Ny undersøgelse: Det går den forkerte vej med sundheden

Flere unge direkte mistrives, over halvdelen af danskerne er nu overvægtige, og flere unge begynder at ryge. Det viser den netop offentliggjorte undersøgelse af danskernes sundhed og trivsel, Sundhedsprofilen, som er udarbejdet af de fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby finder udviklingen bekymrende og hæfter sig blandt andet ved, at særligt unge kvinder er mere stressede og nedtrykte og oftere uønsket alene, end befolkningen i øvrigt.

”Selvom de danske unge drenge og piger hovedsageligt er mentalt sunde og raske, går det desværre den forkerte vej med de unges trivsel. Udviklingen tyder på, at vi generelt skal sætte lang tidligere ind – og ikke bare over for de unge piger. For det går den forkerte vej på en lang række områder, når det gælder danskernes sundhed. Der er derfor nok at tage fat på for kommunerne og regionerne, men også fra min side,” siger Ellen Trane Nørby.

Ministeren vil sætte ind mod danskernes sundhedsudfordringer, når hun senere i år både præsenterer en plan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og en samlet plan for psykiatrien.

Sundheden er skævt fordelt
Undersøgelsen viser desuden, at sundhed fortsat er ulige fordelt i Danmark. Der er på alle områder en stor forskel på sundhedstilstanden blandt personer med en kort uddannelse og personer med en lang uddannelse.

Eksempelvis når det handler om rygning, overvægt, dårligt fysisk helbred, langvarig sygdom og det at have flere samtidige risikofaktorer på en gang. Jo højere uddannelse, jo bedre sundhed har man - og omvendt.

”Vi har som samfund et fælles ansvar for at skabe sundhed for alle. Vi skal se meget mere på, hvordan vi skaber indsatser, der er mere målrettede og fokuserer på årsagen til, at den enkelte er i risiko for at udvikle sygdom. Vi har høje forventninger til, at vi sammen med kommunerne kan indfri disse ambitioner gennem de nye sundhedsaftaler,” siger formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg Ulla Astman.

Overvægt er mere almindeligt end normalvægt
Pilen på badevægten har bevæget sig opad siden 2010. Det kan ses ved, at der er en stigning i andelen af danskere med overvægt – både med moderat og med svær overvægt. Udviklingen kan ses i alle aldersgrupper.

Dermed er der nu flere danskere med overvægt end med normalvægt. Moderat overvægt ses især blandt mænd. Omkring en femtedel af mænd og kvinder i alderen 35-74 år er svært overvægtige, og har et BMI på 30 eller derover. 

TAL OG FAKTA:

Mental sundhed:

• Andelen med dårligt mentalt helbred er stigende i hele befolkningen, men andelen og den negative udviklingen er især udtalt blandt kvinder og den yngre aldersgruppe 16-24 år.
• Der er i perioden 2010 til 2017 sket en stigning på 3,2 procentpoint i andelen med dårligt mentalt helbred fra 10 pct. til 13,2 pct. Det skal bemærkes, at definitionen af dårligt mentalt helbred er en relativ grænseværdi, sat til 10 pct. i 2013. Det betyder, at det ikke i sig selv er væsentligt at fokusere på absolutte tal, men derimod på forskelle mellem grupper og på udviklingen over tid.
• I 2017 er andelen med dårligt mentalt helbred større blandt kvinder (15,5 %) end blandt mænd (10,9 %), og et tilsvarende mønster ses i alle aldersgrupper. Blandt begge køn falder andelen med dårligt mentalt helbred med stigende alder indtil den ældste aldersgruppe, hvor der ses en stigning. Den markant største andel ses blandt kvinder i aldersgruppen 16-24 år (23,8 %), mens andelen blandt mænd i samme aldersgruppe er på 12,9 %.
• Andelen er størst blandt personer med grundskole, som højest gennemførte uddannelsesniveau (17,2 %) og mindst blandt personer med en lang videregående uddannelse (9,9 %), ligesom andelen er markant større blandt arbejdsløse (28,5 %), førtidspensionister (33,1 %) og andre uden for arbejdsmarkedet (36,7 %) sammenlignet med beskæftigede (9,5 %).
• I forhold til andelen af kvinder, der vurderer deres helbred som fremragende, vældig godt eller godt, så er denne højst blandt de yngre kvinder på 18-24 år (89,8 %) og 24-34 (88,8 %).

Stress:

• I perioden 2010 til 2017 er der sket en stigning på 4,3 procentpoint i andelen med et højt stressniveau, fra 20,8 % til 25,1 %. Stigningen ses dog ikke for mænd på 75 år eller derover, eller for kvinder i aldersgrupperne 65-74 år og 75 år eller derover.
• Andelen med højt stressniveau er større blandt kvinder (29,0 %) end blandt mænd (21,0 %). Et tilsvarende mønster ses i alle aldersgrupper. Andelen med et højt stressniveau er især stor blandt kvinder i aldersgruppen 16-24 år (40,5 %) samt blandt arbejdsløse (47,0 %), førtidspensionister (55,6 %) og andre uden for arbejdsmarkedet (54,6 %). I perioden 2010 til 2017 er der sket en stigning på 4,3 procentpoint i andelen med et højt stressniveau.
• Stress er ikke en diagnose, men kan beskrives som en kortere- eller længerevarende tilstand karakteriseret ved anspændthed og ulyst (1). Oplevelsen af stress er subjektiv, men afhænger af faktorer såsom egne og miljøbestemte ressourcer og af, hvordan man individuelt fysisk og psykisk reagerer på og håndterer stressen, såkaldt ʽcoping’.

I anledning af offentliggørelsen af de nye tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2017 afholder Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Danske Regioner i dag en konference om danskernes sundhed. 

FAKTA - mere generelt om undersøgelsen
Alle fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed, SDU står bag undersøgelsen. Den er gennemført på baggrund af en aftale mellem Danske Regioner, KL og Sundheds- og Ældreministeriet.
Undersøgelsen er gennemført i 2017, hvor i alt 183.372 borgere har besvaret spørgeskemaet. 
Den er den største af sin art og følger op på to tidligere undersøgelser fra 2010 og 2013. 
Trivsel er et af fokusområderne i undersøgelsen og omfatter begreber som mentalt helbred, stress, søvnproblemer, nedtrykthed og det at være uønsket alene.