Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen III (2016-2019)
Nyhed

Udspil: Regeringen sætter ind mod lægemangel

Alle skal have adgang til en praktiserende læge tæt på bopælen.

Sundheds- og Ældreministeriet

70 procent af alle praktiserende læger har lukket for tilgang og kan ikke tage imod nye patienter.

Det vil sundhedsminister Ellen Trane Nørby nu sætte en stopper for og vende udviklingen til det positive, så patienter i fremtiden kan være sikre på at kunne vælge en læge tættere på deres bopæl.

Derfor lancerer ministeren i dag et nyt regeringsudspil, der skal ruste almen praksis til de kommende opgaver. 

”Tiden er kommet til at løfte almen praksis. Med et banebrydende udspil med 120 millioner kroner til drift og 623 midler til modernisering og oprettelse af læge- og sundhedshuse, og giver vi lægerne mulighed for at løse nye opgaver, og vi giver dem bedre mulighed for at indrette sig efter patienternes behov. Den praktiserende læge er tiltænkt en central rolle i realiseringen af visionen for et moderne, nært og sammenhængende sundhedsvæsen til gavn for patienterne,” siger Ellen Trane Nørby.

Regeringen har derfor sat et mål om, at 70 procent af alle lægerne skal have åbent for tilgang i 2030. Det står i kontrast til i dag, hvor kun 30 procent er åbne for tilgang.

Flere læger og mere praksispersonale
Regeringen har allerede sat skub i at få uddannet flere læger med en øget dimensionering på medicinstudiet.

Senest har regeringen i april løftet optaget med 250 ekstra studiepladser og dermed muliggjort nye kandidatuddannelse i Køge og Esbjerg.

Nu øger regeringen også helt ekstraordinært videreuddannelsesforløbene i almen medicin med 30 pladser både i 2019 og 2020. Og det regeringens klare ambition, at der med den nye dimensioneringsplan fra 2021 satses på at skabe flere forløb i almen medicin.

Det skyldes blandt andet, at omkring en tredjedel af alle lægerne i dag med al sandsynlighed er gået på pension inden for de næste 10 år.

Det handler dog også om at få de unge læger til at vælge at blive speciallæger i almen medicin.

”Flere digitale løsninger, en ny forskningsstrategi og bedre muligheder for at nedsætte sig i større praksisser med et fagligt stærkt netværk. Det er det, de unge læger efterspørger, og det har vi selvfølgelig lyttet til. Vi er som patienter afhængige af, at flere læger vælger almen praksis, så der er en læge tæt på, hvor vi bor,” siger Ellen Trane Nørby.

Regeringen sætter også retning på de resterende 623 millioner kroner til læge- og sundhedshuse. De skal blandt andet understøtte, at der er de fornødne rammer til at håndtere det stigende antal uddannelseslæger.

Lægen skal tilbage til kerneopgaven
De kommende år vil de praktiserende læger opleve, at flere ældre borgere og flere borgere med kroniske eller psykiske sygdomme skal behandles i almen praksis.

”Det dur ikke, at lægen knap nok har tid til at sige goddag til den ældre borger med kronisk sygdom, forælderen med et feberramt barn eller den unge patient med ondt i livet og behov for henvisning til psykolog. Lægen skal have tid til patienten, så derfor er planen også at aflaste lægerne ved at sætte ekstra midler af til efteruddannelse af praksispersonale,” siger Ellen Trane Nørby.

Det kan for eksempel være sygeplejersker, bioanalytikere, jordemødre, fysioterapeuter eller andet praksispersonale.

FAKTA – tre hurtige om udspillet

  • 742 millioner kroner skal løfte og modernisere almen praksis
  • Udspillet indeholder 16 initiativer, der skal sikre flere læger, fortsat høj kvalitet og en mere dynamisk almen praksis
  • Med udspillet kommer der 30 nye videreuddannelsesforløb i almen praksis i både 2019 og 2020

Første indsatsområde: Flere læger, mere tid til kerneopgaven

  • 1: Øget dimensionering for almen medicin

    Regeringen foreslår, at dimensioneringen af almen medicin inden for den lægelige videreuddannelse øges ekstraordinært allerede fra 2019 med 30 hoveduddannelsesforløb i hhv. 2019 og i 2020 ift. den gældende dimensioneringsplan for 2018-2020.

    De ekstra pladser lægges oveni det løft, der allerede er planlagt i forlængelse af lægedækningsudvalgets anbefalinger og den politiske aftale om bedre lægedækning.

    Det er samtidig regeringens klare ambition, at satsningen på almen praksis skal fortsættes i den kommende dimensioneringsplan fra 2021.

    Regeringen vil samtidig tage initiativ til indsatser, der skal forbedre rekrutteringsgrundlaget for specialet for almen medicin.

  • 2: Bedre rammer for uddannelse af nye almen medicinere

    Regeringen ønsker at se nærmere på, hvordan de rette rammer for uddannelsesforløbet for speciallæger i almen medicin kan sikres, bl.a. ved at sikre, at det også i fremtiden vil være attraktivt at være tutorlæge.

  • 3: Fastholdelse af ældre læger

    Regeringen opfordrer til, at alle praktiserende læger – herunder de ældre over 65 år – indgår i et klyngesamarbejde og dermed undtages akkreditering.

    Regeringen ønsker at tilbyde hjælp i form af fx vejledning til de ældre læger, som har brug for dette mhp. at indgå i et klyngesamarbejde.

    Ligeledes ønsker regeringen, at de praktiserende læger, der er over 65 år, og alligevel vælger at stå uden for en klynge, modtager hjælp til at gennemgå en ny runde af akkreditering, så de kan fastholdes og motiveres til at blive længere i deres praksis.

  • 4: Analyse af, hvordan praktiserende læger kan aflastes

    Regeringen ønsker, at de praktiserende læger bliver aflastet, så lægerne kan koncentrere sig om den lægefaglige kerneopgave.

    Derfor sættes der et analysearbejde i gang, der har til formål at se på, om der er områder, som i dag varetages af almen praksis, der mere hensigtsmæssigt kan håndteres et andet sted.

     

  • 5: Klare delegationsregler

    Regeringen ønske at gøre de nuværende delegationsregler (hvor opgaver delegeres til andre faggrupper) mere fleksible og klare.

  • 6: Afbureaukratisering af journalføringsregler

    Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til en modernisering og afbureaukratisering af reglerne om journalføring.

    Formålet med arbejdet er at nå frem til en regulering, der kan frigøre tid til kerneopgaven uden at gå på kompromis med patientsikkerheden.

     

  • 7: Mere sammenhængende og ensartede akuttilbud

    På baggrund af den store udvikling på akutområdet har Sundhedsstyrelsen igangsat et arbejde, der i 2018 skal resultere i nye anbefalinger for et styrket akutberedskab ved akut sygdom eller skade - herunder lægevagten og 1813-ordningen.

    Regeringen vil i forlængelse af arbejdet følge op på Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

  • 8: Bedre digitale løsninger og deling af data

    Sundheds- og Ældreministeriet har i samarbejde med Danske Regioner, KL, PLO og MedCom igangsat en indsats for at understøtte udviklingen af nye digitale tiltag i almen praksis.

    Samtidig skal der også ske en bedre deling af strukturerede og behandlingsrelevante sundhedsdata fra og til almen praksis for at understøtte kvalitet og sammenhæng.

    Der er igangsat følgende delprojekter organiseret i et samlet program for udvikling og implementering af nye digitale løsninger i almen praksis:

    · Hurtigt patientoverblik
    · Bedre forberedelse af konsultationer gennem spørgeskemaer
    · Den intelligente indbakke
    · Forbedring af epikriser
    · Kommunikation med kommunal plejepleje
    · En borgerrettet app til almen praksis

    Nogle af projekterne indgår også i overenskomstaftalen med PLO og i den fællesoffentlige Strategi for digital sundhed 2018-2022.

Andet indsatsområde: Samme høje kvalitet – uanset læge

  • 9: Bedre fysiske rammer og større enheder

    Regeringen sætter nu retning på de resterende godt 600 mio. kr., der er afsat til en pulje til læge- og sundhedshuse.

    Midlerne skal understøtte moderne, fysiske rammer i almen praksis.

    Først og fremmest skal midlerne understøtte, at praktiserende læger arbejder sammen i større enheder med tilknyttet praksispersonale – evt. sammen med fx speciallæger inden for andre specialer end almen medicin, kommunale sundhedstilbud og udgående sygehusfunktioner.

    Desuden ønsker regeringen at understøtte, at de eksisterende almen praksis har den fornødne kapacitet og fysiske rammer til at håndtere det stigende antal uddannelseslæger med henblik på at øge antallet af praktiserende læger i fremtiden.

  • 10: Flere flermandspraksis i Hovedstaden

    Regeringen ønsker at afhjælpe hovedstadens og de større byers udfordring med at skabe de fornødne rammer, der kan motivere de praktiserende læger til at slå sig ned i en Indsats moderne flermandspraksis.

  • 11: Efteruddannelse af praksispersonale, fx specialsygeplejersker

    Regeringen vil afsætte midler til, at der i regi af PLO’s uddannelsesfond, udbydes målrettede efteruddannelseskurser til praksispersonale rettet imod at kunne håndtere mental sundhed og den bedst mulige behandling af mennesker med psykiske lidelser i almen praksis.

    Derudover ønsker regeringen at afsætte midler til at etablere et kortvarigt kursus for praksispersonale, som skal gøre det lettere at omstille sig fra eksempelvis ansættelse på sygehus til ansættelse i almen praksis.

    Til sidst ønsker regeringen at dele af midlerne afsættes til at understøtte, at praksispersonale ansat i almen praksis gennemgår uddannelsen som specialsygeplejerske.

  • 12: Bedre brug af data

    Regeringen vil understøtte kvalitetsudviklingen bl.a. med et nyt værktøj til almen praksis i 2018, der skaber et bedre overblik over og mulighed for sammenligning af fx antal laboratoriebestillinger og ordination af lægmidler.

    Derudover vil regeringen understøtte sammenhæng, målrettet indsats og kvalitetsudvikling ved at skabe et fælles videngrundlag om patienter, der er fælles for almen praksis, kommuner og sygehuse.

    Endvidere vil regeringen understøtte gennemsigtighed og sammenhæng gennem systematisk og ensartet indberetning af relevante data fra almen praksis.

  • 13: Udarbejdelse af forskningsstrategi om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

    Regeringen vil igangsætte et arbejde med at udarbejde en national forskningsstrategi for almen praksis og det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

    Strategien skal bl.a. pege på områder i almen praksis, der bør forskes yderligere i for at styrke kvaliteten.

Tredie indsatsområde: En mere dynamisk almen praksis

  • 14. Mulighed for udbud af enkeltydelser

    Regeringen ønsker at gøre det muligt for regionerne at udbyde en specifik, afgrænset opgave, så andre private aktører - ud over de læger, der arbejder inden for overenskomsten - kan byde ind på opgaveløsningen.

    Regionen er dog forpligtet til først at afsøge mulighederne for at få opgaven løst af læger, der arbejder inden for overenskomsten.

  • 15. Mere konkurrence om nye ydernumre

    Regeringen ønsker at opfordre regionerne til at benytte sig af de muligheder, de allerede har i dag for at udbyde driften af et 0-ydernummer til andre private leverandører som led i at sikre borgerne adgang til almen praksis - ikke mindst i en tid med lægedækningsudfordringer.

  • 16. Et samlet patientoverblik

    I samarbejde med sundhedsvæsenets parter udvikles et samlet patientoverblik til bedre digitalt samarbejde.

    To centrale elementer i et samlet patientoverblik er aftaleoversigten, der skal give patienter et samlet overblik over deres aftaler i sundhedsvæsenet, samt det fælles stamkort, som skal give sundhedspersoner adgang til relevante stamoplysninger fx pårørendes kontaktoplysninger og på sigt fx diagnoser.

    De to elementer er allerede teknisk udviklet og klar til lokal integration og ibrugtagning.

almen praksis.PNG
pdf (4,02 Mb)
Portræt af Ellen Trane Nørby ved hendes skrivebord
Foto: Les Kaner

Sundhedsministeren: Den praktiserende læge er sundhedsvæsenets forpost

De praktiserende læger er sundhedsvæsenets forpost. Som borger er det dem, vi henvender os til, når vi har helbredsproblemer eller er ramt af sygdom. De kender vores sygedomshistorik, og de behandler og diagnosticerer os med udgangspunkt i det hele menneske.

Regeringen ønsker at værne om og udbygge de praktiserende lægers helt centrale rolle i det danske sundhedsvæsen. Det forudsætter et løft og en modernisering, så alle borgere også i fremtiden har adgang til en praktiserende læge tæt på deres bopæl. Og så borgerne kan få flere sundhedsydelser af høj kvalitet i deres nærmiljø.

I dag oplever en del danskere desværre, at det kan være svært at finde en læge i nærområdet. Ca. 70 pct. af landets lægepraksis har lukket for tilgang. 10 pct. af de praktiserende læger er over 65 år, og en tredjedel af lægerne går, ifølge Praktiserende Lægers Organisation (PLO), på pension inden for 10 år. Samtidig er det vanskeligt at tiltrække unge læger til en almen praksis, der ikke har gennemgået et kvalitetsløft og en modernisering svarende til det, der er gennemført på sygehusene i løbet af de seneste år. Det er en uholdbar situation.

Som en del af den store Sundhedsreform, der lanceres senere på året, sætter regeringen nu gang i en omfattende udvikling af almen praksis med udspillet "En læge tæt på dig", hvor de praktiserende læger bl.a. tilskyndes til at gå sammen i moderne læge- og sundhedshuse med andre sundhedsprofessionelle ansat.

Det kan f.eks. være sygeplejersker, fysioterapeuter, SOSU-assistenter, psykologer, bioanalytikere eller jordemødre. For lægerne giver det helt nye muligheder for at skabe et tiltrækkende arbejdsmiljø med faglig sparring, ny opgavedeling og mere fleksibilitet i måden at være praktiserende læge på, fx fordi man både kan købe eller leje en praksis.

For patienterne betyder det, at de får flere sundhedsydelser af høj kvalitet i deres nærmiljø. En del praktiserende læger har heldigvis taget forskud på udviklingen og indrettet sig i moderne læge- og sundhedshuse til gavn for patienterne. Men i 2018 er 49 pct. af alle praksis på landsbasis fortsat indrettet som solopraksis. Og i hovedstaden er andelen af solopraksis helt oppe på ca. 60 pct. Det er ikke tidssvarende. Med regeringens plan for fremtidens almen praksis vil flere borgere få gavn af, at de kan blive behandlet tættere på, hvor de bor.

Det gælder bl.a. det stigende antal ældre mennesker med kroniske sygdomme, for hvem tryghed og tilgængelighed har stor værdi. Det gælder den gravide kvinde og småbørnsforældrene, for hvem børnesygdomme, forbyggende børneundersøgelser og vaccinationer pludselig er blevet en del af hverdagen. Og det gælder det stigende antal unge med psykisk mistrivsel, som skal behandles i deres nærmiljø, inden de måske ryger ud på et sidespor ved alvorlig psykisk sygdom og gentagne indlæggelser.

Med "En læge tæt på" dig løfter vi kvaliteten i de nære sundhedstilbud og sikrer, at der er læger nok til at bemande fremtidens almen praksis.

Det betyder, at borgernes helbredsproblemer griber mindst muligt ind i deres hverdag, fordi de i langt flere tilfælde kan behandles der, hvor de bor.