Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen III (2016-2019)
Nyhed

Jobcentre giver deres bud på god virksomhedsservice

Seks udvalgte jobcentre giver på baggrund af deres egne erfaringer et bud på, hvad der skaber en god virksomhedsservice og har udvalgt fire indsatsområder.

Beskæftigelsesministeriet
Troels Lund Poulsen
Foto: Les Kaner

Seks udvalgte jobcentre giver på baggrund af deres egne erfaringer et bud på, hvad der skaber en god virksomhedsservice og har udvalgt fire indsatsområder.

Siden Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) igangsætte projektet ”Udvikling af god virksomhedsservice” sidste efterår, har seks udvalgte jobcentre arbejdet på at udvikle modeller og redskaber for deres virksomhedsservice.

Jobcentrenes erfaringer er nu mundet ud i deres bedste bud på en god virksomhedsservice, som omhandler fire indsatsområder: Virksomhedskontakt, borgerkontakt, intern samarbejdskæde og tværgående samarbejde.

Konklusionen er, at virksomhedsservice ikke kun handler om en professionel virksomhedskontakt. En god virksomhedsservice handler også om en jobrettet borgerkontakt, der sikrer, at borgeren har relevant og aktuel viden om virksomhedernes behov for arbejdskraft og kompetencer, en styrket intern samarbejdskæde og et stærkt tværgående samarbejde med andre aktører.

Læs de konkrete bud på en god virksomhedsservice på STAR’s hjemmeside