Indholdet på denne side vedrører regeringen Mette Frederiksen I (2019-2022)
Information

Coronavirus i Danmark

Regeringen
En mand går rundt i et laboratorie
Finn Byrum/Ritzau Scanpix

Der er konstateret flere tilfælde af personer, der er smittet med Coronavirus i Danmark.

Virussen har en lang række afledte konsekvenser, der berører forskellige dele af samfundet.

En bred vifte af myndigheder arbejder løbende på at håndtere smitten og på at besvare de spørgsmål, som naturligt melder sig.

denne side samler Sundhedsstyrelsen spørgsmål og svar er baseret på den nuværende viden. Da situationen omkring ny coronavirus hele tiden udvikler sig, opdateres siden løbende.

>> Spørgsmål og svar om ny coronavirus

HVIS DU FØLER DIG SYG
Det er vigtigt, at du ringer først og ikke møder op i venteværelset, da du kan smitte andre.

Udenfor åbningstid skal du ringe til lægevagt eller akuttelefon i din region.

HVIS DU HAR PLANLAGT EN REJSE

Udenrigsministeriet opdaterer løbende rejsevejledninger. Du kan læse rejsevejledninger for en lang række lande her.

På Udenrigsministeriets app ”Rejseklar” kan du også finde rejsevejledningerne og anden relevant information. Tilmeld dig Danskerlisten, det giver Udenrigsministeriet mulighed for at kontakte dig eller sende dig vigtige informationer om, hvordan du bør forholde dig. Tilmeld dig her.

Har du spørgsmål om ophold og rejse, kan du henvende dig til Udenrigsministeriets Globale Vagtcentral på mailadressen bbb@um.dk eller (+45) 33 92 11 12 hele døgnet.

INFORMATION OM ANTAL SMITTEDE OG ANTAL I KARANTÆNE

Statens Seruminstitut: Her finder du antallet af testede personer og antallet af smittede personer. Statens Seruminstitut

Styrelsen for Patientsikkerhed: Her finder du antallet af personer i karantæne og antallet af smittede. Styrelsen for Patientsikkerhed

MERE VIDEN OM CORONAVIRUS 

WHO meldte 11. februar 2020 ud, at den ny coronavirus sygdom har fået navnet COVID-19 (Corona Virus Disease 2019). Nye tilfælde registreres løbende af Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Kontrol (ECDC).