Kronik: Børn skal lære noget, før de kan skabe noget
"Børn flest – også de helt små – besidder stor skabertrang og tiltro til egne idéer. Det er egenskaber, vi skal gribe og nære," skriver undervisningsministeren i sin kronik. Læs mere her.
Min morfar gik i skole i syv år hver anden dag og havde en mesterlæreuddannelse som smed. Han begyndte sit arbejdsliv med at producere hestesko sammen med naboen. Senere gik de over til at producere møtrikker. Efterspørgslen på møtrikker havde overhalet efterspørgslen på hestesko. Senere ernærede han sig ved at producere elementer til skibe i takt med, at skibsindustrien tog fart, og i sidste del af sit arbejdsliv producerede han elementer til vindmølleindustrien. Stigende priser på råolie i 1970’erne og industriel vækst skabte et marked for nye energikilder.
Min morfars arbejdsliv var en rejse, der bragte ham fra hestesko til højteknologisk produktion. Han besad lysten til at skabe, han var vedholdende, og han evnede at analysere udviklingen i sit lokalsamfund og identificere, hvad der har værdi for andre og få dem til lommen.
Som liberal og som undervisningsminister mener jeg, at hans historie demonstrerer nogle af de vigtigste egenskaber og forudsætninger, når vi taler om innovation og entreprenørskab.
Som undervisningsminister er jeg optaget af, at unge mennesker i skolen lærer at tænke fagligt, systematisk, kritisk og problemløsende. Det kræver, at eleverne tilegner sig et solidt, fagligt fundament gennem noget så gammeldags som kundskaber, gentagelser og forståelse af regler og rammer. De opnås gennem god undervisning i skolen.
Når man arbejder med innovation og entreprenørskab i skolen og i undervisningen, er det vigtigt at gøre det på en realistisk måde og tage tingene i den rigtige rækkefølge. Børn flest – også de helt små – besidder stor skabertrang og tiltro til egne idéer. Det er egenskaber, vi skal gribe og nære. Men for at kunne arbejde innovativt og entreprenant har eleverne brug for solide faglige byggesten. Faglighed er forudsætningen for at kunne analysere, tilrettelægge og problemløse.
Hvis vi stiller små elever for komplekse opgaver og beder dem opstille løsningsmodeller på klimaudfordringer eller udtænke telemedicinske redskaber, inden vi har udstyret dem med basal geografisk faglighed og grundlæggende teknologiforståelse, risikerer vi ikke kun at kvæle deres kreativitet. Vi forsømmer også at vise dem, at der ikke er nemme løsninger som iværksætter. Innovation er hårdt arbejde. Man skal arbejde vedholdende og analytisk, og det kræver et solidt, fagligt afsæt. Det mener jeg, at vi skal være bedre til at tage bestik af og tage ansvar for i uddannelsesverdenen.
Hvis man skal finde nye og innovative løsninger, må man kende til og kunne analysere de gamle.
Som liberal er jeg optaget af, at alle unge får de bedste forudsætninger for at være kaptajn i eget liv og styre det derhen, hvor de gerne vil være.
En god kaptajn kan både læse et søkort og føre sit skib. Derfor er jeg optaget af, at uddannelses-Danmark taler om innovation og entreprenørskab nuanceret og åbent. Vælger du en vej som iværksætter, skal du navigere i et hav med vidder af frihed, men også med skær af hårdt arbejde.
De faglige forudsætninger for at kunne innovere i den virkelige verden skal spille sammen med viden om og forståelse af, hvordan et marked fungerer. Værdiskabelsen for andre mennesker er det springende punkt. Hvis en kreativ – og fagligt funderet – idé skal skabe forandring på et marked, skal andre mennesker kunne se nytten af den og være villige til at betale rede penge for den. Der skal være en efterspørgsel og nogen, der ser, at her er et produkt, en proces eller en optimering, der er så god, at den skaber værdi for andre.
Kodeord er derfor også økonomisk forståelse, forståelse af markeder og menneskelig indsigt, hvis børn og unge skal vokse op med muligheden for at realisere deres egne idéer og gøre dem kommercielle. Det kan og skal skolen ikke klare alene. Det er ofte en række personlige egenskaber som nysgerrighed, vedholdenhed og selvværd, der afgør, hvem der ikke bare får den gode idé, men også kaster sig ud i at gøre den til virkelighed. Vi formes som mennesker først og fremmest i familien, men også i civilsamfundet. Altså uden for skolen.
Det skal vi huske på. Mor og far spiller hovedrollen i udviklingen af Frejas økonomiske forståelse, når de lærer hende at administrere (eller arbejde for) sine lommepenge. Og Michael lærer bedst i håndboldklubben, at det, han selv synes, er en genial idé, ikke nødvendigvis har resten af holdets tilslutning.
Kravene til faglighed og markedsforståelse er nogle andre i dag end på min morfars tid. Vores uddannelsessystem er et andet i dag. Opdragelsen har ændret sig. Men det gælder nu som dengang, at der ikke er nogen lette genveje, hvis du vil udvikle et nyt produkt, som andre end du selv kan se værdien i. Det er skolens og ungdomsuddannelsernes opgave at udstyre de unge med faglige byggesten til at kunne analysere, tilrettelægge og problemløse på et stadigt højere niveau. Det er familien og civilsamfundet, der former os som mennesker.
Vi må ikke dyrke et overfladisk innovationsbegreb. Det kræver dyb faglighed, dygtighed og hårdt arbejde at være innovativ. Og det kræver, at vi placerer ansvaret de rigtige steder.