Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen II (2015-16)
Fakta

Eksempler på udspillets effekt for huse

Skatteministeriet
Parcelhuse

Det er ikke muligt præcist at sige, hvor meget den enkelte boligejer skal betale i samlet boligskat fremover på baggrund af udspillet. Det kan først beregnes, når nye ejendomsvurderinger er klar i begyndelsen af 2019.

Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes skattebetaling på følgende vis:

  • Automatisk tilbagebetaling af for meget betalt skat mellem 2011-2018.
  • Ensartet og lavere ejendomsværdiskattesats i hele landet fra 2021.
  • Nedsættelse af den gennemsnitlige kommunale grundskyldspromille fra 2021.
  • Skatterabat – den nye beskatningsmodel kan ikke medføre, at nogen nuværende boligejere i 2021 kan stige i samlet boligskat i forhold til gældende regler.

Nedenfor illustreres virkningen af disse ændringer for forskellige enfamilieshuse i udvalgte kommuner. Virkningerne er beregnet på baggrund af de nye og stadig foreløbige ejendomsvurderingen. Der er derfor fortsat usikkerhed om de præcise tal ligesom kan findes andre eksempler inden for den enkelte kommune.

I tabellerne illustreres bl.a. de aktuelle samlede ejendomsskatter, som de samlede skattebetalinger i 2021. For at kunne sammenligne tallene i de forskellige år, er tallene angivet i niveau 2017. Det betyder, at der er korrigeret for pris- og lønudviklingen fra i dag frem til 2021.

Kolonne 1 viser den skønnede aktuelle ejendomsværdi baseret på de foreløbige vurderinger fra det nye ejendomsvurderingssystem.

Kolonne 2 viser de samlede ejendomsskatter i 2016. Tallet dækker dels over ejendomsværdiskatten, der i de fleste tilfælde baseres på SKATs 2001/2002-vurdering som følge af skattestoppet fra 2001, og dels over grundskylden, der som følge af stigningsbegrænsningsreglen kan være lavere end det, den aktuelle grundvurdering umiddelbart ville tilsige

Kolonne 3 viser, hvad de samlede ejendomsskatter ville være i 2021 ved en videreførelse af gældende regler. Tallet dækker dels over ejendomsværdiskatten, der i de fleste tilfælde baseres på SKATs 2001/2002 vurdering som følge af skattestoppet fra 2001, og dels over grundskylden, der som følge af stigningsbegrænsningsreglen kan være lavere end den aktuelle grundvurdering.

Kolonne 4 viser de samlede ejendomsskatter i 2021 med regeringens boligudspil. Dvs. inkl. forsigtighedsprincippet, der giver 20 pct. rabat på vurderingerne samt de lavere skattesatser, men uden skatterabatten til nuværende boligejere.

Kolonne 5 viser de ejendomsskatter i 2021 med regeringens boligudspil inkl. skatterabatten til nuværende boligejere.

Kolonne 6 viser selve skatterabatten.

Kolonne 7 viser den skattelettelse boligejerne får som følge af regeringens udspil. Som det fremgår, får de fleste enfamilieshuse en skattelettelse, mens de boligejere, som umiddelbart stod over for en skattestigning, får en skatterabat.

Kolonne 8 viser den stigning i grundskylden, som boligejere kunne se frem til efter 2021 med gældende regler. Denne stigning aflyses med regeringens boligudspil.

Kolonne 9 viser den tilbagebetaling til de boliger, hvor de nye vurderinger viser, at de har betalte skat af en for høj vurdering i perioden 2011-2018. Dvs. typisk de boliger, hvor vurderingen sættes ned, og som ikke har været stigningsbegrænsede på grundskylden.

tabelhus.png

Se beregninger for samtlige kommuner her:

Forside til faktaark.PNG
pdf (1010 Kb)