Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen III (2016-2019)
Nyhed

"EU er og bliver fredens projekt. Vi har brug for et stærkt EU"

Statsministeren har holdt tale i Europa-Parlamentet

Statsministeriet

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har talt i Europa-Parlamentet i Bruxelles om EU’s fremtid. 

”EU er født ud af asken af århundreders krig, konflikt og adskillelse. EU er og bliver fredens projekt. Vi har brug for et stærkt EU. Men vi har også brug for et Europa, som befolkningerne har tillid til, og som løser de store grænseoverskridende udfordringer, der optager borgerne.

Vi skal sikre, at EU har det rigtige ambitionsniveau til at tage sig af udfordringer som migration, klimaforandringer, vækst og jobskabelse. Og vi skal helt grundlæggende huske på, at EU-samarbejdet gør os stærkere, rigere og mere robuste i forhold til globale udfordringer. Men vi skal også sige fra, hvis EU blander sig i ting, landene bedre kan løse selv. Det vil være mit hovedbudskab til parlamentets medlemmer", sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler forud for besøget.

I forbindelse med besøget mødes statsministeren med formanden for Europa-Parlamentet Antonio Tajani, formanden for Det Europæiske Råd Donald Tusk og formændene for de politiske grupper EPP, S&D og ALDE. Statsministeren vil også holde et fællesmøde med danskere ansat i EU’s institutioner.