Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen III (2016-2019)
Nyhed

Regeringen vil styrke frivilligheden i hele landet

Det er et centralt mål for regeringen, at flere bliver en del af de frivillige fællesskaber og foreningslivet. Ny strategi med 12 initiativer for i alt 112 mio. kr. over fire år.

Finansministeriet
gymnastik.JPG
Foto: Colourbox

Med regeringens civilsamfundsstrategi skal den lokale frivillighed rundt om i landet have bedre vilkår, og udsatte borgere skal have nemmere ved at komme med i frivillige fællesskaber. Et stærkt civilsamfund udgør fundamentet for et samfund, som er kendetegnet ved frivillige fællesskaber, personligt ansvar og sammenhængskraft.

Hele strategien kan downloades i bunden af denne side.

Børne- og socialminister Mai Mercado og innovationsminister Sophie Løhde præsenterer 9. oktober 2017 regeringens civilsamfundsstrategi.

Strategien har tre spor - deltagelse, infrastruktur og viden - og indeholder 12 initiativer for i alt 112 mio. kr. over fire år.

”Jeg er rigtig glad for, at jeg i dag kan løfte sløret for regeringens civilsamfundsstrategi. Civilsamfundet og den frivillige indsats har stor betydning, fordi den er et dagligt vidnesbyrd om, at vi tager et personligt ansvar til gavn for andre og hele samfundet. For mig har strategien to klare mål. Den skal bidrage til, at der bliver sat skub i frivilligheden i alle kroge af landet, og at flere uden for arbejdsmarkedet – særligt udsatte borgere - engagerer sig frivilligt. Netop når man står uden et job, er det måske endnu vigtigere at være frivillige og en del af et fællesskab,” siger børne- og socialminister Mai Mercado.

Strategiens initiativer bygger på de anbefalinger, som børne- og socialministeren og innovationsminister Sophie Løhde fik i september fra task forcen til et stærkere civilsamfund.

Portræt af Mai Mercado
Børne- og socialminister Mai Mercado. Foto: Les Kaner

”De mange frivillige, vi har herhjemme, spiller en nøglerolle i vores samfund. Derfor er det også helt afgørende, at vi understøtter det frivillige arbejde og foreningslivet, og at vi i endnu højere grad indtænker de frivillige i de tilbud og indsatser, som det offentlige har på eksempelvis det sociale område. For de frivillige kan noget andet end det offentlige, og de kan være med til at skabe bedre sammenhæng på tværs. Og med regeringens nye strategi styrker vi samarbejdet mellem civilsamfundet og den offentlige sektor, så vi i fællesskab kan skabe bedre velfærd til gavn for borgerne”, siger innovationsminister Sophie Løhde

Strategien er en del af regeringens oplæg til de kommende satspuljeforhandlinger.

Portræt af Sophie Løhde
Minister for offentlig innovation Sophie Løhde. Foto: Les Kaner

Spor 1. Deltagelse og fællesskab for alle

Regeringen ønsker at styrke det frivillige arbejde og sikre, at alle har mulighed for at tage del i frivillige fællesskaber i alle egne af landet fx i frivillige sociale foreninger, i idrætsforeningerne og i kulturlivet.

  • Strategiske partnerskaber mellem frivillige organisationer og kommuner

    Regeringen ønsker at styrke koblingen mellem frivillige fællesskaber og den kommunale indsats til udsatte mennesker og mennesker med handicap. Det betyder, at civilsamfundets indsatser, hvor det er relevant, i endnu højere grad skal spille sammen med de offentlige serviceydelser, så den frivillige indsats og den offentlige indsats supplerer hinanden med hver deres særlige bidrag til gavn for borgerne.

    Som det fremgår af Frivillighedsundersøgelsen 2017 vil borgere, som står uden for arbejdsmarkedet, gerne være frivillige, hvis de bliver opfordret til det. Samtidig er sygdom og handicap den største barriere for at være en del af den frivillige indsats. Dertil kommer, at der i de senere år er sket en udvikling, hvor kommuner i langt større grad ser potentialet og muligheden i at samarbejde med frivillige og frivillige organisationer.

    Regeringen vil understøtte den udvikling, så kommuner og frivillige organisationer samarbejder om, at borgere uden for arbejdsfællesskabet i forlængelse af eller ved siden af den kommunale indsats kan hjælpes ind i frivillige fællesskaber.

    Fritidspas er et eksempel på et godt redskab til at overkomme barrierer for, at udsatte børn og unge kan gå til spejder, fodbold eller en anden fritidsaktivitet med deres kammerater – det sker typisk ved, at kommunen betaler kontingentet til fritidsaktiviteten i kombination med vejledning om kommunens fritidstilbud.

    Peer-to-peer ordninger, hvor den frivillige bruger sine egne livserfaringer til at hjælpe og støtte andre, er også en god metode til at få borgere uden for arbejdsmarkedet til at blive en del af frivillige fællesskaber.

    Dette er underbygget af Frivillighedsundersøgelsen 2017, som viser, at en større andel af borgere uden for arbejdsfællesskabet er engageret som frivillige i peer-to-peer-indsatser end borgere i den øvrige del af befolkningen.

    For at understøtte denne udvikling og få flere med i frivillige fællesskaber ønsker regeringen at afsætte midler til strategiske partnerskaber mellem kommuner og frivillige organisationer som fx en lokal frivillig social forening eller en idrætsforening. Frivillige sociale organisationer, fritids- og kulturforeninger, som bidrager til at skabe stærke lokale fællesskaber i lokalsamfundene, kan dermed i højere grad også supplere den offentlige indsats og hjælpe borgere på vej til en stærkere tilknytning til lokalsamfundet og blivende fællesskaber. Ligesom det kan bidrage til at regeringens målsætning om, at flere borgere bliver aktive i idrætslivet.

    Konkret skal de strategiske partnerskaber bidrage til udvikling af modeller og metoder til at understøtte, at udsatte børn, unge og voksne samt mennesker med handicap bliver hjulpet ind i frivillige fællesskaber i forlængelse af eller ved siden af den offentlige indsats. Det kan fx være gennem en fritidspasordning for udsatte børn og unge, hvor den offentlige hjælp er kontingentstøtten og den frivillige indsats kan være fritidsvejledningen og det praktiske fx i forhold til transport til fritidsaktiviteten. Eller det kan være som led i en kommunal bostøtteindsats, at borgere bliver introduceret for frivillige indsatser, hvor borgerne kan bidrage med de ressourcer, de har.

    Det er dermed hensigten med partnerskaberne, at kommuner og frivillige organisationer sammen kan søge om projektstøtte til at udvikle modeller og metoder til at understøtte, at flere af ovennævnte grupper kan deltage som aktive medborgere med de ressourcer, de har.

    For at modne de strategiske partnerskaber og understøtte, at der udvikles, afprøves og forankres innovative samarbejdsmodeller, vil regeringen også afsætte midler til at understøtte kommunerne og de frivillige foreninger og organisationer med rådgivning, metoder og kompetencer i at samarbejde, ligesom der afsættes midler til erfaringsindsamling og videndeling, som kan understøtte og udvikle de strategiske partnerskaber og bidrage til, at der iværksættes levedygtige projekter, som kan forankres efter projektperioden.

    Der afsættes i alt 24,1 mio. kr. hertil i perioden 2018-2021.

  • Flere ressourcer til fælles løsninger

    Regeringen vil understøtte, at flere aktører kan bidrage til at løse samfundets udfordringer. Det kan fx være socialt orienterede virksomheder, der gerne vil bidrage i samarbejde med fx frivillige foreninger og organisationer, men som mangler et sted at søge samarbejdspartnere til indsatser med et fælles formål.

    Regeringen vil derfor afsætte midler til at etablere en digital social børs, hvor fx frivillige foreninger, organisationer, virksomheder, fonde og private kan matches til projekter med forskellige formål.

    Regeringen vil derudover understøtte digitale løsninger i den frivillige sektor ved at sikre forankringen af jobdatabasen til frivillige jobs på frivilligjob.dk. Det er ambitionen, at den sociale børs og frivilligjob.dk på sigt kan kobles i én digital platform.

    Der afsættes 1,4 hertil mio. kr. i 2018 og 2019.

  • Styrkelse af civilsamfundet i landdistrikterne

    Regeringen vil sikre, at det frivillige initiativ og engagement er stærkt i alle egne af landet. Et stærkt foreningsliv og lokale kræfter har traditionelt spillet en stor rolle i udviklingen i landdistrikterne og bidraget til at skabe attraktive lokalmiljøer igennem eksempelvis idræts- og kulturtilbud. Det frivillige foreningsliv på landet er dog mange steder udfordret af fraflytning og faldende befolkningstal. Regeringen ønsker at understøtte levende lokale fællesskaber i og uden for det traditionelle foreningsliv, borgernes muligheder for at tage medansvar for egne og andres livsvilkår samt udviklingen af robuste lokalsamfund og fællesskaber.

    Der afsættes derfor midler til en ny særskilt projekttype under Landdistriktspuljen, hvis overordnede formål er at støtte projekter, der kan fremme beskæftigelse, erhvervsudvikling, service, levevilkår, bosætning samt lokale kultur- og fritidsaktiviteter i landdistrikterne og de små øsamfund. Den nye projekttype skal give lokale frivillige aktører mulighed for at gennemføre projekter, der udfordrer traditionelle rammer for fællesskaber og dermed mobiliserer nye typer af frivillige og skaber nye former for deltagelse samt fællesskaber lokalt. Det kan yderligere være projekter, der samler et lokalsamfunds forskellige aktører til at skabe robuste og effektfulde løsninger på lokale udfordringer.

    Der afsættes i alt 4,0 mio. kr. hertil i 2021.

  • Styrket integration gennem civilsamfundet

    Regeringen mener, at en vellykket integration blandt andet sker ved at tage et lands normer og værdier til sig. En af vejene til at sikre det kendskab sker gennem civilsamfundet, fordi det i sig selv står for nogle af de grundlæggende værdier ved det danske samfund: Det personlige ansvar og frivillige engagement.

    Regeringen ønsker derfor at sikre en bedre integration blandt nydanskere ved at styrke tilknytningen blandt nydanske børn og voksne til civilsamfundet og frivillige fællesskaber.

    For at flest mulige sårbare børn og unge i udsatte boligområder får glæde af det fællesskab, netværk og gensidig tillid, som et aktivt foreningsliv medfører, vil regeringen afsætte midler til, at flere udsatte børn og unge får mulighed for at deltage i frivillige fællesskaber i det danske foreningsliv gennem DIF Get2Sport.

    Der afsættes i alt 16,0 mio. kr. hertil i perioden 2018-2021.

Spor 2. En infrastruktur, der støtter og udvikler

Regeringen ønsker, at det skal være let at være frivillig. Det drejer sig både om at understøtte stabile rammer og vilkår for de frivillige sociale foreninger og organisationer, ligesom det drejer sig om at sikre en stærk lokal og kvalificeret understøttelse af det frivillige initiativ og de frivillige indsatser.

  • En mere enkel statslig støttestruktur på det frivillige sociale område

    Regeringen vil gøre det lettere at være frivillig og sikre, at flest mulige kræfter kanaliseres til de frivillige indsatser uden brug af unødige dokumentationskrav. Det skal den statslige støttestruktur på det frivillige sociale område understøtte.

    Regeringen vil derfor nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra den frivillige sociale sektor, KL, Finansministeriet samt Børne- og Socialministeriet, som skal foretage en analyse af, hvordan der kan sikres en statslig støttestruktur og puljeadministration på det frivillige sociale område, der understøtter sektoren uden unødig bureaukrati. Arbejdet skal blandt andet fokusere på, hvordan der sikres stabilitet og proportionalitet mellem krav i de offentlige bevillinger og foreningens eller bevillingens størrelse. Det er afgørende for regeringen, at relevante parter på området inddrages i analysen. Arbejdsgruppen skal afrapportere i løbet af 2018.

    Regeringen noterer sig derudover, at task forcen mener, at alle kommunernes § 18-midler bør anvendes til det lokale frivillige sociale arbejde med så få dokumentationskrav som muligt og hovedsageligt med et fokus på drift. En sådan uddeling af midlerne skal ifølge task forcen sikre en stabil lokal støtte af og politisk fokus på den frivillige sociale indsats. Regeringen bakker op om task forcens synspunkter på dette punkt.

     

  • Lokal innovation gennem frivillige foreninger

    Den frivillige sektors innovationsevne bidrager til at udvikle nye velfærdsløsninger til gavn for blandt andre samfundets udsatte borgere og borgere med handicap. Regeringen vil afsætte midler til at understøtte kompetencer hos lokalt forankrede aktører på frivilligområdet til at omsætte og forankre innovative idéer til konkrete bæredygtige løsninger på sociale udfordringer.

    Initiativet er rettet mod lokale frivillige organisationer og foreninger, der skal understøttes i at oparbejde kapaciteten til at realisere konkrete idéer. Foreningerne støttes derfor i både at realisere den konkrete idé og gennemgå et udviklingsforløb for at oparbejde kompetencer til fremadrettet at omsætte og forankre innovative idéer. Initiativet sigter endvidere mod at sikre en lokalt forankret kapacitet til at understøtte foreningernes innovationsarbejde, fx i det lokale frivilligcenter.

    Regeringen vil endvidere afsætte midler til implementeringsstøtte for at sikre kompetencemæssig forankring i foreningernes drift, som kan anvendes til at kvalificere og støtte fremtidige innovative processer og løsninger, både hos den primære organisation eller forening, der modtager støtte samt øvrige lokale frivillige aktører.

    Der afsættes i alt 20,3 mio. kr. hertil i år 2020 og 2021.

  • Styrkelse af det lokale frivillige sociale arbejde

    Regeringen vil styrke frivilligcentrenes arbejde som led i at sikre gode rammer for det frivillige initiativ og det lokale frivillige sociale arbejde.

    Frivilligcentrene er centrale aktører i den frivillige sociale infrastruktur. En rapport udarbejdet af Rambøll for Børne- og Socialministeriet fra 2016 viser, at kvaliteten i frivilligcentrenes arbejde varierer meget rundt om i landet. I forlængelse af rapportens konklusioner er der udarbejdet nye tildelingskriterier til frivilligcentrene, som centrene skal leve op til for at få tildelt statslig grundfinansiering, og som skal sikre, at centrene arbejder mere mål- og resultatorienteret. Regeringen vil i forlængelse heraf sikre et kvalitetsløft af frivilligcentrenes arbejde, så de fungerer som stærke lokale fyrtårne til at understøtte det frivillige sociale arbejde og foreningsliv. Derfor vil regeringen afsætte midler til at udvikle og implementere en kvalitetsmodel for frivilligcentrenes arbejde samt afsætte midler til at evaluere implementeringen af modellen.

    Regeringen vil desuden afsætte midler til at etablere to nye frivilligcentre for at nå målsætningen om, at der på sigt er frivilligcentre i alle landets kommuner, som kan understøtte og styrke det lokale foreningsliv og frivillige initiativ. Regeringen vil i tråd med etableringen af flere nye frivilligcentre afsætte midler til at sikre et stabilt støtteniveau af frivilligcentrene, så de kan fastholde deres nuværende aktivitetsniveau og understøttelse af den lokale frivillige sociale indsats.

    For at sætte fokus på frivilligheden rundt om i landet vil regeringen også videreføre den nationale frivilligdag, Frivillig Fredag, på en sådan måde, at begivenheden bliver tættere knyttet til den lokale frivillighed.

    Der afsættes i alt 14,7 mio. kr. hertil i perioden 2018-2021.

  • Et nyt Frivilligråd

    Regeringen vil styrke Frivilligrådet, så rådet i sin rådgivning af regeringen og Folketinget om muligheder og tendenser i den frivillige sociale sektor, har en stærkere kobling til og afsæt i den frivillige sociale sektor.

    For at styrke rådet foreslår regeringen derfor en ny udpegningsmodel, der sikrer, at rådet er bredere repræsenteret i det frivillige sociale felt. Derudover foreslår regeringen, at rådet skal have en tættere kobling til de kommunale frivilligråd i form af løbende dialog, netværk og erfaringsudveksling, der kan bidrage til en rådgivning af regeringen og Folketinget. Koblingen skal også sikres ved, at rådet i dialog med kommuner og det lokale foreningsliv skal arbejde for, at flere kommuner etablerer lokale frivilligråd, der kan forstærke den lokale dialog og inddragelse af den frivillige sociale sektor i en kommunalpolitisk kontekst.

    Der afsættes i alt 3,5 mio. kr. hertil i perioden 2018-2021.

  • Kompetenceløft af det frivillige sociale arbejde

    Regeringen vil kvalificere den lokale frivillige sociale indsats ved at sikre et kompetenceløft på det frivillige sociale område. Regeringen ønsker derfor at videreføre Uddannelsespuljen, hvor frivillige sociale foreninger tilbydes praksisnær og anvendelsesorienteret kompetenceudvikling og læring om nye redskaber, metoder og tendenser, som er meget efterspurgt i den frivillige sociale sektor. Derudover er frivillige sociale iværksættere gennem initiativet sikret viden om, hvordan de kommer godt i gang med at etablere en forening eller omsætte nye idéer og projekter til virkelighed.

    Regeringen vil videreføre initiativet i en form, så der fremover sikres relevante kompetencetilbud i form af gratis kurser over hele landet med fokus på både brugerne på det sociale område og kapacitetsopbygning i frivillige sociale foreninger og organisationer. Som noget nyt skal lokale frivillige sociale foreninger kunne bestille gratis kurser, der vil blive afholdt tæt på foreningen, eksempelvis i det lokale frivilligcenter.

    Der afsættes i alt 26,5 mio. kr. hertil i perioden 2018-2021.

Spor 3. Viden

Regeringen vil sikre praksisnær viden om tendenser og udviklinger i den frivillige verden, som kan bidrage til at kvalificere de frivillige indsatser og de initiativer, der sættes i værk fra centralt hold. Regeringen ønsker derfor at styrke vidensniveauet i foreningerne og på uddannelserne, især med tanke på potentialet for at inkludere flere i frivillige fællesskaber. Regeringen vil styrke vidensgrundlaget gennem følgende initiativer:

  • Inklusion i frivillige organisationer

    Regeringen vil understøtte, at de frivillige foreninger og organisationer bliver endnu bedre til at inddrage udsatte borgere og borgere med handicap som frivillige. Langt størstedelen af det frivillige engagement foregår i det traditionelle foreningsliv. For at indfri regeringens målsætning om øget deltagelse i frivillige fællesskaber blandt borgere, som står uden for arbejdsmarkedet, mener regeringen derfor, at det er vigtigt at stille skarpt på foreningslivet. Deltagelse af borgere uden for arbejdsmarkedet stiller blandt andet krav til kompetencerne blandt ledelsen af de frivillige organisationer, som i forvejen er en særlig disciplin i forhold til at fastholde, motivere og koordinere den frivillige indsats.

    Regeringen vil derfor afsætte midler til at undersøge betydningen af de frivillige organisationers ledelse for at skabe øget deltagelse i den frivillige indsats blandt borgere uden for arbejdsfællesskabet.

    Der afsættes 0,7 mio. hertil kr. i 2018.

  • Mere samarbejde mellem frivillige og kommuner gennem uddannelse

    For at skabe mere samarbejde mellem frivillige og kommuner om sociale løsninger til gavn for udsatte borgere og borgere med handicap ønsker regeringen bedre kompetencer blandt frivillige og fagprofessionelle i at samarbejde. Derfor vil regeringen undersøge muligheden for at styrke fagprofessionelles kompetencer i at samarbejde med den frivillige sektor gennem uddannelsesinstitutionerne. Undersøgelsen skal blandt andet afdække uddannelsesbehovet og efterspørgsel efter kurser eller fag, der skal handle om, hvordan frivillige og offentlige indsatser kan supplere hinanden.

    Der afsættes 0,5 mio. hertil i 2020.

  • Solid viden om den frivillige sociale indsats

    Regeringen vil sikre et solidt fundament af viden om udviklingen og tendenser i den frivillige sociale indsats, som både skal bruges til at udvikle, understøtte og rådgive de frivillige foreninger og indsatser, udvikle rammerne for det og sikre mere viden om frivillighed på tværs af sektorer.

    Regeringen vil derfor afsætte midler til fortsat at monitorere udviklingen i den frivillige indsats blandt den danske befolkning, tendenser i den frivillige verden og i samspillet mellem frivillige sociale aktører og offentlige institutioner, som fx kommunerne.

    Der afsættes i alt 0,9 mio. kr. i perioden 2018-2021.

Strategi for stærkere civilsamfund Thumb.PNG
pdf (204 Kb)