Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen III (2016-2019)
Tema

Udspil til nyt forsvarsforlig

Regeringen vil styrke forsvaret som svar på det alvorlige trusselsbillede, Danmark står overfor.

Hvorfor skal Forsvaret styrkes?

Danmark står over for en mere alvorlig sikkerhedssituation end på noget tidspunkt siden Murens fald. Regeringen tager situationen alvorligt og vil derfor styrke forsvaret, så det bliver et endnu stærkere værn mod de trusler, Danmark står overfor.

Derfor skal Forsvaret styrkes substantielt med 4,8 mia. kroner i 2023 for at forstærke værnet om danskernes sikkerhed, tryghed og frihed.

Regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig fokuserer især på evnen til at modstå militære trusler sammen med NATO, men også på evnen til at kunne beskytte danskerne herhjemme samt tage effektivt hånd om en voksende cybertrussel.

Samtidig skal Forsvaret styrke sin evne til aktivt at deltage i internationale militære operationer som led i terrorbekæmpelse, kapacitetsopbygning og håndtering af irregulære migrationsstrømme.

Hvordan skal Forsvaret styrkes?

Regeringen ønsker:

▪ at styrke Forsvarets evne til kollektiv afskrækkelse og forsvaret af NATO.

▪ at styrke Forsvarets evne til at deltage i internationale militære operationer som led i bl.a. terrorbekæmpelse, kapacitetsopbygning og håndtering af irregulære migrationsstrømme.

▪ at styrke Forsvarets evne til at bidrage til Danmarks nationale sikkerhed bl.a. gennem øget støtte fra Forsvaret til politiet.

▪ at styrke vores evne til at beskytte det danske samfund mod cyber-trusler og påvirkningskampagner.

Forsvarsudspil grafik

Hvad foreslår Regeringen konkret?

Regeringen ønsker at styrke Forsvarets evne til at bidrage til kollektiv afskrækkelse og forsvaret af NATO gennem:

▪ opstilling af en brigade med nye, slagkraftige enheder og styrkede kapaciteter, herunder flere kampvogne, jordbaseret luftværn, panserværn og yderligere artilleri. Dermed vil Danmark i 2024 kunne udsende godt 4.000 soldater i en slagkraftig og selvstændig enhed med egen kommando, kampvogne og artilleri, efterretningsenheder og logistik.

▪ udrustning af Søværnets fregatter med både kortrækkende og på sigt også længere-rækkende missiler (SM2 og SM6), som forsvar mod fjendtlige fly og flere typer af missiler.

▪ udrustning af Søværnets fregatter med sonar og anti-torpedosystem og de maritime helikoptere med dyppesonarer og torpedoer til at deltage i anti-ubådskrigsførelse.

▪ styrkelse af Forsvarets og Hjemmeværnets evne til at mobilisere ca. 20.000 soldater og opstilling af supplementstyrke med ca. 4.000 soldater fra reserven.

.

"Med regeringens udspil værner vi om danskernes tryghed og sikkerhed – det kræver verden i dag ganske enkelt af os."

- Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.

Forsvarsudspil grafik
Danske soldater i øvelse.  Helikopter.
EH101 helikopter.Soldater fra Opklaringsbataljonen fra Bornholm på Øvelse Night Hawk 2016. Øvelsen foregik fra 27/9 til 6/10. Foto: Opklaringsbataljonen

Foto i toppen af denne side stammer fra 9. marts 2017, fra 2. Brigades store Live Firing Exercise, LFX, som gennemføres i Oksbøl skyde- og øvelsesterræn. Øvelsen er den hidtil største skarpskydningsøvelse herhjemme, og er kulminationen i træningen af 571 ud af godt 1.000 danske soldater, som indgår i NATOs nye spydspids-enhed, Very High Readiness Joint Task Force, VJTF. Fotograf: Peter Hjorth og Rasmus Kjølby.