Regeringen vil afskaffe blasfemiparagraffen
Regeringen ønsker at afskaffe blasfemiparagraffen for at styrke ytringsfriheden og vil i denne uge stemme for ophævelse af bestemmelsen.
Regeringen tilkendegav tidligere på året, at der er både fordele og ulemper ved at afskaffe blasfemiparagraffen. Det var baggrunden for, at der skulle indhentes oplysninger fra lande, der for nylig har ophævet en blasfemibestemmelse i deres nationale lovgivning. Oplysningerne skulle tilvejebringe det nødvendige beslutningsgrundlag for regeringen. En række lande har nu vendt tilbage, og billedet viser overordnet set, at landene hverken nationalt eller internationalt har oplevet negative konsekvenser af ophævelsen af deres tilsvarende bestemmelser.
Regeringen ønsker på den baggrund at afskaffe blasfemiparagraffen for at øge ytringsfriheden i Danmark. Samtidig vil en afskaffelse af blasfemiparagraffen imødekomme internationale anbefalinger fra FN og Europarådet, der peger på, at det ikke bør være kriminaliseret at vise disrespekt for en religion (blasfemi) eller at krænke religiøse følelser. En ophævelse vil endvidere følge udviklingen i Europa på dette område.
Justitsminister Søren Pape Poulsen siger: ”Blasfemiparagraffen har været til debat igennem længere tid og har været en del af dansk ret i mere end 150 år. Det har ikke været et nemt spørgsmål, men når regnestykket skulle gøres op, er der mest, der taler for at afskaffe blasfemiparagraffen. Vi ønsker at styrke ytringsfriheden, og erfaringerne fra andre lande er, at det ikke har givet anledning til problemer.”
Enhedslistens private lovforslag (L 170) om ophævelse af blasfemiparagraffen skal 2. behandles i Folketinget den 1. juni og 3. behandles den 2. juni 2017. Regeringen vil i denne uge stemme for ophævelse af blasfemiparagraffen.
Baggrund om blasfemiparagraffen
Siden den danske straffelovs ikrafttræden i 1933 er der alene sket domfældelse for overtrædelse af blasfemibestemmelsen i to tilfælde og senest i 1946. Danmark vil med afskaffelsen af blasfemiparagraffen følge størstedelen af de europæiske lande, herunder senest Norge og Nederlandene, i at efterleve internationale anbefalinger fra Europarådets og FN’s menneskeretlige eksperter, hvorefter hverken det at vise disrespekt for en religion (blasfemi) eller at krænke religiøse følelser bør være kriminaliseret.
Ytringer eller handlinger, der tilsigter at true, forhåne eller nedværdige befolkningsgrupper på grund af deres religiøse overbevisning, vil fortsat være strafbare efter straffeloven (§ 266 b).