får ny viden og indspark fra danskerne. Det gælder også, når vi samles til regeringsseminar.

Derfor holder vi regeringsseminar forskellige steder i landet, og derfor indleder vi denne gang regeringsseminaret med en fælles rundvisning på Esbjerg Havn. Jeg er sikker på, at det bliver en inspirerende og hyggelig start på seminaret.”

Fotos fra rundvisning på havnen i Esbjerg