Efter 168 års ventetid: Lov endelig vedtaget

Et 168 år gammelt løfte om trossamfundene uden for folkekirken blev indfriet.

Det skete, da et meget bredt flertal bestående af regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og SF stemte for den nye lov om trossamfund uden for folkekirken.
Allerede med grundloven fra 1849 blev religions- og trosfriheden i Danmark slået fast. Og grundloven stillede en lov i udsigt: "De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere med lov", hedder det i paragraf 69.

Vedtagelsen sker efter lang og grundig forberedelse, siden S-R-SF-regeringen i 2014 nedsatte et lovforberedende udvalg med tidligere ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen som formand.

Trossamfundenes vilkår er hidtil blevet reguleret af lovgivning på forskellige andre områder. Kirkeminister Mette Bock er meget glad for, at det gamle løfte endelig er blevet indfriet:
"Der er en lang og grundlovssikret tradition for religionsfrihed i Danmark. Alle i Danmark har ret til at dyrke deres gud på en måde, der stemmer med deres overbevisning, så længe det ikke strider mod dansk lov. Med den nye lov bliver det klart og forståeligt, hvilke rettigheder og pligter der gælder for de andre trossamfund uden for folkekirken", siger Mette Bock.

I loven bruges nu kun betegnelsen "anerkendte trossamfund". De trossamfund, der tidligere er blevet anerkendt eller godkendt, vil fortsat være anerkendte efter den nye lov. Som anerkendt trossamfund kan man for eksempel søge om skattefradrag for medlemsbidrag og vielsesbemyndigelse til forkyndere, hvis man lever op til de yderligere krav, der stilles i de relevante love.

Som noget nyt indebærer loven, at anerkendte trossamfunds regnskaber og donationer over 20.000 kr. skal offentliggøres, og at Kirkeministeriet fører tilsyn med deres organisation og økonomi.