Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen III (2016-2019)
Nyhed

En konkurrenceudsat og målrettet energispareindsats

Verden kigger på Danmark for at finde løsninger på, hvordan der kan skabes vækst uden at øge energiforbruget.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Statsministeriet
energi1.jpg

Danmark er foregangsland inden for energieffektiviseringer. Danske virksomheder på området har et verdenskendt brand og en international styrkeposition. Verden kigger på  Danmark for at finde løsninger på, hvordan der kan skabes vækst uden at øge energiforbruget.

Regeringen foreslår

  • At der afsættes en udbudspulje på 400 mio. kr. årligt i tilskud til energieffektiviseringer i 2021-2024.
  • At puljen målrettes procesenergi i erhvervene, hvor der er markant større besparelseseffekt for pengene.
  • At forbrugerne lettes for byrder på ca. 1,5 mia. kr. per år på energiregningen ved at afskaffe den nuværende energispareordning. Den nye udbudsordning finansieres via Finansloven.
  • At der igangsættes målrettede informationsindsatser, der skal sikre, at forbrugerne kender til besparelsesmuligheder og -potentialer, og at informationen tilrettelægges i forhold til tidspunkt for forbrugernes beslutninger.
  • At den stigende digitalisering af energisystemet udnyttes, så indsamling og aktiv brug af data bidrager til, at energieffektiviseringer gennemføres, hvor de giver mest værdi for danske forbrugere og for samfundet.
  • At der udarbejdes en langsigtet renoveringsstrategi for energirenovering af eksisterende bygninger som led i implementering af EU’s bygningsdirektiv.
  • At den danske implementering af de fælles EU-virkemidler optimeres, herunder energisyn af store virksomheder, energimærkningsordningen for bygninger mv.
  • At den proaktive danske indsats for energieffektivisering i EU-regi fortsættes, og at indsatsen for at øge fælles produktkrav via ecodesign-reglerne oprustes.
  • At indsatsen for at fremme eksport af løsninger til energieffektivitet løftes yderligere.
  • Baggrund

    Energieffektiviseringer har været et centralt element i den danske energipolitik siden 1970’erne, hvor drivkraften i starten var uafhængighed af olie og senere hensyn til omkostningseffektivitet samt miljø og klima.

    Energieffektiviseringsindsatsen skal bidrage til at realisere regeringens mål om, at Danmark skal have mindst 50 pct. af sit energibehov dækket af vedvarende energi i 2030. Endvidere er en fortsat indsats nødvendig for i 2021-2030 årligt at opnå nye energieffektiviseringer på 1,5 pct. i det nationale slutforbrug, jf. kravet i EU’s energieffektiviseringsdirektiv.

    Den nuværende energispareordning har dog givet for få besparelser for pengene, været meget dyr for forbrugerne og er blevet for administrativt tung. Evalueringer af ordningen har vist, at en væsentlig del af de støttede energibesparelser i især husholdninger også ville være blevet gennemført i fraværet af et tilskud.

    Ordningen er derfor ikke et velegnet redskab til at realisere fremtidens energibesparelser og dermed til at videreføre Danmarks internationale styrkeposition.

    Regeringen vurderer, at der er behov for en grundlæggende modernisering af energieffektiviseringsindsatsen, så vi bruger de værktøjer, der har størst effekt.

    Udgangspunktet for den fremtidige indsats er, at energieffektiviseringer skal gennemføres dér, hvor de giver størst nytte for forbrugere og samfundet, samt at omkostningerne til energieffektiviseringer skal balanceres med omkostningerne til udbygning med vedvarende energi.

    Regeringen viser dermed, hvordan fremtidens energieffektiviseringsindsats passer ind i et moderne energisystem med en omkostningseffektiv balance mellem energieffektivisering og stadigt mere vedvarende energi.

    Regeringen lægger derfor op til at afskaffe energispareordningen og erstatte den med en markedsbaseret tilskudspulje, der er målrettet besparelser i procesenergi i både industri- og serviceerhverv, hvor der kan opnås størst effekt for pengene.

    Frem for at give offentlige tilskud til besparelser, hvor der i forvejen er stor økonomisk tilskyndelse til at spare på energien, vil regeringen sikre, at forbrugerne får information om nye besparelsesmuligheder og -potentialer. Analyser peger på, at der på flere områder fortsat er potentiale for energibesparelser, der ikke indfries, og at dette i høj grad kan skyldes manglende information. Der lægges derfor også op til en informationsindsats, som målrettes forbrugerne på de mest relevante tidspunkter fx i forbindelse med køb og/eller renovering af boligen.

    Regeringen ønsker også, at potentialerne ved data og digitalisering udnyttes bedre, så energieffektiviseringer gennemføres, hvor de giver mest værdi. Det kan bl.a. skabe muligheder for, at private aktører kan udvikle borgernære, digitale løsninger, der kan frigøre effektiviseringspotentialer – fx apps der gør det nemmere og billigere at spare på energien.

    Danmark har en markant styrkeposition inden for energieffektive løsninger. Denne førerposition ønsker regeringen at understøtte gennem et større fokus på dansk eksport af energieffektiviseringsløsninger under eksportordningen.

    Desuden videreføres indsatsen for energieffektivisering i EU-regi, og regeringen opprioriterer også den danske indsats for styrkede ecodesignkrav for at sikre fælles høje produktstandarder på tværs af EU-landene. Hertil vil regeringen optimere den danske implementering af EU-virkemidler, herunder fx energisyn af store virksomheder, energimærkning af bygninger mv.

    Endelig lægger regeringen op til, at der på bygningsområdet udarbejdes en langsigtet renoveringsstrategi for eksisterende bygninger, som indeholder indikative milepæle for bygningsrenovering for 2030, 2040 og 2050.