Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen II (2015-16)
Helhedsplan

Bedre kernevelfærd og sikkerhed

Velfærdspulje, national sikkerhed, kompetencepulje mv.

Regeringen
ARTIKEL_ikon_bedre_kernevelfærd.png
ARTIKEL_faktaboks_bedre_kernevelfærd.png

Danmark har et stærkt velfærdssamfund, hvor vi giver vores børn lige adgang til uddannelse og tager os af hinanden, når vi bliver ældre, eller hvis vi bliver syge. Sådan skal det fortsat være.

Råderummet i den offentlige økonomi er imidlertid meget begrænset i de kommende år. Det store fald i olieprisen har reduceret de forventede indtægter fra Nordsøen med 18 mia. kr. siden 2013. Det er beløb, der svarer til omtrent det dobbelte af, hvad politiet koster hvert år. Desuden presses den offentlige økonomi af migrations- og flygtningekrisen og fremover af den demografiske udvikling.

Samtidig viste kasseeftersynet i efteråret 2015, at de offentlige finanser var i mindre god stand end ventet. Derfor måtte regeringen stramme den økonomiske politik med 3 mia. kr. for at overholde budgetreglerne.

Med initiativerne i regeringens helhedsplan vil råderummet frem til 2020 blive øget med ca. 12 mia. kr. til 24 mia. kr. og udgøre ca. 57 mia. kr. frem mod 2025.

Det større råderum giver mulighed for at gøre Danmark stærkere ved at udvikle vores samfund. Samtidig sætter vi penge af til, at udgifterne til den offentlige service i gennemsnit kan vokse med 0,5 pct. om året i 2017-2025. Det svarer til ca. 2½ mia. kr. ekstra hvert år.

Det kommer oveni beslutningen om at afskaffe det såkaldte omprioriteringsbidrag i kommunerne, som erstattes af et effektiviseringsprogram.

Med de opgaver, vi står med i dag og i de kommende år, er der behov for en positiv vækst i de offentlige serviceudgifter. Der vil fx i de kommende år blive brug for at få forbedret kræftbehandlingen yderligere. Trods forbedringer lever en dansker med kræft stadig kortere tid end en svensker med kræft. Der er bl.a. også behov for ressourcer til styrkelse af vores nationale sikkerhed.

Inden for rammen til offentligt forbrug vil regeringen gradvist etablere tre puljer, som vil være fuldt udbyggede i 2019:

  • En velfærdspulje på 1 mia. kr. om året fra 2019 til fx sundhed, ældrepleje og anden kernevelfærd.
  • En sikkerhedspulje på 800 mio. kr. om året fra 2019 til styrket national sikkerhed (forsvar, politi, terrorindsats mv.).
  • En kompetencepulje på 1 mia. kr. om året fra 2019 til et løft af danskernes kompetencer.

De tre puljer vil således blive gradvist udbygget, så de samlet udgør 2,8 mia. kr. om året fra 2019 og frem. Frem til 2025 vil der samlet blive afsat 21,5 mia. kr. til puljerne. Anvendelsen af puljerne skal aftales med de partier, der indgår i en aftale om hovedelementer i 2025-planen.

Inden for det øgede råderum ønsker regeringen endvidere at løfte den årlige ramme til offentlige investeringer med 1 mia. kr. i 2018 stigende til 5 mia. kr. i 2023-2025. Det skal bl.a. understøtte investeringer i ny digital infrastruktur og investeringer på transportområdet, som fx en ny motorvej i Midtjylland, en havnetunnel i København og en motorvej til Kalundborg.

Samlet set øges rammen til offentlige investeringer med ca. 27 mia. kr. frem mod 2025.

Med den nævnte stigning i det offentlige forbrug vil balancen mellem den offentlige og den private sektor gradvist bliver forbedret, så den offentlige sektor kommer til at fylde en mindre del af samfundsøkonomien. Den øgede beskæftigelse skal primært ske i den private sektor. Samtidig skal vi bruge de skattefinansierede velfærdskroner med omhu. Vi skal løse opgaverne bedre, mere effektivt og på borgernes præmisser. Det forudsætter også, at vi investerer i infrastruktur til en moderne offentlig sektor, fx i digitalisering.